Modellen viser, hvad der karakteriserer det at være henholdsvis “overinvolveret” og “underinvolveret” versus at være “afstemt og i kontakt”. Modellen understøtter et fælles sprog og kan dermed styrke en proaktiv, kollektiv og helhedsorienteret strategisk forebyggelse.
Rød-Grøn-Blå-modellen består af tre felter placeret på en vandret linje.
Det grønne felt i midten af modellen symboliserer der, hvor vi føler os kompetente og fagligt engagerede, og hvor vi har oplevelsen af, at vores evner og erfaringer bliver brugt på den gode måde. Vores indsats gør en forskel. Det røde felt til venstre for det grønne symboliserer der, hvor man begynder at overinvolvere sig og det blå der, hvor man modsat begynder at blive underinvolveret. Hvilken side man falder til under pres, vil afhænge af både organisationen, gruppen og personen.
”Rød-Grøn-Blå-Modellen er et rigtig godt værktøj til at vise, hvad der sker, når vi fagpersoner kommer under pres. For vi kender alle til at blive både over- og underinvolverede. Nogle gange tyndhudede, andre gange tykhudede. Modellen gør det lettere at tale med kollegaerne om det, og tilbyder os dermed en hurtig genvej tilbage til den gode og afstemte kontakt.”
– Overlæge Ove Gaardboe, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Sorry, the comment form is closed at this time.