Psykisk krævende arbejde – hvad belaster, og hvordan forebygger vi?
Psykisk krævende arbejde er arbejde, hvor selve opgaven stiller høje mentale og følelsesmæssige krav. Det gælder sygeplejersken på kræftafdelingen, socialrådgiveren i børnesager, betjenten, redderen og fængselsbetjenten. Det gælder også mange andre, der møder mennesker i krise eller træffer beslutninger med store konsekvenser for andres liv.
Belastningerne følger med opgaven og kan sjældent fjernes. Spørgsmålet for arbejdspladsen er derfor, hvordan arbejdet tilrettelægges, så de ansatte kan løse det godt og holde til det i mange år.
Hvad er psykisk krævende arbejde?
I belastningspsykologien bruger vi en mere præcis betegnelse: mentalt højrisikojob. I vores Grundbog i Belastningspsykologi definerer vi det som et job, hvor den ansatte regelmæssigt bliver konfronteret med ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder gennem mødet med kriseramte eller traumatiserede mennesker. Betegnelsen dækker også job, hvor der på anden måde stilles høje følelsesmæssige krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.
Ordet risiko er valgt med vilje. Det retter opmærksomheden mod de forhold i arbejdet, der øger eller mindsker risikoen for at tage skade, og væk fra spørgsmålet om, hvem der er stærk nok.
Nogle står midt i hændelsen. Vi kalder dem 1. linjehjælpere: politi, brandfolk, ambulancereddere, udsendte og ansatte på vagtcentraler. Andre møder hændelsen bagefter gennem de mennesker, den ramte. Det er 2. linjehjælpere som hospitalsansatte, sagsbehandlere og terapeuter. Til dem hører også de administrative medarbejdere, der læser og skriver journalerne. De er i risiko for sekundær traumatisering, fordi de igen og igen møder andres traumer uden selv at have været i fare.
Hvad belaster i psykisk krævende arbejde?
Der kan skelnes mellem tre forløb, og de kræver hver sin forebyggelse:
- Den akutte, kortvarige belastning. En ulykke, et overfald eller et dødsfald, der kommer uden varsel. Man er uforberedt, og der sker meget på kort tid.
- Den akkumulerede belastning. Regelmæssige påvirkninger, som hober sig op, fordi der ikke er tid til at restituere imellem dem. Til sidst skal der kun en enkelt dråbe til, før glasset flyder over.
- Den vedvarende belastning. Arbejde under utrygge forhold over lang tid, som udsendte soldater og nødhjælpsarbejdere kender det.
Den akkumulerede belastning er den, arbejdspladser oftest overser, fordi der ikke er én hændelse at pege på. En leder siger det sådan i grundbogen: “Jeg har gennem årene som leder lært at kigge bedre efter dem, der bare sivebløder stille og roligt uden det store drama.”
Høje følelsesmæssige krav er heller ikke kun de voldsomme hændelser. Det kan være borgeren, der skader sig selv, patienten, der er aggressiv eller krænkende, og den pårørende, der møder op med forventninger, ingen kan indfri. Det kan også være ansvaret for en afgørelse, der ændrer et andet menneskes liv.
Hvorfor bliver belastningen opdaget for sent?
Det er almindeligt at reagere på en voldsom arbejdsdag, og reaktionerne går som regel over efter dage eller uger. Fortsætter de, begynder de at slide. Vi kalder den ubalance for mental slagside: Et skib, der er lastet skævt, hælder, længe før det kæntrer.
Tre forhold gør slagsiden svær at få øje på:
1. Symptomerne sidder på indersiden. Kolleger og ledere kan ikke se dem, medmindre de ved, hvad de skal lede efter.
2. Vi distanceblænder hinanden. Under pres lader både ledere og medarbejdere per refleks, som om de er uberørte. Så tror alle, at de er de eneste, der er påvirkede.
3. Vi vænner os til det. Symptomerne udvikler sig så langsomt, at de bliver hverdag.
Derfor kan forebyggelsen ikke bygge på, at den enkelte selv opdager problemet og siger til.
Myten om den usårlige hjælper
Ingen kan holde til hvad som helst. Det har fagfolk vidst siden Anden Verdenskrig, hvor militærpsykologiske studier viste, at også de stærkeste soldater kunne bryde sammen, når kampene var hårde og lange nok.
Alligevel lever forestillingen om den rigtige læge, betjent eller socialrådgiver, der bare holder til presset. Den har en pris. Der er altid held og uheld på spil i en voldsom hændelse, og hvis arbejdspladsen forveksler uheld med manglende evner, fortæller den indirekte de ramte, at skaden er deres egen skyld.
Meningen beskytter, men den fjerner ikke risikoen
Mange vælger et psykisk krævende job, fordi det betyder noget, at de møder op. Ansatte med stor medfølelsestilfredshed, altså glæde ved at hjælpe og oplevelsen af at lykkes med det, har mindre risiko for at tage skade end kolleger, der løser de samme opgaver med mindre tilfredshed.
