Tegn på psykisk overbelastning viser sig sjældent som ét tydeligt symptom. Oftest er det små forandringer i kroppen, tankerne, følelserne og adfærden, der kommer så gradvist, at både den ramte og kollegerne vænner sig til dem.
Her kan du læse om 20 tegn hos den enkelte og 10 tegn i et team, hvorfor de så ofte bliver overset, og hvad arbejdspladsen kan gøre, når den får øje på dem.
Vi kalder tegnene for faresignaler. Et faresignal er en reaktion i kroppen eller psyken, som man selv kan mærke, eller som andre kan se. Et enkelt faresignal er ikke en sygdom. Men når flere af dem optræder på samme tid, kan de være tegn på, at belastningen er blevet for stor.
Jo flere faresignaler der er, jo større er risikoen, og jo vigtigere er det at stoppe op og se nærmere på situationen. Mange af tegnene kan høre til forskellige tilstande. Søvnproblemer kan for eksempel være et tegn på både stress, udbrændthed og efterreaktioner efter voldsomme oplevelser. Derfor kan det være svært for den ramte selv at regne ud, hvad der er galt.
Vi bruger udtrykket mental slagside om det, der sker, når belastningen bliver for stor over tid. Ligesom et skib, der er lastet skævt, begynder man at hælde, længe før man kæntrer.
I vores Grundbog i belastningspsykologi deler vi de 20 faresignaler ind i fire grupper med fem i hver.
Mange af tegnene viser sig først derhjemme. Det er ofte en partner, et barn eller en søster, der først siger, at noget har forandret sig.
Ikke kun den enkelte kan blive overbelastet. Det kan en hel arbejdsgruppe også. Disse 10 tegn kan være et signal om, at et team er presset:
1. Tab af motivation og manglende initiativ
2. Besvær med at træffe beslutninger, store som små
3. Lav produktivitet
4. Konflikter og klikedannelse
5. Syndebukke, både blandt medarbejderne og i ledelsen
6. Dårligt forhold til samarbejdspartnere
7. En hård og nedladende tone om dem, arbejdet er til for (læs mere om forråelse)
8. Øget sygefravær og mange, der siger op
9. Vrede, brok og utilfredshed
10. Humor, der sårer
Flere af tegnene kan have stået på så længe, at de opleves som en del af kulturen. Den hårde tone er et godt eksempel. Den sniger sig ind, og til sidst lægger ingen mærke til den. En hård og nedladende tone er meget ofte et tegn på, at personalet er overbelastet og har brug for hjælp.
Humor kan styrke et team og give et pusterum fra det tunge. Den bliver skadelig, når den, der siger fra over for en vittighed, får at vide, at vedkommende er for følsom.
De fleste tegn kan ikke ses udefra, og de udvikler sig så langsomt, at de bliver hverdag. Under pres har både ledere og medarbejdere desuden en tendens til at virke uberørte, selvom de er påvirkede.
Nogle tegn kan også ligne styrker. Sort-hvid tænkning kan forveksles med at være skarp og hurtigt nå til sagens kerne, især hos en erfaren medarbejder. Og den kollega, der aldrig holder fri, fordi ingen andre kan klare opgaven, kan se engageret ud, selvom det er et tegn på, at belastningen er for stor.
På samme måde kan brok i et team blive afvist som dårlig stemning eller besværlige medarbejdere. Brok kan være et tegn på overbelastning og bør tages alvorligt, før det spreder sig.
Sig, hvad du har lagt mærke til. Spørg til, hvordan kollegaen har det, uden at stille en diagnose. Et enkelt tegn er ikke et problem i sig selv, men flere på samme tid er værd at tale om.
Se på arbejdet. Undersøg, hvad den enkelte eller teamet har stået i: sagsmængde, opgaver, man har løst alene, voldsomme hændelser og akkumuleret belastning over tid. Tegnene er en reaktion på belastningen og ikke et spørgsmål om, hvor stærk den enkelte er.
Tag teamets tegn som et signal om arbejdsforholdene. Brok, konflikter og en hård tone fortæller noget om den belastning, gruppen står i.
Kend grænsen for professionel hjælp. Hvis tegnene varer ved eller bliver værre, bør den ramte søge hjælp gennem arbejdspladsens sundhedsordning, egen læge eller en psykolog.
Institut for Belastningspsykologi underviser arbejdspladser i at kende tegnene og handle på dem i fællesskab. Læs mere om vores arbejdsmiljøkurser.
til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.
til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.
så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.
til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.
Det er forskelligt fra person til person. Mange mærker først søvnproblemer, uro i kroppen, dårligere koncentration eller en kortere lunte. Ofte er det de nærmeste derhjemme, der først bemærker forandringen, fordi tegnene kommer så gradvist, at man selv vænner sig til dem.
Hvis tegnene varer ved eller bliver værre. Det gælder for eksempel søvnproblemer, der ikke forsvinder, stigende selvkritik eller skyldfølelse, at man trækker sig fra andre, at man bruger alkohol eller medicin for at klare sig, og når ens nærmeste udtrykker bekymring. Hjælpen kan findes gennem arbejdspladsens sundhedsordning, egen læge eller en psykolog.
Stress er én af flere tilstande, som overbelastning kan føre til. Andre er udbrændthed, let angst, lette depressive symptomer og et øget forbrug af alkohol eller medicin. Tegnene i denne artikel kan være de første varsler om, at en af dem er på vej.
Ja. En hel arbejdsgruppe kan blive overbelastet. Det kan vise sig som manglende initiativ, konflikter, syndebukke, en hård tone om dem, man hjælper, og humor, der sårer. Tegnene kan være blevet en del af kulturen, men de kan godt ændres.
Sig, hvad du har lagt mærke til, og spørg, hvordan kollegaen har det. Hvis du er bekymret, så tal med jeres leder eller arbejdsmiljørepræsentant. Ansvaret for at handle på tegnene ligger hos arbejdspladsen og ikke kun hos dig eller den kollega, det gælder.
…samt en lang række statslige og private organisationer.








Når du booker en underviser fra Institut for Belastningspsykologi, møder du en engageret og erfaren oplægsholder, der brænder for sit fag.
Vores konsulenter formidler kompleks viden om belastningspsykologi med både energi, nærvær og faglig tyngde – altid med afsæt i en helhedsorienteret tilgang.
Tilmeld dig og bliv opdateret på faglige tendenser og arrangementer
Vi og tredjeparter bruger cookies til at personalisere din brugeroplevelse, til markedsføring og til at se hvordan vores hjemmeside anvendes af besøgende. Du kan vælge eller fravælge de forskellige cookies herunder:
Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage ved at klikke nederst på hjemmesiden.