Beskyttende faktorer på arbejdspladsen – hvad beskytter mod psykisk belastning?
To socialrådgivere har været på et svært hjembesøg. På vejen tilbage i bilen taler de om, hvad der skete, og hvad de hver især gjorde. Da de kommer hjem på kontoret, ved deres leder, hvor de har været, og spørger til det. Ingen af delene ser ud af meget. Men det er netop den slags forhold, der gør, at arbejdet ikke sætter sig som en belastning, der vokser.
I psykisk krævende arbejde kan man ikke fjerne alle belastninger. De følger med opgaven. Men arbejdspladsen kan styrke de forhold, der beskytter medarbejderne. Her kan du læse, hvad beskyttende faktorer er, hvilke der betyder mest, og hvordan I kan bygge dem ind i hverdagen.
Hvad er en beskyttende faktor?
En beskyttende faktor er et forhold, der forhindrer, at en belastning udvikler sig i en negativ retning, eller som gør en god udvikling mere sandsynlig. Det modsatte er en risikofaktor, som øger sandsynligheden for, at en medarbejder bliver negativt påvirket.
En beskyttende faktor kan ikke ophæve risikoen. Den kan mildne belastningen og tage fra i faldet. Hvis en medarbejder møder mange voldsomme hændelser, kan selv det bedste kollegiale fællesskab ikke gøre arbejdet ufarligt. Men det kan gøre en stor forskel for, hvor hårdt det rammer.
De fleste beskyttende faktorer ligger i den måde, arbejdet er organiseret og ledet på. Det er derfor også dem, arbejdspladsen har størst mulighed for at påvirke.
Et fællesskab, man kan læne sig op ad
At være en del af en velfungerende arbejdsgruppe er noget af det mest beskyttende i psykisk krævende arbejde. En gruppe, hvor man føler sig knyttet til hinanden og har tillid til hinanden, kan klare mange svære, skæmmende eller sorgfulde hændelser, uden at arbejdet bliver dårligere, eller at nogen tager skade.
Forskning i soldater, der har været udsendt, peger i samme retning. Et godt kammeratskab, samhørighed i enheden og god ledelse hænger sammen med færre symptomer på belastning efter hjemkomsten. Den uformelle kontakt og sparring i hverdagen ser også ud til at beskytte.
Det modsatte er at stå alene med opgaven. Den, der arbejder alene, mangler en at dele indtrykkene med undervejs og bagefter.
Social støtte i flere former
Social støtte er en af de mest centrale beskyttende faktorer. Den kan gives på flere måder:
- Følelsesmæssig støtte. At være til stede og vise, at man forstår, hvordan kollegaen har det.
- Feedback. At hjælpe hinanden med at forstå, hvad der skete, og hvilken rolle man selv havde.
- Rådgivning. At give relevant viden og gode råd videre.
- Praktisk hjælp. At tage en opgave fra en kollega, der har brug for det.
Støtten kommer både fra kolleger og fra lederen. Det er en beskyttende faktor, når lederen er tilfreds med ens arbejde og husker at sige det.
Kollegial støtte betyder særligt meget, når noget går galt. Ikke alle har et stærkt netværk derhjemme, og dem, der har, kan ikke altid forstå, hvad arbejdet indebærer. Kollegerne kender opgaven indefra.
Klare opgaver og roller
Når opgaven er velbeskrevet, og alle ved, hvem der har ansvaret og beslutningskompetencen, er det muligt at lægge en god plan. Det giver realistiske forventninger til, hvad man selv kan og skal. Det er et af de stærkeste forebyggende redskaber, en leder har.
Klarhed betyder også noget bagefter. Har man på forhånd talt med leder og kolleger om, hvad et godt stykke arbejde er, er det mere sandsynligt, at man bagefter er tilfreds med sin indsats. Og at være tilfreds med sin egen indsats er i sig selv en vigtig beskyttende faktor.
I tværfaglige grupper er det særligt vigtigt at være klar over, hvilken faggruppe der har hvilket ansvar og mandat.
Supervision og viden om, hvordan arbejdet påvirker
Regelmæssig supervision beskytter. I supervisionen kan man undersøge, hvordan en sag påvirker en, og om man er for tæt på eller for langt fra den, man hjælper. Supervisionen kan også hjælpe med at justere de forventninger, man har til sig selv, så de passer til de muligheder, man reelt har. I gruppesupervision bliver kolleger vidner til hinandens oplevelser, og det kan mindske følelsen af at stå alene.
Forskningen peger på, at det ikke er nok, at supervisionen findes. Det er kvaliteten, som medarbejderen oplever, der gør forskellen.
