Månedens forebygger: Vend sproget – fra svaghed til professionel praksis

Formål:
At undersøge, hvordan I taler om støtte, belastning og det at bruge hinanden – og finde formuleringer, der gør kollegastøtte mere naturligt, professionelt og legitimt.

Tid: 20–30 minutter

Deltagere: Team, personalegruppe eller ledergruppe

Sådan gør I:

1. Start med at skrive 5–8 typiske sætninger op, som man kan høre på arbejdspladsen. For eksempel:

“Du skal ikke være bange for at bede om hjælp.”
“Det er ikke svaghed at række ud.”
“Sig til, hvis det bliver for meget.”
“Du skal ikke gå alene med det.”
“Vi skal blive bedre til at være sårbare.”
“Hun har nok brug for støtte lige nu.”

2. Tal derefter om: Hvilke ord i sætningerne kan komme til at fastholde en idé om svaghed, sårbarhed eller individuelt problem?

3. Omskriv derefter sætningerne, så de peger mod professionel praksis, kvalitet og fælles ansvar. Eksempler:

“Det er ikke svaghed at bede om hjælp” → “Kollegastøtte er en del af professionel praksis.”
“Du skal ikke gå alene med det” → “Vi fordeler presset, så kvaliteten holder.”
“Sig til, hvis det bliver for meget” → “Lad os aftale, hvordan vi fordeler opgaver og følger op, når opgaverne er ekstra krævende.”
“Hun har brug for støtte” → “Vi skal sikre fælles overblik omkring opgaven.”

4. Afslutning: Vælg 3 formuleringer, I gerne vil bruge mere aktivt i hverdagen. Skriv dem ned og hæng dem op, brug dem på teammøder eller tag dem med i jeres faste opfølgning.

Husk: Kollegastøtte handler ikke kun om at give støtte. Det handler også om at tage imod den, så fællesskabet får mulighed for at fungere.