Komplekse patientforløb og høje følelsesmæssige krav er en del af hverdagen på en kræftafdeling. Derfor har Kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup valgt at arbejde systematisk med belastningspsykologien og Instituttets grundkurser.
På Kræftafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup møder medarbejderne hver dag patienter og pårørende i nogle af livets sværeste situationer. Her er komplekse patientforløb, svære samtaler og høje følelsesmæssige krav en naturlig del af arbejdsdagen. Det stiller store krav både til den faglige dømmekraft og til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
Det var baggrunden for, at man i Kræftafdelingen indledte et treårigt samarbejde med Institut for Belastningspsykologi. Målet var at skabe et fælles sprog for de belastninger, der følger med arbejdet – og at give medarbejdere og ledere viden og konkrete værktøjer til at håndtere dem sammen.
I løbet af tre år skal afdelingens 110 medarbejdere gennemføre Instituttets grundkurser i henholdsvis belastningspsykologi, psykologisk tryghed og psykisk førstehjælp.
Et fælles sprog på tværs af faggrupper
Grundkurset i belastningspsykologi er allerede gennemført og blev afviklet på tværfaglige hold. Her har medarbejdere fra forskellige faggrupper reflekteret og skabt sig værdifulde færdigheder med afsæt i Instituttets undervisningsfilm. Den tværfaglige sammensætning var et bevidst valg:
”Noget af det stærkeste har været at samle forskellige faggrupper i det samme rum. Vi har fået nogle ahaoplevelser, når vi har hørt, hvordan andre oplever hverdagen. Det, jeg står med i min funktion, kan en kollega i en helt anden funktion også genkende. Det giver en større forståelse for hinanden, og det der kan være svært,” fortæller Dorthe Kondrup, sekretær for afdelingsledelsen og tovholder på forløbet.
Undervejs blev deltagernes refleksioner samlet op og skrevet ned. Det giver afdelingen mulighed for at vende tilbage til erfaringerne og bruge dem aktivt i det videre arbejde.
Fra fælles viden til fælles praksis
Arbejdet med undervisningsmaterialet har allerede sat tydelige aftryk på hverdagen. Modellerne fra kurset bliver taget op på personalemøder, plancher hænger synligt i afdelingen, og leder- og trivselsgrupperne arbejder løbende med at koble belastningspsykologien til de situationer, medarbejderne møder i hverdagen.
I en del af afdelingen er der blandt andet etableret en såkaldt fiskerbænk. Her kan en medarbejder invitere en kollega med hen, når der er behov for at dele en oplevelse. Pointen er ikke nødvendigvis at finde en løsning, men at skabe plads til samtalen.
”Vi arbejder bevidst med at italesætte, når et initiativ udspringer af belastningspsykologien. Det gør det tydeligt, at det ikke bare er et kursus, vi har været på. Det er noget, vi arbejder med, og som gradvist bliver en del af vores kultur,” fortæller chefsygeplejerske Rikke Louise Østergaard.
Hun peger samtidig på, at det fælles forløb har givet afdelingen et nyt afsæt for at tale om arbejdsmiljøet:
”Det betyder rigtig meget, at vi har været igennem det samme fælles forløb, hvor alle har fået den samme viden og arbejdet med de samme modeller og værktøjer. Det gør det lettere at tale om, hvordan vi har det, hvordan vi bedst støtter hinanden, og hvilke rammer der er vigtige for det psykiske arbejdsmiljø. På den måde bliver det et fælles ansvar,” siger hun.
Arbejdet fortsætter nu med grundkurserne i psykologisk tryghed og psykisk førstehjælp. Også her er ambitionen, at den fælles viden skal omsættes til konkrete handlinger og blive en integreret del af afdelingens hverdag.
English