Forråelse – når psykisk belastning langsomt forandrer måden, vi møder andre på

Rød-grøn-blå-modellen viser, hvad der karakteriserer det at være henholdsvis “overinvolveret” og “underinvolveret” versus at være “afstemt og i kontakt”. Modellen understøtter et fælles sprog og kan dermed styrke en proaktiv, kollektiv og helhedsorienteret strategisk forebyggelse.

Rød-Grøn-Blå-modellen består af tre felter placeret på en vandret linje.

Det grønne felt i midten af modellen symboliserer der, hvor vi føler os kompetente og fagligt engagerede, og hvor vi har oplevelsen af, at vores evner og erfaringer bliver brugt på den gode måde. Vores indsats gør en forskel. Det røde felt til venstre for det grønne symboliserer der, hvor man begynder at overinvolvere sig og det blå der, hvor man modsat begynder at blive underinvolveret. Hvilken side, man falder til under pres, vil afhænge af både organisationen, gruppen og personen.

At være i kontakt

Det grønne felt i midten handler om at være i kontakt, hvilket vil sige, at man ved hjælp af sin indlevelse er i stand til at lade sig berøre følelsesmæssigt i tillid til, at man på baggrund af sin faglighed, vurderingsevne og ressourcer vil kunne påvirke situationen i den rigtige retning. Kontakt kræver, at man kan ”mærke sig selv” til trods for den kraftige påvirkning fra personen og/eller situationen. At mærke sig selv vil sige at bevare kontakten med sine kropsfornemmelser og fornemmelsen af, hvem man selv er, og hvad man selv tænker og føler. Altså at holde hovedet koldt, hjertet varmt og begge ben på jorden.

At være overinvolveret

Til venstre for det grønne felt findes det røde felt, som handler om overinvolvering. Overinvolvering sker typisk, hvis der opstår en stærk følelsesmæssige identifikation med den, man skal hjælpe. Det betyder, at man er i fare for at blive smittet af den andens følelse af måske hjælpeløshed, frustration, vrede, fortvivlelse og afmagt. Man kan som professionel komme så meget i følelsernes vold, at man i situationen nærmest helt mister evnen til at tænke og også bagefter har vanskeligt ved det.

Overinvolvering vil typisk gøre den professionelle følelsesmæssigt tyndhudet og sårbar, hvilket på et ubevidst eller bevidst plan kan føre til, at patienten/klienten/borgeren er usikker på, om den professionelle holder til at høre om personens smerte eller fortvivlelse, frustrationer eller vrede. Overinvolveringen kan også betyde, at den professionelle inviterer til en så fortrolig og personlig relation, at den, der skal hjælpes, føler sig intimideret.

At være underinvolveret

Til højre for det grønne felt findes det blå felt, som modsat handler om underinvolvering. Det er den anden side, man som professionel kan falde til i afmagt, når de svære følelser bliver for voldsomme. Underinvolvering er karakteriseret ved, at den professionelle distancerer sig følelsesmæssigt fra patienten/klienten/borgeren, og i mødet fremstår enten intellektualiserende eller uberørt eller lettere følelseskold, irritabel eller utålmodig. Underinvolvering vil gøre den professionelle følelsesmæssigt tykhudet og måske få vedkommende til at fremstå autoritær og ufølsom. Underinvolvering kan føre til, at den professionelle kommer til at krænke patienten/klienten/borgeren med den nøgterne og kølige facon.

Underinvolvering vil på overfladen hurtigt kunne forveksles med, at personen er i kontrol, hvilket alle professionelle gerne vil være, når de er på arbejde, og som i øvrigt generelt også er noget, der giver status samfundsmæssigt set. Men underinvolveringen er faktisk det stik modsatte. Den er, ligesom overinvolveringen, udtryk for, at fagpersonen har mistet kontrollen over balancen. Underinvolvering kan dermed blive en nødvendig overlevelsesstrategi – men hvis den bliver permanent, kan den udvikle sig til forråelse.