02 nov Nyt digitalt FOREBYGGELSESHUS skal hjælpe presset personale
Posted at 09:27h
in Uncategorized
Presset personale og mangel på arbejdskraft er en giftig cocktail i velfærds-Danmark. Det skal være nemmere for ansatte med psykisk krævende arbejde at holde ud og holde fast i et meningsfuldt arbejdsliv med kvalitet, sikkerhed og professionelt nærvær. Det kræver et markant skift fra akut brandslukning og individuelle lappeløsninger, når skaden er sket, til en moderne proaktiv forebyggelse.
Derfor lancerer Institut for Belastningspsykologi FOREBYGGELSESHUSET, som er skabt til at hjælpe den enkelte arbejdsplads i gang med en langsigtet forebyggelse af den kollektive udbrændthed, der truer i flere brancher. For første gang i Danmark adresserer et samlet system af grundkurser de væsentligste elementer af arbejdet med at skabe et holdbart psykisk arbejdsmiljø.