Sekundær traumatisering – når andres traumer påvirker
Sekundær traumatisering kan beskrives som den psykiske belastning, der opstår, når man over tid bliver vidne til eller arbejder tæt på andres traumer, uden tilstrækkelige muligheder for regulering, fælles bearbejdning og faglig støtte.
I belastningspsykologien forstås sekundær traumatisering ikke som en individuel sårbarhed, men som et fænomen, der opstår i samspillet mellem arbejdets krav, den følelsesmæssige eksponering og de organisatoriske rammer, arbejdet udføres under.
Sekundær traumatisering er ikke det samme som primær traumatisering. Den opstår ikke, fordi man selv har været udsat for traumatiske hændelser, men fordi man professionelt forholder sig til andres traumer igen og igen – ofte med ansvar for at hjælpe, rumme og handle korrekt.
At forebygge sekundær traumatisering er en central del af det samlede arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.
Hvordan udvikler sekundær traumatisering sig?
Sekundær traumatisering opstår sjældent pludseligt. Det udvikler sig gradvist, ofte ubemærket, og kan over tid ændre den måde, man oplever sit arbejde, sine relationer og sig selv på.
Belastningen opstår, når:
- Eksponeringen for andres traumer er hyppig og vedvarende.
- Der mangler fælles sprog for belastning.
- Bearbejdning bliver privat frem for fælles.
- Ansvaret individualiseres.
- Restitution og regulering ikke er en integreret del af arbejdets rammer.
Når belastningen ikke reguleres kollektivt, kan den sætte sig som indre slid – følelsesmæssigt, kognitivt og relationelt.
Typiske tegn på sekundær traumatisering
Sekundær traumatisering ses særligt i arbejde med mennesker, hvor fagprofessionelle kontinuerligt møder andres lidelse, frygt, sorg eller traumatiske fortællinger. Det gælder fx inden for socialt arbejde, sundhed, psykiatri, beredskab, undervisning og andre relationelle professioner, hvor indlevelse og ansvar er en del af kerneopgaven.
Det viser sig sjældent som ét entydigt symptom. Ofte ses en række gradvise forandringer hos både den enkelte og i teamet, fx:
- Følelsesmæssig udmattelse eller afstandstagen.
- Øget irritabilitet, kynisme eller nedsat empati.
- Ændret syn på mennesker, verden eller arbejdet.
- Øget alarmberedskab eller følelsesmæssig afkobling.
- Udfordringer med at slippe arbejdet mentalt.
- Svækket refleksion og dømmekraft under pres.
Disse reaktioner er ikke udtryk for manglende faglighed – men kan være udtryk for en belastning, der er blevet for stor og for ensom.
Forebyggelse af sekundær traumatisering i praksis
Når organisationer ønsker at arbejde systematisk med forebyggelse af sekundær traumatisering, kræver det fælles viden, et fælles fagligt sprog og strukturer, der kan fungere i praksis.
Det forudsætter, at ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøfunktioner har en fælles forståelse for, hvad sekundær traumatisering er, hvordan det opstår, og hvilke betingelser der enten forstærker eller dæmper belastningen i det daglige arbejde. Samtidig kræver det klare rammer for ansvar, rollefordeling og faglig refleksion – også når tempoet er højt, og opgaverne er følelsesmæssigt krævende.
Derfor arbejder Institut for Belastningspsykologi med digitale implementeringskurser, der er udviklet til psykisk krævende arbejde og gennemføres i arbejdsgrupper. Kurserne skaber et fælles fagligt fundament og giver konkrete redskaber til at forebygge sekundær traumatisering som en integreret del af arbejdets rammer – ikke som et individuelt ansvar, men som et fælles arbejdsmiljøanliggende.
Digitale implementeringskurser til fagfolk med et psykisk krævende arbejde
Grundkursus i Belastningspsykologi
til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.
Grundkursus i Psykisk Førstehjælp
til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.
Grundkursus i Psykologisk Tryghed
så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.
Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse
til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.
Sekundær traumatisering og andre belastningsfænomener
- Omsorgstræthed, når følelsesmæssigt engagement overstiger restitution.
- Forråelse, når ureguleret belastning fører til distancering og kynisme.
- Udbrændthed, når belastningen bliver langvarig, og meningsbærende strukturer bryder sammen.
Disse fænomener opstår ikke isoleret, men i samspil mellem krav, rammer og kultur. Hør mere om, hvad det vil sige at have et job med høj grad af følelsesmæssig belastning i denne lille video.
Vi samarbejder med
UD AF 98 KOMMUNER
68
REGIONER
5
fagprofessionelle og ledere på alle niveauer har i dag viden om belastningspsykologi.
100000
…samt en lang række statslige og private organisationer.
Et udpluk af nogle af dem, vi allerede hjælper:
Et hold af eksperter
...der er tæt på dig
Når du booker en underviser fra Institut for Belastningspsykologi, møder du en engageret og erfaren oplægsholder, der brænder for sit fag.
Vores konsulenter formidler kompleks viden om belastningspsykologi med både energi, nærvær og faglig tyngde – altid med afsæt i en helhedsorienteret tilgang.
Nyhedsbrev
Lad os holde kontakten
Tilmeld dig og bliv opdateret på faglige tendenser og arrangementer