Psykiske belastninger på jobbet kan opstå, når mennesker udsættes for fare, vold eller andre dramatiske hændelser. Den slags oplevelser kan sætte dybe spor og kræver stor faglig opmærksomhed. Men belastninger kan også opstå, når arbejdet bringer os i situationer, hvor vores værdier og samvittighed kommer under pres. Her introducerer vi begreberne moralsk stress og moralsk skade.
I risikobetonet arbejde – fysisk såvel som mentalt – kan grænsen mellem mod og dumdristighed være hårfin. Vi træffer beslutninger ud fra faglig viden, data og erfaring. Vi vurderer og gør os umage. Men selv når en beslutning er velovervejet, kan udfaldet afhænge af noget, vi ikke kan styre: held, uheld og tilfældigheder.
I Døgn & Familiestøtte Herning har ledergruppen arbejdet målrettet med pauser som en del af den psykosociale forebyggelse. Vi har interviewet Centerleder Alice Eijgendaal om de vigtige erfaringer, de har gjort sig.
I Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune har medarbejderne arbejdet med instituttets digitale grundkursus i psykisk førstehjælp. For dem var kurset især en stor hjælp netop der, hvor hverdagen på en arbejdsplads kan blive presset: Hvordan støtter vi bedst, når en kollega får en krisereaktion – og hvordan forebygger vi, at belastning sætter sig over tid.
At tage imod støtte kan være sværere, end det umiddelbart lyder. Især for fagpersoner, hvor handlekraft, ansvar og overblik er centrale elementer i den professionelle identitet. Psykolog Rikke Høgsted kalder det professionsidentitetens Catch-22 – et paradoks, hvor ønsket om at være stærk kan komme til at stå i vejen for at søge hjælp.
Psykisk tryghed og psykosocial forebyggelse er ikke et enkeltstående projekt i Odense Kommune – det er en fælles retning. Rehabiliteringsleder Ulla Leth har valgt, at alle medarbejdere i hendes fire afdelinger skal gennemføre grundkurserne i Belastningspsykologi og Psykologisk Tryghed.
Det hele begyndte med en temadag hos Learnmark Horsens, hvor psykisk førstehjælp var på programmet. Temaet ramte noget vigtigt i organisationen – og kort efter besluttede ledelsen at udpege 17 medarbejdere som psykiske førstehjælpere.
Nordjyllands Beredskab blev for nylig fremhævet i to artikler i Kristeligt Dagblad, hvor direktør Diana Sørensen, deler deres erfaringer med arbejdet. Hun beskriver, hvordan temadage og instituttets Digitalt Grundkursus i Psykologisk Tryghed har gjort en afgørende forskel for deres arbejdsplads.
Ann Rubæk-Nielsen har arbejdet på det kommunale område indenfor børne- og ungeområdet i 25 år og været leder af ledere i 15 år. Hun beskriver psykologisk tryghed er en afgørende komponent i det at bedrive ledelse, så man kan løse den kerneopgave, man er sat i verden for.
Humor giver ekstra energi og kan bruges til at bryde en tung eller anspændt stemning. Humor kan få en arbejdsgruppe til at smile og måske grine sammen og tilbyder de involverede en kortvarig distance til den måske tragiske situation, de står midt i. At grine sammen kan være forløsende og styrker arbejdsgruppens fællesskab, hvilket kan øge effektiviteten.
At forebygge mental slagside er en holdsport, der kun lykkes, hvis alle i organisationen – både ledelsen, kollegerne og de enkelte ansatte – forstår deres rolle og ansvar og hver især bidrager aktivt.
Erhverv, hvor man dagligt eller regelmæssigt arbejder med traumer, død, lidelse, vold, omsorgssvigt eller trusler, stiller særlige krav til de ansatte og udsætter dem for en potentiel negativ belastning.
For mange ansatte i et psykisk krævende job handler svaret på spørgsmålet HVORFOR om oplevelsen af at have et meningsfuldt arbejde. At det giver mening for én at hjælpe andre mennesker, forsvare demokratiet, skabe tryghed og sikkerhed, passe på kloden eller måske dokumentere de undertryktes historie.
Rød-Grøn-Blå-modellen viser, hvad der karakteriserer det at være henholdsvis “overinvolveret” og “underinvolveret” versus at være “afstemt og i kontakt”. Modellen understøtter et fælles sprog og kan dermed styrke en proaktiv, kollektiv og helhedsorienteret strategisk forebyggelse.
Ingen mennesker kan holde til hvad som helst. Alle har et ”breaking point” – et punkt, hvor man ikke kan holde til mere. Det ved vi godt, og det er ikke ny viden, men noget man blandt fagfolk har vidst siden Anden Verdenskrig.
English