Arbejdsmiljøuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø vender tilbage

Flere hundrede fagpersoner har gennem årene været igennem Institut for Belastningspsykologis arbejdsmiljøuddannelse. Nu relanceres uddannelsen i en udvidet udgave.

Belastningspsykologien er fortsat det centrale faglige fundament, men uddannelsen favner i dag bredere. Deltagerne arbejder også indgående med psykosocial forebyggelse, psykisk førstehjælp og kollektiv krisehåndtering samt psykologisk tryghed – og som altid med, hvordan den samlede viden omsættes og forankres i egen organisation.

Den Belastnings- og krisepsykologiske Arbejdsmiljøuddannelse® er målrettet arbejdsmiljøorganisationer, TRIO’er, ledere og tillidsvalgte på arbejdspladser med psykisk krævende arbejde.

Et centralt princip er, at læringen skal omsættes til praksis undervejs. Derfor arbejder deltagerne med deres egen organisation mellem modulerne og afprøver konkrete metoder og redskaber sammen med deres kolleger.

Uddannelsen starter den 3. februar 2027 i Odense og består af syv fysiske undervisningsdage samt et indledende digitalt modul.

Og husk at se, hvad tidligere kursister fortæller om uddannelsen i videoen øverst.

en_GBEnglish