Kære læser
I mange fag er det en vigtig del af professionaliteten at kunne bevare overblikket, tage ansvar og handle, når noget bliver svært. Det er gode og nødvendige idealer.
Men de samme idealer kan også komme til at skabe et dilemma. For når faglighed bliver tæt knyttet til handlekraft og evnen til at holde til meget, kan det blive svært at trække på kolleger og kollegastøtte under pres. Nogle oplever det næsten som et identitetsbrud – som om behovet for støtte siger noget om deres evne til at klare arbejdet.
Det er dét, vi i instituttet kalder professionsidentitetens Catch-22: ”Hvis jeg tager imod støtte, tænker folk – også mig selv – at jeg ikke kan klare jobbet. Hvis jeg lader være, får de ret.”
Noget af problemet er, at det let kommer til at bygge på en falsk modsætning. Som om støtte og professionalisme står i modsætning til hinanden. Men i praksis hænger de tæt sammen.
Når mennesker arbejder tæt på andre menneskers lidelse, konflikter eller kriser, bliver påvirkning en del af arbejdsvilkåret. Her bliver kollegastøtte en vigtig del af det, der hjælper mennesker med fortsat at kunne bevare dømmekraft, kvalitet og overblik under pres. Den dygtige fagperson er derfor ikke den, der kan holde mest ud alene. Det er den, der ved, hvornår det er vigtigt at bruge andre.
I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på professionsidentitetens Catch-22, sproget omkring støtte og de kulturer, der enten gør det lettere eller sværere at række ud i tide.
Du kan blandt andet læse vores nye artikel om dilemmaet, få adgang til månedens forebyggerværktøj og møde oversygeplejerske Mette Uldbæk, som tidligere har deltaget på et af vores kurser. Mette deler sine erfaringer fra sundhedsvæsenet, hvor ansvar, handlekraft og overblik er stærke faglige idealer – men hvor de samme idealer også kan gøre det svært at dele belastningen og bruge andre undervejs.
Derudover skal du hilse på Gladsaxe Kommune, hvor medarbejdere og ledere har arbejdet med at skabe et fælles sprog og en mere aktiv kollegastøttekultur – og til sidst får du en oversigt over kommende fysiske kurser, konferencer og uddannelser, som vi udbyder i samarbejde med Seminarer.dk.
God læselyst.
Mange hilsner
Fra alle os i Institut for Belastningspsykologi
I mange psykisk krævende jobs er ansvar, overblik og handlekraft en vigtig del af fagligheden. Men de samme idealer kan også gøre det svært at støtte og trække på hinanden som kolleger. Få vores introduktion til professionsidentitetens Catch-22 – det dilemma, der opstår, når støtte begynder at føles som et brud med det professionelle selvbillede.
For mange sundhedsprofessionelle er det en del af fagligheden at kunne træde frem, tage ansvar og skabe ro, når andre har mest brug for hjælp. Men ifølge oversygeplejerske Mette Uldbæk kan netop de idealer også gøre det sårbart at vise, når noget er svært.
Hvordan taler vi egentlig om støtte på arbejdspladsen? Og kan vores ordvalg være med til at gøre det sværere at række ud? Denne måneds øvelse sætter fokus på de formuleringer og fortællinger, der utilsigtet kobler støtte med svaghed – og på det fælles sprog, der omvendt kan fremme en aktiv og udviklende støttekultur.
Hvordan skaber man en kultur, hvor det er naturligt at række ud og tage imod hjælp, mens belastningerne stadig kan håndteres? I dette interview fortæller serviceleder Sannie Ransby fra Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune, hvordan arbejdet med instituttets grundkursus i psykisk førstehjælp har banet vejen for et fælles sprog og en aktiv støttekultur.
Vil du med i 2026 eller 2027? Så har du gode muligheder, idet vi samarbejder med Seminarer.dk om konferencer, kurser og uddannelser.
Med en demo får du mulighed for at se nærmere på de forskellige digitale gruppekurser, som er en del af FOREBYGGELSESHUSET.
Så del dette nyhedsbrev med dem og sig, at de nemt kan tilmelde sig ved at klikke her.
Professionsidentitetens Catch-22 opstår, når stærke faglige idealer om ansvar, overblik og handlekraft gør det svært at tage imod støtte eller række ud efter hjælp. Det dilemma kan få støtte og sparring til at føles som noget, der udfordrer den faglige identitet – selv når behovet er helt naturligt. Når dette gab bliver for stort, kan det sætte sig i arbejdslivet.
I mange fag er det en vigtig del af professionaliteten at kunne holde hovedet koldt, tage ansvar og handle i pressede situationer. Det er nødvendige idealer. Men når forestillingen om den dygtige fagperson samtidig bliver én, der kan klare meget og holde til meget, kan det blive svært at være tydelig om behovet for støtte.
Nej. Professionelle idealer formes primært af kulturer, normer og fælles forventninger på arbejdspladsen. Hvis det professionelle ideal er at kunne bære belastning alene, vil det over tid gøre kollegastøtte mindre legitimt og mindre tilgængeligt som en naturlig del af arbejdet.
Det kan opstå i mange fag – særligt i psykisk krævende arbejde, hvor man arbejder tæt på andre menneskers lidelse, konflikter, kriser eller stærke følelser. Det gælder blandt andet sundhedsprofessionelle, socialrådgivere, ledere, lærere, pædagoger, psykologer og medarbejdere i beredskaber.
Det kræver mere end individuelle strategier. Arbejdspladsen kan med fordel arbejde med fælles sprog, kollegastøtte og kulturer, hvor reaktioner og sparring bliver forstået som en naturlig del af fagligheden. Det handler ikke om at sænke kravene til professionalitet – men om at udvide forståelsen af, hvad professionel praksis også er.
English