Tegn på psykisk overbelastning – hvad skal arbejdspladsen holde øje med?

I vores Grundbog i belastningspsykologi deler vi de 20 faresignaler ind i fire grupper med fem i hver.

Fem tegn fra kroppen

• Altid på vagt. Man farer sammen ved lyde og pludselige bevægelser, som om noget farligt er på vej.
• Uro i kroppen. Utålmodighed og en følelse af hele tiden at skulle videre.
• Søvnproblemer. Man har svært ved at falde i søvn, vågner i løbet af natten eller for tidligt og vågner uudhvilet.
• Ændret lyst eller mere alkohol, tobak eller medicin. Appetitten og lysten til aktivitet og sex ændrer sig, eller forbruget af rusmidler stiger.
• Udmattelse og fysisk ubehag. Træthed i krop og hoved, ofte med hovedpine, mavepine eller svimmelhed. Det kan også ske, selvom man sover godt.

Fem tegn fra hovedet

• Dårligere koncentration og hukommelse. Det bliver svært at overskue opgaver, huske aftaler eller følge en samtale.
• Mindre kreativitet og mere sort-hvid tænkning. Den nysgerrige og åbne tilgang forsvinder, både på arbejdet og privat.
• Billeder, der dukker op af sig selv. Billeder af noget, man har set eller hørt om, kommer uden varsel.
• Tankemylder. Tankerne kører rundt uden retning, ofte om aftenen, når man skal sove.
• Følelsen af at være ved siden af sig selv. Man oplever ikke at være helt til stede, som om man sidder under en osteklokke.

Fem tegn fra følelserne

• Hjælpeløshed. Følelsen af, at intet, man gør, slår til. Den kan skifte med det modsatte: følelsen af, at kun man selv kan løse opgaven godt nok.
• Frygt og bekymring. Man ser fare overalt, også hvor der ikke er grund til det, og har let til tårer.
• Vrede. En kort lunte og en tendens til hurtigt at tro, at andre er ude efter en.
• Skyld og selvbebrejdelser. Man føler sig ansvarlig for ting, som ingen ville kunne klare.
• Ligegyldighed og kynisme. Grænsen for, hvad der er alvorligt, rykker sig, og historier, der før rørte en, gør det ikke længere.

Fem tegn i forholdet til andre og i adfærden

• Mindre indlevelse. Det bliver sværere at forstå og føle med andre, og nogle oplever at blive helt følelsesløse.
• Mindre lyst til nærhed. Både fysisk og følelsesmæssig nærhed kan føles krævende.
• Manglende overskud til sociale aktiviteter. Det, man før glædede sig til, føles som en pligt.
• Et mørkere syn på verden og sig selv. Troen på, at verden er nogenlunde tryg og retfærdig, smuldrer, og man føler sig mere skrøbelig.
• Taler ikke længere om arbejdet, eller taler hele tiden om det. Begge dele kan være et tegn.

Mange af tegnene viser sig først derhjemme. Det er ofte en partner, et barn eller en søster, der først siger, at noget har forandret sig.