Indlæg af Rikke Høgsted & Rikke Sørensen. Også bragt hos A4 ARBEJDSMILJØ. Organisatoriske forandringer kræver et aktivt arbejdsmiljøspor for at forebygge stress og sygefravær, før...
FølHosp står for følelser på hospitalet. Og det er præcis, hvad forskningsprojektet handler om: Hvad gør man, når følelsesmæssige krav er en del af arbejdet – og forebyggelsen derfor skal være en del af arbejdspladsen?
Flere hundrede fagpersoner har gennem årene været igennem Institut for Belastningspsykologis arbejdsmiljøuddannelse. Nu relanceres uddannelsen i en udvidet udgave.
Konsulenten går hjem. Kollegerne bliver. 8. min. læsetid. Efter knap 20 år som krisepsykolog og leder i blandt andet Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Forsvaret og...
Hvorfor gør vi ledernes arbejdsmiljø til et personligt ansvar? Der er noget mærkeligt ved den måde, vi taler om lederes trivsel på. Når medarbejdere...
Hvem har ansvaret for ledernes trivsel? “Kære leder, hvem har ansvaret for din trivsel?” Det spørgsmål dannede rammen om en velbesøgt debat på Folkemødet 2026,...
Malene Friis Andersen – medarbejderne og konsekvenserne “Når systemet ikke hænger sammen, begynder medarbejderne at kompensere” Når forventninger og vilkår ikke hænger sammen i velfærden,...
Susanne Ekman – systemet og den giftige gæld “Vi har opbygget en giftig gæld i velfærden” Vi taler ofte om løsningen på presset velfærd som...
Når det umulige bliver en del af opgaven – og et fælles ansvar – om forventningskrise, tab og moralsk stress. Vi taler ofte om forventningskrisen...
Catch-22: Når professionalisme gør det svært at bruge andre I mange fag er handlekraft, ansvar og evnen til at bevare overblikket en vigtig del af...
Psykiske belastninger på jobbet kan opstå, når mennesker udsættes for fare, vold eller andre dramatiske hændelser. Den slags oplevelser kan sætte dybe spor og kræver stor faglig opmærksomhed. Men belastninger kan også opstå, når arbejdet bringer os i situationer, hvor vores værdier og samvittighed kommer under pres. Her introducerer vi begreberne moralsk stress og moralsk skade.
I risikobetonet arbejde – fysisk såvel som mentalt – kan grænsen mellem mod og dumdristighed være hårfin. Vi træffer beslutninger ud fra faglig viden, data og erfaring. Vi vurderer og gør os umage. Men selv når en beslutning er velovervejet, kan udfaldet afhænge af noget, vi ikke kan styre: held, uheld og tilfældigheder.
15 mar DU HAR ET JOB MED HØJ RISIKO – SÅDAN UNDGÅR DU, AT DET SKADER DIG Undervisning er en af de brancher, hvor flest ansatte anmelder psykisk sygdom som en arbejdsskade. I mange tilfælde kan man dog undgå, at det kommer så vidt som til en arbejdsskadesag.
En krisepsykolog er ikke den bedste eller eneste løsning, hvis du kommer ud for en traumatisk oplevelse på arbejdet. Brug dine kolleger og fællesskabet, lyder det fra to eksperter i psykiske belastninger.
Vent med krisepsykologen – fællesskabet kan klare meget! Sådan begynder Tom Ekeroth sin anmeldelse af “Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering“, der er Månedens Bog,...
Det der ikke måtte ske skete. En medarbejder døde under et firmaarrangmenent, og som relativt ny leder skulle Casper Borgen Larsen finde ud hvordan han...
Fra Branchefællesskab Arbejdsmiljø– 08-2025. Medarbejderne på Nykøbing F. Sygehus har lært at håndtere høje følelsesmæssige krav som en holdsport på tværs af faggrupper. Hele organisationen...
At tage imod støtte kan være sværere, end det umiddelbart lyder. Især for fagpersoner, hvor handlekraft, ansvar og overblik er centrale elementer i den professionelle identitet. Psykolog Rikke Høgsted kalder det professionsidentitetens Catch-22 – et paradoks, hvor ønsket om at være stærk kan komme til at stå i vejen for at søge hjælp.
Stressramte medarbejdere betyder tabt produktion. Og det er dyrt for arbejdspladserne, viser ny undersøgelse fra NFA. Her peges på et stort potentiale ved at forebygge...
Artikel fra Jordemoderforeningen Psykologisk tryghed kan beskrives som ’det mentale indeklima’ på en arbejdsplads. Så hvor høj en grad af psykologisk tryghed har I, der...
Godkendte revisorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter. Det er en vigtig rolle at have, men også et krydspres for revisorer at være i. Der er selvsagt krav...
Fra Social udvikling – 05-2021. Emneratikel 1/2: I mellemjulen mistede en ansat i socialpsykiatrien livet som følge af vold fra en beboer på et bosted....
Fra Social udvikling – 05-2021. Emneartikel 2/2: I mellemjulen mistede en ansat i socialpsykiatrien livet som følge af vold fra en beboer på et bosted....
Fra Dansk Socialrådgiverforening – 04-2021. Det er en udfordring at have et arbejde, hvor du dag efter dag stilles over for høje følelsesmæssige krav, hvor...
Fra Dansk Socialrådgiverforening – 04-2021. Som socialrådgiver arbejder du typisk i et mentalt højrisikojob, hvor du møder kriseramte og traumatiserede mennesker eller har opgaver, som...
Humor giver ekstra energi og kan bruges til at bryde en tung eller anspændt stemning. Humor kan få en arbejdsgruppe til at smile og måske grine sammen og tilbyder de involverede en kortvarig distance til den måske tragiske situation, de står midt i. At grine sammen kan være forløsende og styrker arbejdsgruppens fællesskab, hvilket kan øge effektiviteten.
Fra Socialpædagogerne – 01-2021. Findes der noget vigtigere end at hjælpe udsatte, som har det svært? Nej da, vil de fleste socialpædagoger svare. Men når...
Fra Socialpædagogerne – 12-2020. Når man arbejder med traumatiserede mennesker, risikerer man selv at gå ned med flaget. Men din krop, dit hoved og dine...
At forebygge mental slagside er en holdsport, der kun lykkes, hvis alle i organisationen – både ledelsen, kollegerne og de enkelte ansatte – forstår deres rolle og ansvar og hver især bidrager aktivt.
Erhverv, hvor man dagligt eller regelmæssigt arbejder med traumer, død, lidelse, vold, omsorgssvigt eller trusler, stiller særlige krav til de ansatte og udsætter dem for en potentiel negativ belastning.
For mange ansatte i et psykisk krævende job handler svaret på spørgsmålet HVORFOR om oplevelsen af at have et meningsfuldt arbejde. At det giver mening for én at hjælpe andre mennesker, forsvare demokratiet, skabe tryghed og sikkerhed, passe på kloden eller måske dokumentere de undertryktes historie.
Rød-Grøn-Blå-modellen viser, hvad der karakteriserer det at være henholdsvis “overinvolveret” og “underinvolveret” versus at være “afstemt og i kontakt”. Modellen understøtter et fælles sprog og kan dermed styrke en proaktiv, kollektiv og helhedsorienteret strategisk forebyggelse.
Ingen mennesker kan holde til hvad som helst. Alle har et ”breaking point” – et punkt, hvor man ikke kan holde til mere. Det ved vi godt, og det er ikke ny viden, men noget man blandt fagfolk har vidst siden Anden Verdenskrig.