Når det umulige bliver en del af opgaven – og et fælles ansvar

– om forventningskrise, tab og moralsk stress.

Vi taler ofte om forventningskrisen som et spørgsmål om ressourcer og organisering – og det er helt centralt. Men der er også et andet lag i det, vi står i. Et lag, der handler om, hvordan vi som mennesker forstår begrænsninger, tab og det uperfekte.

Forventningskrisen opstår nemlig ikke kun, fordi der er for få hænder eller for lidt tid. Den opstår også, fordi vores forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, har ændret sig. Vi har i stigende grad vænnet os til at forstå ventetid, utilstrækkelighed og ubehag som fejl, der bør kunne rettes. Men hvad sker der, når det ikke er fejl? Når begrænsninger ikke kan fjernes, men er et vilkår? Her bliver forventningskrisen mere end et strukturelt problem. Den bliver eksistentiel.

En væsentlig del af det, vi har svært ved at få øje på, er tab. I velfærden – og i livet generelt – indebærer prioritering altid tab. Noget må vælges fra, udskydes eller gives mindre opmærksomhed. Tid, muligheder, relationer og kvalitet kan ikke maksimeres samtidig. Men hvis tab ikke forstås som et grundvilkår, opstår der en anden bevægelse: Så begynder vi at lede efter nogen, der kan kompensere for det. Ventetid bliver til svigt. Begrænsninger til fejl. Prioriteringer til uretfærdighed. Og dermed vokser forventningerne. Vi kommer både til at kræve mere – og til at mangle et fælles sprog for det, der ikke kan – og aldrig har – kunnet lade sig gøre.

Når forventninger og muligheder ikke hænger sammen, opstår der et spændingsfelt. Spørgsmålet er, hvor det spændingsfelt håndteres. Hvis det ikke håndteres fælles – politisk, ledelsesmæssigt eller organisatorisk – flytter det sig ind i praksis og ender hos den enkelte medarbejder eller leder. Her bliver det ikke længere en abstrakt ubalance, men konkrete situationer: Hvem skal have hjælp først? Hvad kan jeg nå? Hvad må jeg lade ligge?

For mange opleves det som et pres, der også rummer en voksende afmagt. Det er her, moralsk stress opstår. Det viser sig som en erfaring af at vide, hvad der er fagligt og etisk rigtigt, samtidig med at der mangler reelle muligheder for at handle på det.

Når det bliver et gennemgående vilkår, udfordrer det både den enkelte og selve grundlaget for faglighed, ansvar og arbejdsglæde.

Hvis en del af problemet er, at vi har mistet et sprog for tab og begrænsninger, peger det også på en anden måde at forstå opgaven på. Måske er en del af opgaven at kunne stå i det svære. Og at kunne gøre det sammen. Det indebærer en bevægelse fra at forstå belastning som noget, der skal elimineres, til at arbejde med, hvordan den bæres. Samtidig bliver det nødvendigt at flytte ansvaret fra den enkelte tilbage i fællesskabet og gøre prioriteringer til et fælles anliggende. Det handler også om at gå fra en ambition om at nå det hele til en tydelighed omkring, hvad der er vigtigst – og hvad der må gives slip på. Det kræver ikke mindre faglighed. Tværtimod kræver det et stærkere fælles sprog for kvalitet, værdi og prioritering.

Forventningskrisen kan ikke løses ét sted. Den hænger sammen med politiske løfter, organisatoriske rammer, faglige ambitioner og menneskelige forventninger. Derfor må den også håndteres flere steder – og i fællesskab. En del af arbejdet består i at gøre det, der ellers bliver usynligt: at sætte ord på det, der ikke længere kan – eller aldrig har kunnet – lade sig gøre, at dele tvivl og dilemmaer og at anerkende tab som en del af opgaven. Når det lykkes, sker der noget væsentligt. Det ændrer ikke ved belastningen, men det gør det tydeligere, hvad der faktisk er på spil.

Belastningen og afmagten forsvinder ikke. En mere holdbar praksis kræver, at vi holder op med at forsøge at få det umulige til at hænge sammen – og i stedet tager fælles ansvar for det, der ikke kan lade sig gøre.

Læs vores nyhedsbrev om forventningskrisen her.

Oplæg, Grundkurser og bøger til fagfolk med psykisk krævende jobs

Vil du og dine kolleger have mere inspiration, viden og konkrete værktøjer til at stå sammen i en arbejdsvirkelighed, hvor det, der ikke kan lade sig gøre, alligevel er noget, der skal håndteres hver dag? Du kan finde vores grundbøger i belastningspsykologi, psykologisk tryghed og psykisk førstehjælp her, få gratis demoadgang til vores digitale grundkurser her og læse mere om oplæg om forventningskrisen her.