Viden beskytter også. Medarbejdere, der arbejder med traumatiserede mennesker, står stærkere, når de har lært, hvad traumer er, og hvordan de påvirker både den ramte og omgivelserne. Det gælder især undervisning, der er rettet mod det konkrete arbejde.
Forberedelse, kontrol og en afslutning
Nogle beskyttende faktorer handler om, hvordan den enkelte hændelse forløber:
- At være forberedt. En hændelse, man vidste kunne komme, rammer mindre hårdt end en, der kommer helt uden varsel. Forberedelse gør det lettere at handle hensigtsmæssigt.
- At kunne handle. Oplevelsen af at være aktiv og kunne påvirke situationen i den rigtige retning beskytter. Det er langt mere belastende at måtte se passivt til.
- At kunne sætte punktum. En hændelse med en klar begyndelse og afslutning er lettere at dele og lære af sammen. Når de involverede har en fælles forståelse af, hvad der skete, beskytter det.
- At forstå, hvorfor det skete. For den, der er optaget af årsagerne, kan en grundig og uvildig årsagsanalyse være en beskyttende faktor.
Mening og anerkendelse
At opleve, at arbejdet har en positiv betydning for andre, og at man gør det godt, beskytter. Man kalder det også medfølelsestilfredshed. Medarbejdere, der oplever det i høj grad, har færre symptomer på sekundær traumatisering. Oplevelsen hænger blandt andet sammen med, hvor meget støtte man får fra sine kolleger.
Også omgivelsernes syn på arbejdet spiller ind. Et job, som samfundet anerkender, eller hvor man hjælper mennesker, andre har sympati for, er lettere at bære.
Sådan styrker arbejdspladsen de beskyttende faktorer
De fleste beskyttende faktorer kan ikke indføres ved et enkelt tiltag. De skal bygges ind i den måde, arbejdet foregår på hver dag. Nogle spørgsmål, I kan stille jer selv:
- Hvilke opgaver løser vi alene, som vi kunne løse sammen?
- Er der tid og plads til at tale om svære opgaver i hverdagen, ikke kun når noget er gået helt galt?
- Ved alle, hvad de har ansvar for, og hvad et godt stykke arbejde er?
- Har vi supervision, og oplever medarbejderne, at den hjælper?
- Siger lederen det, når en opgave er løst godt?
- Hvem tager initiativ til at samle op, når en kollega har haft en svær oplevelse?
Når noget er sket, skal fællesskabet være det første sted, støtten kommer fra. Kolleger, der giver sig til kende, en leder, der tager en samtale, og en kort opsamling i gruppen kan ofte række langt. Professionel hjælp er et vigtigt supplement, når der er brug for det, men den erstatter ikke støtten fra dem, man arbejder sammen med hver dag.
Konsulenten går hjem. Kollegerne bliver. Derfor arbejder Institut for Belastningspsykologi med at styrke arbejdspladsens egen evne til at støtte hinanden. Læs mere om psykisk førstehjælp og vores arbejdsmiljøkurser.
Digitale implementeringskurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde
Grundkursus i Belastningspsykologi
til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.
Grundkursus i Psykisk Førstehjælp
til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.
Grundkursus i Psykologisk Tryghed
så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.
Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse
til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.
Q&A: Beskyttende faktorer på arbejdspladsen
Hvad er beskyttende faktorer?
Beskyttende faktorer er forhold, der mildner en belastning eller gør en god udvikling mere sandsynlig. På arbejdspladsen er de vigtigste et velfungerende fællesskab, social støtte, klare opgaver og roller, supervision og oplevelsen af, at arbejdet giver mening.
Hvad er den vigtigste beskyttende faktor?
At være en del af en arbejdsgruppe, der støtter hinanden, er noget af det mest beskyttende. Klare opgaver og roller er et af de stærkeste redskaber, lederen har.
Kan beskyttende faktorer fjerne risikoen?
Nej. En beskyttende faktor kan mildne belastningen, men ikke ophæve den. I mange fag følger belastningen med selve opgaven. Derfor skal arbejdspladsen både styrke de beskyttende faktorer og se på risikofaktorerne.
Er robusthed en beskyttende faktor?
De beskyttende faktorer, der betyder mest, ligger i fællesskabet, ledelsen og den måde, arbejdet er organiseret på. Hvis man kun ser på den enkeltes robusthed, overser man det, arbejdspladsen selv kan gøre.
Hvem har ansvaret for de beskyttende faktorer?
Ledelsen har ansvaret for, hvordan arbejdet organiseres, og for at der er tid til støtte og supervision. Men fællesskabet skabes af alle. Kolleger, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter er med til at afgøre, om støtten fungerer i praksis.