Kære læser
Psykiske belastninger på jobbet kan opstå, når mennesker udsættes for fare, vold eller andre dramatiske hændelser. Den slags oplevelser kan sætte dybe spor og kræver stor fælles opmærksomhed. Men belastninger kan også opstå, når arbejdet bringer os i situationer, hvor vores værdier og samvittighed kommer under pres.
Det kan være situationer, hvor man ved, hvad der fagligt og menneskeligt er det rigtige at gøre – men hvor rammerne gør det umuligt. Hvor man må sige nej til et menneske, der har brug for hjælp. Hvor ressourcerne ikke rækker. Eller hvor man bagefter sidder tilbage med en nagende fornemmelse af, at noget ikke blev, som det burde.
Samtidig ser vi en tendens til, at samtalen om disse belastninger hurtigt kommer til at handle om ressourcer. Ressourcer spiller selvfølgelig en rolle, men hvis samtalen stopper der, risikerer vi at overse de steder i praksis, hvor ændringer i organisering, opmærksomhed og sprog kan gøre en reel forskel.
I den internationale forskning beskrives disse reaktioner ofte som moralsk stress – og i nogle tilfælde moralsk skade. Moralsk stress opstår, når man gentagne gange står i situationer, hvor man ikke kan handle i overensstemmelse med sine værdier.
Hvis sådanne situationer får lov til at samle sig over tid uden mulighed for refleksion, dialog og fælles bearbejdning, kan belastningen sætte sig dybere. Ikke kun som stress – men som noget, der påvirker ens selvforståelse, relationer og tillid til systemer og institutioner.
I dette nyhedsbrev sætter vi derfor fokus på begreberne moralsk stress og moralsk skade – begreber, der i de senere år har fået stigende opmærksomhed i forskning og praksis.
Du kan blandt andet læse vores egen artikel om moralsk stress og moralsk skade i arbejdslivet. Vi linker også til en artikel af seniorforsker Lars Williams, som giver et vigtigt perspektiv på begrebets oprindelse og betydning.
Som altid finder du også Månedens forebyggerværktøj, der denne gang kan bruges til den kollektive forebyggelse af moralsk skade.
God læselyst.
Mange hilsner
Fra alle os i Institut for Belastningspsykologi
Hvad gør man, når man ved, hvad der er det rigtige at gøre – men ikke har mulighed for at gøre det? Og hvad sker der med os, når arbejdet udfordrer vores faglige og personlige værdier? Læs med her og få vores introduktion til begreberne moralsk stress og moralsk skade.
Afmagt er en del af arbejdet i mange professioner. Men den opleves ikke ens – nogle situationer er til at bære, andre sætter sig og kan føre til moralsk stress og skade. Denne øvelse hjælper med at få øje på, hvornår afmagten bliver belastende – og hvad der kan gøre en forskel.
Begrebet moralsk skade har de senere år fået stigende opmærksomhed i forskningen – blandt andet i studier af soldater, der har været udsendt i krig. I en artikelrække fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) beskriver seniorforsker Lars Williams, hvordan nye traumeforståelser har udvidet perspektivet på psykiske belastninger efter voldsomme hændelser.
Med en demo får du mulighed for at se nærmere på de forskellige digitale gruppekurser, som er en del af FOREBYGGELSESHUSET.
Så del dette nyhedsbrev med dem og sig, at de nemt kan tilmelde sig ved at klikke her.
Moralsk stress opstår, når man gentagne gange befinder sig i situationer, hvor man ikke kan handle i overensstemmelse med sine værdier eller faglige vurderinger. Det kan ske, når organisatoriske krav, ressourcer eller systemets rammer hindrer én i at gøre det, man mener er rigtigt. Moralsk stress handler ikke om frygt eller fysisk belastning, men om samvittighed, værdier og ansvar. Hvis det får lov at samle sig over tid uden mulighed for refleksion og dialog, kan det føre til udmattelse, frustration og på længere sigt også moralsk skade.
Moralsk skade beskriver en dybere og mere vedvarende påvirkning, som kan opstå, når belastninger gentager sig over tid, eller når værdier opleves alvorligt udfordret eller brudt. Det kan påvirke ens selvforståelse, relationer og tillid til både sig selv og systemer. Moralsk skade handler ikke primært om frygt, men om samvittighed, værdier og identitet.
Begge dele kan opstå i situationer, hvor faglige vurderinger, organisatoriske krav og værdier ikke kan bringes til at hænge sammen. Det kan være gentagne situationer, hvor man ikke kan handle, som man mener er rigtigt, eller oplevelser af svigt fra systemer eller ledelse. Det er ikke kun ekstreme hændelser, men også almindelige arbejdssituationer, der kan være belastende over tid.
Forebyggelse handler i høj grad om at skabe rum for fælles refleksion og dialog om arbejdets etiske dilemmaer. Når erfaringer deles i fællesskab, og svære situationer kan sættes ord på, mindskes risikoen for, at belastningen sætter sig. Samtidig er det vigtigt at kunne skelne mellem det, der kan ændres, og det, der må bæres som et vilkår i arbejdet.
English