Belastningspsykologien beskæftiger sig med de situationer, der belaster mennesker, og de reaktioner, der opstår, når et menneske har været udsat for en belastning. Belastningspsykologien giver forslag til håndtering af de belastninger, der følger med i et job, hvor andre menneskers smerte og lidelse kommer tæt på.

En vigtig gren af belastningspsykologien beskæftiger sig med forebyggelse, behandling og forskning i de situationer, der traumatiserer mennesker, og de reaktioner, der opstår, når et menneske har været udsat for en traumatisk hændelse.

Risici og høje følelsesmæssige krav
Belastningspsykologien er særligt relevant for professionelle, der arbejder i et mentalt højrisikojob. Det vil sige et job, hvor man bliver konfronteret med sygdom, ulykker, trusler, traumer, overgreb, død eller andre voldsomme begivenheder som møder med kriseramte eller traumatiserede mennesker. Eller et job, som på en anden vis stiller store krav om indlevelse og om at håndtere smertefulde følelser.

Mental belastning som arbejdsskade
Arbejdsmæssige mentale belastninger i form af direkte eller indirekte eksponering for traumatiske hændelser, eller andre former for høje følelsesmæssige krav, kan føre til arbejdsskader og er dækket af arbejdsskadeloven. Reaktionerne spænder bredt fra belastningstilstande, som for eksempel stress og udbrændthed, til egentlig psykisk traumatisk betingede lidelser som PTSD, angst, depression og misbrug.

Forebyggelse er en holdsport
En central del af belastningspsykologi er den helhedsorienterede tilgang, der peger på vigtigheden af en kollektiv og proaktiv forebyggelse.    

Teorien bag
Psykolog og ekspert i krisepsykologi Rikke Høgsted udgav for første gang “Grundbog i Belastningspsykologi – forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde” i 2018. Bogen er nu solgt i mere end 12.000 eksemplarer. Se mere om bogen her.