At tage imod støtte kan være sværere, end det umiddelbart lyder. Især for fagpersoner, hvor handlekraft, ansvar og overblik er centrale elementer i den professionelle identitet.

Psykolog Rikke Høgsted kalder det professionsidentitetens Catch-22 – et paradoks, hvor ønsket om at være stærk kan komme til at stå i vejen for at søge hjælp.

“Det er virkelig et paradoks. Hvis jeg tager imod støtte, tænker folk – endda mig selv – at jeg ikke kan klare jobbet. Hvis jeg lader være, får de ret,” siger hun.

Hun kalder det professionsidentitetens Catch-22 – og beskriver det som et sammenstød mellem fagets idealer og menneskets behov.

“I mange fag er det netop handlekraft, overblik og ansvar, der definerer én som professionel. Og så bliver det svært at række ud efter støtte – fordi det kan føles som et identitetsbrud.”

For en politibetjent handler det måske om at kunne være mentalt stærk under pres. For en socialrådgiver om at rumme andres smerte. For en sundhedsansat om at holde hovedet koldt midt i kaos.

“Når kulturen samtidig signalerer, at ‘rigtige’ professionelle håndterer belastninger alene, bliver det svært. Søger man hjælp, risikerer man at føle sig svag. Undlader man det, står man alene – og dét kan slide over tid.”

Et sted at starte er sproget, mener hun: “Vi bruger ofte negationer som: ‘Det er ikke svaghed at bede om hjælp.’ Men selv dét fastholder en association til svaghed. Vi skal i stedet tale mere direkte og værdigt om støtte – som noget professionelt i sig selv.”

Du kan læse mere om professionsidentitetens Catch-22 – og hvordan man kan håndtere det – i grundbogen i psykisk førstehjælp og krisehåndtering.

>> Køb bogen her.