Akkumuleret belastning er den belastning, der hober sig op, når man over længere tid møder flere krav og indtryk i arbejdet, end man kan nå at bearbejde. Der er ingen enkelt voldsom hændelse at pege på. Belastningen kommer dråbe for dråbe, og ofte opdager hverken medarbejderen eller arbejdspladsen den, før en lille ting får bægeret til at flyde over.
Her kan du læse, hvordan akkumuleret belastning opstår, hvorfor den er svær at få øje på, og hvad arbejdspladsen kan gøre, både før og efter den sidste dråbe.
Akkumuleret betyder ophobet. Akkumuleret belastning opstår, når arbejdet over en længere periode har krævet mere af medarbejderne, end der har været tid og overskud til at komme sig over. Hver dag for sig kan virke til at holde til. Det er summen over måneder og år, der tærer.
Belastningen kan komme fra høje følelsesmæssige krav, krænkende episoder, stort arbejdspres eller uklare og modstridende krav. Det gælder for eksempel socialrådgiveren på et flygtningecenter, sygeplejersken på en kræftafdeling og den ansatte i et fængsel.
Det er noget andet end en akut belastning, hvor det er én voldsom hændelse, fx en ulykke eller et overfald, der rammer. Ved akkumuleret belastning er det mange mindre påvirkninger, som hver for sig virker til at håndtere. Mange i den slags job ved, at arbejdet er hårdt, og kan klare meget. Risikoen er, at belastningen vokser i det stille, indtil den en dag er for stor.
Når reaktionen kommer, skyldes det ofte noget, der udefra ser småt ud. I vores Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering fortæller fagfolk, hvad der blev den sidste dråbe for dem:
Flere af dråberne handler om arbejdets rammer og ikke om de mennesker, man hjælper. Et nyt it-system er sjældent voldsomt i sig selv. Det bliver den sidste dråbe, fordi det kommer oven i alt det, man allerede bærer.
Andre gange er det en enkelt opgave, der bliver én for meget. En fagperson fortæller: “På et tidspunkt kunne jeg bare ikke køre med én terminal patient mere. Det var efter en tur, hvor jeg skulle køre en ung mand og hans forældre hjem fra hospitalet, for at han kunne dø hjemme.”
Derfor giver det ikke mening at vurdere reaktionen ud fra den sidste hændelse alene. Ser man kun på dråben, kan reaktionen ligne en overreaktion eller et personligt problem. Ser man på hele forløbet, giver den mening. Mange, der har oplevet det, fortæller, at det kom bag på dem selv. Det var bare én ting for meget.
Fordi belastningen kommer gradvist, er den svær at få øje på, både for den, der er ramt, og for kollegerne. Mange bliver ved med at presse sig selv, indtil kroppen eller psyken siger fra, for eksempel med søvnproblemer eller udmattelse.
Man vænner sig også til forandringerne, på samme måde som man ikke ser sit eget barn vokse, fordi man ser det hver dag. Derfor kan arbejdspladsen ikke vente på, at den enkelte selv siger til. Kolleger og ledere skal kende tegnene på psykisk overbelastning og vide, at de også gælder den rolige kollega, der aldrig klager.
Alle i et psykisk krævende arbejde kan blive ramt af akkumuleret belastning. Tre grupper bør arbejdspladsen dog have særligt blik for:
Akkumuleret belastning forebygges i den måde, arbejdet er tilrettelagt på. Blandt de vigtigste greb er:
til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.
til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.
så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.
til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.
Akut belastning udløses af en enkelt voldsom hændelse, for eksempel en ulykke, en trussel eller et dødsfald. Akkumuleret belastning opstår gradvist gennem mange påvirkninger over længere tid, uden at der er plads til at komme sig imellem dem. Begge kan føre til kriser, hvis de ikke bliver taget hånd om i tide.
Typiske tegn er søvnproblemer, udmattelse og andre reaktioner, der ikke går over. Fordi tegnene kommer langsomt, vænner både den ramte og kollegerne sig ofte til dem. Derfor er det vigtigt at kende tegnene, før de bliver hverdag.
Ikke helt. Akkumuleret belastning beskriver, hvordan belastningen opstår: gradvist og over tid. Den kan føre til stress, men også til fx udbrændthed eller sekundær traumatisering, hvor man bliver påvirket af andres traumer, lidt ad gangen.
Den lille hændelse kommer oven i alt det, der allerede har hobet sig op. Den sidste dråbe er sjældent stor i sig selv, men den får bægeret til at flyde over. Derfor skal reaktionen forstås ud fra hele forløbet og ikke kun ud fra det, der udløste den.
Organisationen har det overordnede ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Forebyggelsen er en fælles opgave for den enkelte, kollegerne, lederen og organisationen, men den kan ikke lægges over på medarbejderen. Om belastningen hober sig op, afhænger i høj grad af, hvordan arbejdet er tilrettelagt over tid.
…samt en lang række statslige og private organisationer.








Når du booker en underviser fra Institut for Belastningspsykologi, møder du en engageret og erfaren oplægsholder, der brænder for sit fag.
Vores konsulenter formidler kompleks viden om belastningspsykologi med både energi, nærvær og faglig tyngde – altid med afsæt i en helhedsorienteret tilgang.
Tilmeld dig og bliv opdateret på faglige tendenser og arrangementer
Vi og tredjeparter bruger cookies til at personalisere din brugeroplevelse, til markedsføring og til at se hvordan vores hjemmeside anvendes af besøgende. Du kan vælge eller fravælge de forskellige cookies herunder:
Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage ved at klikke nederst på hjemmesiden.