Forebyggelseshuset

FOREBYGGELSESHUSET er skabt til at hjælpe den enkelte arbejdsplads i gang med en langsigtet forebyggelse af den kollektive udbrændthed, der truer i flere brancher. For første gang i Danmark adresserer et samlet system af grundkurser de væsentligste elementer af arbejdet med at skabe et holdbart psykisk arbejdsmiljø.

 

FOREBYGGELSESHUSET består af fire digitale gør-det-selvkurser til fagfolk med et psykisk krævende arbejde:

Psykosocial forebyggelse til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.

 

Belastningspsykologi til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.

 

Psykisk førstehjælp til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.

 

Psykologisk tryghed så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.

Psykisk arbejdsmiljø fortjener større opmærksomhed

  • Mangel på arbejdskraft er én af de største udfordringer for fremtidens velfærd.
  • Hver fjerde erhvervsaktiv føler sig i dag stresset. I 2013 var det omkring hver sjette.
  • Sygefraværet er stigende i kommunerne.