I Psykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup er arbejdet med belastningspsykologien blevet en naturlig del af hverdagen. Med et fælles sprog, fælles viden og fælles metoder arbejder medarbejdere og ledelse sammen om at forstå, forebygge og håndtere de belastninger, der naturligt følger med jobbet.
Hver dag afholder medarbejderne i Psykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup to korte stop-op-møder. Ved det første møde om formiddagen ser de på dagens opgaver. Er de stadig fordelt hensigtsmæssigt? Har nogen mere på programmet, end de kan nå? Og er der en kollega, som har fået luft og kan hjælpe?
Sidst på dagen mødes de igen, men nu er fokus et andet. Har nogen stået i en særligt krævende situation? Er der brug for feedback, sparring eller følelsesmæssig støtte, inden arbejdsdagen slutter?
For selv om medarbejderne altid kan bede om hjælp, er det ikke nødvendigvis let at række hånden op midt i en travl arbejdsdag. Stop-op-mødet skaber derfor et fast rum, hvor medarbejderne sammen kan opdage, hvis nogen har brug for støtte eller aflastning.
Stop-op-møderne er ét af de initiativer, der er vokset ud af Psykiatriens arbejde med belastningspsykologien.
Et fælles sprog for belastninger
Alle medarbejdere i Psykiatrien har arbejdet med Institut for Belastningspsykologis Grundkursus i Belastningspsykologi. Undervisningen er blandt andet blevet gennemført på fælles temadage, hvor medarbejderne har arbejdet med de samme temaer og modeller.
Grundkurset har været med til at give medarbejdere og ledelse et fælles sprog og et fælles afsæt for at forstå og håndtere de belastninger, der følger med arbejdet.
For Irene Amby, udviklingssygeplejerske i Psykiatrien på Regionshospitalet Gødstrup, er en af de største forandringer, at medarbejderne er blevet mere opmærksomme på både sig selv og hinanden.
“Vi har fået mere øje på hinanden. Vi er også blevet mere bevidste om, at vi skal have øje for os selv, før vi kan gøre noget godt for andre,” fortæller hun.
Modellerne bliver brugt – også når hverdagen ændrer sig
Stop-op-møderne er bare ét eksempel på et forebyggende tiltag, der er blevet implementeret i forbindelse med gennemførslen af Grundkursus i Belastningspsykologi i afdelingen.
Da Psykiatrien stod midt i en større forandringsproces, brugte medarbejderne blandt andet Instituttets VIK-model om kontrol, indflydelse og vilkår. På en udviklingsdag skrev medarbejderne hver især på post-its, hvad de oplevede at have kontrol over, hvad de kunne få indflydelse på, og hvad der måtte betragtes som et vilkår.
Svarene blev samlet og gav et fælles billede af de udfordringer, der fyldte mest. På den baggrund kunne afdelingen prioritere, hvilke områder man skulle arbejde videre med.
“I en stor afdeling kan det være svært at finde ud af, om det, man hører mest om, også er det, der fylder mest. Her fik vi mulighed for at samle medarbejdernes forskellige oplevelser og se, hvor mange der pegede på det samme,” fortæller Irene Amby.
Arbejdsmiljø er blevet noget, vi skaber sammen
En af styrkerne ved belastningspsykologien er ifølge Irene Amby, at modellerne kan bruges igen og igen. Virkeligheden ændrer sig hele tiden, og derfor giver det mening løbende at tage værktøjerne frem og bruge dem i nye sammenhænge.
Det gælder også stop-op-møderne, som har udviklet sig undervejs. I begyndelsen skulle medarbejderne mindes om at deltage. I dag møder de op af sig selv:
“Folk kommer, fordi det giver mening. De har oplevet, at de kan hjælpe, og at de selv kan blive aflastet. Samtidig styrker det fællesskabet og oplevelsen af, at vi er et team, der hjælper hinanden,” fortæller Irene Amby.
English