Kerneområder

Om psykisk førstehjælp

Hjælpen starter i hverdagen

 

Psykisk førstehjælp handler om, hvordan vi møder hinanden, når nogen bliver ramt af en traumatisk begivenhed, krise eller belastning – og hvordan vi sammen skaber tryghed og støtte i arbejdsfællesskabet. Hjælpen starter i hverdagen: i relationerne og i det fællesskab, der kan støtte og hele, når livet rammer.

Det handler ikke om at være terapeut, men om at turde være der som kollega eller leder. De fleste kommer godt igennem svære oplevelser, men netop derfor skal vi være varsomme med ikke at sygeliggøre normale reaktioner – og i stedet styrke den støtte, vi kan give hinanden.

 

Vi er ikke defineret af det, vi udsættes for, men af hvordan vi håndterer det 

– og ikke mindst af de mennesker, vi har omkring os, når livet rammer.

 

 

Fællesskab frem for elevatorfænomen

 

Psykisk førstehjælp hjælper os med at undgå elevatorfænomenet – hvor man springer direkte til eksperthjælp uden først at aktivere kollegastøtte og ledelsens rolle. Her er Arbejdspladsens Hjælpepyramide en enkel model til at organisere hjælpen i lag – fra det nære til det specialiserede.

 

 

Mere end lovkrav

 

Psykisk førstehjælp er en del af arbejdsmiljølovens krav om at håndtere psykiske belastninger og sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø. Men det er også en måde at styrke sammenhold, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Psykisk førstehjælp handler om at bygge digerne stærke i fredstid, så de kan holde, når stormen rammer.

Værktøjer der virker

Giver jer den nødvendige viden og de redskaber, I har brug for – både som ledere, kolleger og organisation.

Kurset klæder jer på til at reagere med ro og retning i krisesituationer – og til at støtte hinanden, så belastningen ikke sætter sig fast. I får et fælles sprog, konkrete handleplaner og en tydelig rollefordeling – så ingen står alene, når det gælder.