Når lederen mistrives – hvorfor gør vi det til et individuelt problem?
Hvorfor gør vi ledernes arbejdsmiljø til et personligt ansvar? Der er noget mærkeligt ved den måde, vi taler om lederes trivsel på. Når medarbejdere...
Egne artikler
Hvem har ansvaret for ledernes trivsel?
Hvem har ansvaret for ledernes trivsel? “Kære leder, hvem har ansvaret for din trivsel?” Det spørgsmål dannede rammen om en velbesøgt debat på Folkemødet 2026,...
Mette Uldbæk: “Vi er uddannet til at handle, redde og tage ansvar”
Mette Uldbæk: “Vi er uddannet til at handle, redde og tage ansvar” I sundhedsvæsenet er ansvar, overblik og handlekraft stærke faglige idealer. Men ifølge oversygeplejerske...
Rikke Brokøb Ølholm Petersen: “Vi må ikke blive blinde for det pres, medarbejdere og ledere står i”
Rikke Brokøb Ølholm Petersen: “Vi må ikke blive blinde for det pres, vi som medarbejdere og ledere står i” Når forventningerne stiger, uden at rammerne...
Malene Friis Andersen – medarbejderne og konsekvenserne
Malene Friis Andersen – medarbejderne og konsekvenserne “Når systemet ikke hænger sammen, begynder medarbejderne at kompensere” Når forventninger og vilkår ikke hænger sammen i velfærden,...
Susanne Ekman – systemet og den giftige gæld
Susanne Ekman – systemet og den giftige gæld “Vi har opbygget en giftig gæld i velfærden” Vi taler ofte om løsningen på presset velfærd som...
Når det umulige bliver en del af opgaven – og et fælles ansvar
Når det umulige bliver en del af opgaven – og et fælles ansvar – om forventningskrise, tab og moralsk stress. Vi taler ofte om forventningskrisen...
Catch 22: Når medarbejdere og ledere får svært ved at tage imod støtte
Catch-22: Når professionalisme gør det svært at bruge andre I mange fag er handlekraft, ansvar og evnen til at bevare overblikket en vigtig del af...
Moralsk stress og moralsk skade – når arbejdet udfordrer vores værdier
Psykiske belastninger på jobbet kan opstå, når mennesker udsættes for fare, vold eller andre dramatiske hændelser. Den slags oplevelser kan sætte dybe spor og kræver stor faglig opmærksomhed. Men belastninger kan også opstå, når arbejdet bringer os i situationer, hvor vores værdier og samvittighed kommer under pres. Her introducerer vi begreberne moralsk stress og moralsk skade.
Når tilfældigheder afgør, om vi er modige, handlekraftige eller dumdristige på jobbet
I risikobetonet arbejde – fysisk såvel som mentalt – kan grænsen mellem mod og dumdristighed være hårfin. Vi træffer beslutninger ud fra faglig viden, data og erfaring. Vi vurderer og gør os umage. Men selv når en beslutning er velovervejet, kan udfaldet afhænge af noget, vi ikke kan styre: held, uheld og tilfældigheder.
Pauser skal planlægges – ellers bliver de ikke taget
I Døgn & Familiestøtte Herning har ledergruppen arbejdet målrettet med pauser som en del af den psykosociale forebyggelse. Vi har interviewet Centerleder Alice Eijgendaal om de vigtige erfaringer, de har gjort sig.
Psykisk førstehjælp er blevet en holdsport i Gladsaxe Kommune
I Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune har medarbejderne arbejdet med instituttets digitale grundkursus i psykisk førstehjælp. For dem var kurset især en stor hjælp netop der, hvor hverdagen på en arbejdsplads kan blive presset: Hvordan støtter vi bedst, når en kollega får en krisereaktion – og hvordan forebygger vi, at belastning sætter sig over tid.