Mening er altså en beskyttende faktor. Risikoen er der stadig. At arbejde med død, lidelse, vold og trusler kan aldrig aldrig gøres helt trygt og sikkert.
Hvad beskytter medarbejdere og ledere i psykisk krævende job?
Forebyggelse er risikohåndtering: Arbejdspladsen skal kende de forhold, der øger risikoen, og dem, der mindsker den. Blandt de vigtigste beskyttende forhold i organisationen er:
- Viden om traumer og belastningsreaktioner, som er rettet mod det konkrete arbejde.
- Regelmæssig supervision, individuelt eller i gruppe.
- Social støtte. Den kan være følelsesmæssig, give feedback på forløbet, være rådgivende eller helt praktisk, når en kollega overtager en opgave.
- Klare roller og en velbeskrevet opgave, så man kan have realistiske forventninger til sin egen indsats.
- En makker eller en arbejdsgruppe. At løse opgaven alene er en risikofaktor.
- Planlægning af dagen og ugen, så arbejdsdagen ikke begynder eller slutter med de hårdeste opgaver.
- En sagsmængde, der tager højde for, hvor mange traumatiserede mennesker den enkelte møder.
- Ledere, der selv trives. En presset leder er en risikofaktor for hele gruppen.
Digitale implementeringskurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde
Grundkursus i Belastningspsykologi
til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.
Grundkursus i Psykisk Førstehjælp
til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.
Grundkursus i Psykologisk Tryghed
så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.
Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse
til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.
Q&A: Psykisk krævende arbejde
Hvad er et mentalt højrisikojob?
Et mentalt højrisikojob er et job, hvor man regelmæssigt møder ulykker, trusler, traumer, overgreb eller død gennem arbejdet med kriseramte eller traumatiserede mennesker. Betegnelsen dækker også job med høje følelsesmæssige krav til indlevelse. Ordet risiko understreger, at belastningen følger med opgaven og skal håndteres som en arbejdsmiljørisiko.
Hvilke faggrupper har psykisk krævende arbejde?
Typisk politi, brandfolk, ambulancereddere, ansatte på vagtcentraler, soldater, sundhedspersonale, socialrådgivere, fængselsansatte, psykologer og journalister. Det er opgaven, der afgør det: om man igen og igen møder mennesker i krise eller voldsomme hændelser, enten direkte på stedet eller bagefter gennem samtaler, journaler og sagsbehandling.
Hvad er akkumuleret belastning?
Akkumuleret belastning opstår, når mange påvirkninger hober sig op over tid, uden at der er plads til at restituere imellem dem. Der er ingen enkelt hændelse at pege på, og derfor bliver den ofte overset. Den kommer dråbe for dråbe, indtil glasset flyder over.
Hvad er tegn på, at belastningen er blevet for stor?
Grundbog i Belastningspsykologi beskriver 20 faresignaler for mental slagside hos den enkelte, fordelt på kroppen, hovedet, følelserne og forholdet til andre. Den beskriver også 10 faresignaler i teams og arbejdsgrupper, for eksempel vrede, brok og destruktiv humor. De fleste signaler kan ikke ses udefra, så både medarbejdere og ledere skal kende dem.
Er det et tegn på svaghed at blive påvirket?
Nej. Ingen kan holde til hvad som helst, og det er almindeligt at reagere på voldsomme eller tragiske hændelser på arbejdet. Det på ingen måde er en skam at blive følelsesmæssigt påvirket, når man igen og igen møder den slags. Påvirkningen er en del af at kunne gøre et godt stykke arbejde.
Hvem har ansvaret for at forebygge psykisk belastning?
Organisationen har altid det overordnede juridiske og moralske ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Forebyggelsen er alligevel en fælles opgave, hvor den enkelte, kollegagruppen, lederen og organisationen hver har en rolle. Ansvaret kan derfor ikke lægges over på den medarbejder, der reagerer.
Kan man fjerne belastningerne i psykisk krævende arbejde?
Ikke helt. Arbejde med død, lidelse, traumer, vold og trusler vil altid indebære en risiko. Risikoen kan til gengæld reduceres gennem organiseringen af arbejdet: klare roller, supervision, social støtte, en realistisk sagsmængde og faste procedurer for, hvad der sker efter en voldsom hændelse.
Vi samarbejder med
UD AF 98 KOMMUNER
70
REGIONER
5
fagprofessionelle og ledere på alle niveauer har i dag viden om belastningspsykologi.
100000
…samt en lang række statslige og private organisationer.
Et udpluk af nogle af dem, vi allerede hjælper:
Et hold af eksperter
...der er tæt på dig
Når du booker en underviser fra Institut for Belastningspsykologi, møder du en engageret og erfaren oplægsholder, der brænder for sit fag.
Vores konsulenter formidler kompleks viden om belastningspsykologi med både energi, nærvær og faglig tyngde – altid med afsæt i en helhedsorienteret tilgang.
Nyhedsbrev
Lad os holde kontakten
Tilmeld dig og bliv opdateret på faglige tendenser og arrangementer