Små puf i hverdagen og farvede kort

Psykologisk tryghed i praksis er en gruppemuskel, der skal trænes. Så hvad var mere nærliggende end at sætte både de mentale og fysiske muskler i spil med den såkaldte “pufleg”, da vi holdt bogreception for “Håndbog i Psykologisk Tryghed”?

 

Der var derfor i denne anledning pustet balloner op i mange farver. Med ét blev rummet forvandlet til et rum, der summede af liv, glæde og energi, da Mette Obelitz gav deltagerne følgende opgave: ”Når I sidder til et møde på jeres arbejdsplads, og I er sammen med jeres chefer – hvad kan der så blive sagt til jer, der gør jer trygge? Der gør, at I tør at sige jeres mening, selvom I er imod? Sig jeres sætning højt og puf ballonen videre til den næste person – ballonen må ikke falde til jorden. Det er de små puf i hverdagen, der gør forskellen. Den psykologiske tryghed skal hele tiden holdes ved lige og trænes, for ellers falder den til jorden – det må den ikke.”

 

Øvelsen er beskrevet i både Håndbog i Psykologisk Tryghed og Grundkursus i Psykologisk Tryghed.

 

Til sidst blev der udloddet pakker med fløjter ud og røde og gule kort til fem af de fremmødte arbejdspladser. Pakkerne endte hos både Roskilde Stift, på Holbæk sygehus, på retspsykiatrisk afdeling på Sankt Hans og i Kriminalforsorgen. For det, vi alle har til fælles, er, at vi skal samarbejde for at lykkes med vores opgaver, og det fordrer, at vi har psykologisk tryghed, for at opgaverne bliver løst på højeste faglige niveau.

 

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om psykologisk tryghed, hvad man kan bruge gule og røde kort til og de små puf i hverdagen? Så læs endelig ind i Håndbog i Psykologisk Tryghed eller kig ind i Grundkursus i Psykologisk Tryghed.

Og tøv ikke med at tage fat i os – vi står klar til at bidrage med viden og redskaber hen mod et sikkert og trygt psykisk arbejdsmiljø – #deterenholdsport.