Catch-22: Derfor kan det være svært at tage imod hjælp
At tage imod støtte kan være sværere, end det umiddelbart lyder. Især for fagpersoner, hvor handlekraft, ansvar og overblik er centrale elementer i den professionelle identitet. Psykolog Rikke Høgsted kalder det professionsidentitetens Catch-22 – et paradoks, hvor ønsket om at være stærk kan komme til at stå i vejen for at søge hjælp.
En fælles indsats – med en nærværende leder ved roret
Psykisk tryghed og psykosocial forebyggelse er ikke et enkeltstående projekt i Odense Kommune – det er en fælles retning. Rehabiliteringsleder Ulla Leth har valgt, at alle medarbejdere i hendes fire afdelinger skal gennemføre grundkurserne i Belastningspsykologi og Psykologisk Tryghed.
Når en temadag bliver til noget, der bliver
Det hele begyndte med en temadag hos Learnmark Horsens, hvor psykisk førstehjælp var på programmet. Temaet ramte noget vigtigt i organisationen – og kort efter besluttede ledelsen at udpege 17 medarbejdere som psykiske førstehjælpere.
”Vi skal en gang imellem turde at gå ud, hvor isen er tynd”
Nordjyllands Beredskab blev for nylig fremhævet i to artikler i Kristeligt Dagblad, hvor direktør Diana Sørensen, deler deres erfaringer med arbejdet. Hun beskriver, hvordan temadage og instituttets Digitalt Grundkursus i Psykologisk Tryghed har gjort en afgørende forskel for deres arbejdsplads.
Vi er alle sammen mennesker – psykologisk tryghed fra en ledervinkel
Ann Rubæk-Nielsen har arbejdet på det kommunale område indenfor børne- og ungeområdet i 25 år og været leder af ledere i 15 år. Hun beskriver psykologisk tryghed er en afgørende komponent i det at bedrive ledelse, så man kan løse den kerneopgave, man er sat i verden for.
Humorens styrker og faldgruber, når den bruges til at tackle belastninger – og mange andre af livets vilkår
Humor giver ekstra energi og kan bruges til at bryde en tung eller anspændt stemning. Humor kan få en arbejdsgruppe til at smile og måske grine sammen og tilbyder de involverede en kortvarig distance til den måske tragiske situation, de står midt i. At grine sammen kan være forløsende og styrker arbejdsgruppens fællesskab, hvilket kan øge effektiviteten.
Primær og sekundær traumatisering: Organisatoriske og ledelsesmæssige strategier til forebyggelse
At forebygge mental slagside er en holdsport, der kun lykkes, hvis alle i organisationen – både ledelsen, kollegerne og de enkelte ansatte – forstår deres rolle og ansvar og hver især bidrager aktivt.
Primær og sekundær traumatisering: Risikofaktorer og advarselstegn
Erhverv, hvor man dagligt eller regelmæssigt arbejder med traumer, død, lidelse, vold, omsorgssvigt eller trusler, stiller særlige krav til de ansatte og udsætter dem for en potentiel negativ belastning.
Medfølelsestilfredshed ift. udvikling af sekundær traumatisering
For mange ansatte i et psykisk krævende job handler svaret på spørgsmålet HVORFOR om oplevelsen af at have et meningsfuldt arbejde. At det giver mening for én at hjælpe andre mennesker, forsvare demokratiet, skabe tryghed og sikkerhed, passe på kloden eller måske dokumentere de undertryktes historie.
Balancen mellem at være overinvolveret eller underinvolveret
Rød-Grøn-Blå-modellen viser, hvad der karakteriserer det at være henholdsvis “overinvolveret” og “underinvolveret” versus at være “afstemt og i kontakt”. Modellen understøtter et fælles sprog og kan dermed styrke en proaktiv, kollektiv og helhedsorienteret strategisk forebyggelse.
Myterne om den usårlige hjælper, den almægtige leder og sekundær traumatisering
Ingen mennesker kan holde til hvad som helst. Alle har et ”breaking point” – et punkt, hvor man ikke kan holde til mere. Det ved vi godt, og det er ikke ny viden, men noget man blandt fagfolk har vidst siden Anden Verdenskrig.
English