Hvad sker der, når følelser på hospitalet bliver en fælles opgave?

FølHosp står for følelser på hospitalet. Og det er præcis, hvad forskningsprojektet handler om: Hvad gør man, når følelsesmæssige krav er en del af arbejdet – og forebyggelsen derfor skal være en del af arbejdspladsen?

Det har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt i forskningsprojektet FølHosp, hvor en omfattende organisatorisk indsats blev gennemført på et hospital. Hvordan kan arbejdspladser forebygge og håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdet? Institut for Belastningspsykologi stod for indsatsen. Alle medarbejdere på hospitalet gennemførte Grundkursus i Belastningspsykologi, som blev kombineret med en række praksisnære indsatser på flere niveauer i organisationen – fra medarbejdere og arbejdsfællesskaber til TRIO’er og ledelse.

Fra fælles sprog til fælles handling

Procesevalueringen af FølHosp viste, at indsatsen i høj grad blev implementeret, og at der skete en række positive forandringer i det forebyggende arbejde. Medarbejderne fik større viden om følelsesmæssige krav. De oplevede samtidig bedre social støtte og flere handlemuligheder, og evalueringen viste forbedringer i den forebyggende praksis.

Et andet vigtigt resultat var, at medarbejderne fik et fælles sprog for de følelsesmæssige belastninger i arbejdet. TRIO-grupperne styrkede deres samarbejde og satte konkrete forebyggende indsatser i gang på afdelingerne. FølHosp peger dermed på, at en organisatorisk indsats kan være med til at flytte arbejdet med høje følelsesmæssige krav fra viden hos den enkelte til fælles handling og forebyggelse i arbejdsfællesskabet.

Forebyggelse skal kunne leve i virkeligheden

FølHosp giver samtidig vigtig viden om de betingelser, en forebyggelsesindsats skal fungere under. Ledelsesmæssig opbakning og en tydelig kobling mellem indsatsen og organisationens kerneopgave viste sig at have betydning for implementeringen. Samtidig var hospitalet præget af blandt andet overbelægning, høj medarbejderomsætning og tidspres. På trods af de vanskelige rammebetingelser lykkedes det at opnå en høj grad af implementering. Forskerne fandt samtidig ingen sikker samlet effekt på sygefravær, medarbejderomsætning eller sundhedsomkostninger.

Det er en vigtig del af resultatet. Forskerne konkluderer, at denne type indsats kan bidrage til forbedret forebyggelsespraksis, mens de fulde effekter sandsynligvis kræver, at indsatsen ledsages af bredere organisatoriske og strukturelle tiltag. Belastningspsykologisk forebyggelse kan med andre ord styrke arbejdspladsens fælles sprog, støtte og handlemuligheder. Samtidig skal der arbejdes med de organisatoriske forhold, der skaber eller forstærker belastningen.

Erfaringerne fra FølHosp skal videre

Erfaringerne fra FølHosp er efterfølgende blevet omsat til et konkret værktøj til arbejdspladser, der ønsker at arbejde systematisk med forebyggelse og håndtering af høje følelsesmæssige krav. Guiden er udviklet af NFA i samarbejde med Rikke Sørensen fra Institut for Belastningspsykologi og bygger på forskernes procesevaluering, erfaringerne fra gennemførelsen af indsatsen samt den eksisterende forskning i implementering af organisatoriske indsatser.

Guiden peger på fem centrale forhold:

1. Topledelsens prioritering

2. En tovholder med tid og mandat

3. Systematisk arbejdsmiljøarbejde

4. Et stærkt samarbejde i arbejdsmiljøgruppen

5. At de forebyggende tiltag bygges ind i eksisterende arbejdsgange og strukturer