Psykisk førstehjælp er den tidlige støtte, der iværksættes, når medarbejdere udsættes for uventede, voldsomme eller følelsesmæssigt krævende hændelser, eller når belastninger over tid bliver så omfattende, at de påvirker trivsel, funktionsniveau og arbejdsevne. Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen kan være relevant efter alvorlige ulykker, trusler og vold, dødsfald, kritiske hændelser eller langvarigt arbejde under høje følelsesmæssige krav.
Når noget ualmindeligt sker, er det almindeligt at reagere. Psykisk førstehjælp tager afsæt i en forståelse af, at krisereaktioner er normale reaktioner på usædvanlige belastninger. Psykisk førstehjælp har fokus på at skabe ro, overblik og sammenhæng, så reaktionerne får lov at aftage, uden at de gøres til symptomer eller sygdom.
På arbejdspladsen er psykisk førstehjælp en integreret del af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Psykisk førstehjælp udfolder sig i relationer, hvor kolleger, ledelse og organisatoriske rammer har betydning for, om belastning håndteres fælles og rettidigt, eller udvikler sig over tid.
Hos Institut for Belastningspsykologi arbejder vi med psykisk førstehjælp på arbejdspladsen som en fælles faglig praksis, der tager afsæt i, hvordan mennesker reagerer under pres, og hvordan arbejdspladsens rammer kan støtte, når noget er svært.







