Louise Schwartz – Proceskonsulent

Louise Schwartz, specialpsykolog, cand.psych.aut, specialist og supervisor i psykoterapi og en erfaren gruppeanalytiker. Louise har mere end 20 års erfaring fra psykiatrien dels som kliniker og fagprofessionel og dels som leder på flere forskellige niveauer, senest som afdelingschef for Børne-og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

 

Louise er vant til at løse opgaver i en tværfaglig kontekst og kender til de særlige problemstillinger, der er knyttet til samarbejdet mellem forskellige fagprofessioner, herunder opgaveløsning i højt specialiserede teams i sygehusregi. Som arbejdsmiljøleder har hun beskæftiget sig indgående med arbejdsmiljø, forebyggende indsatser og arbejdet med psykologisk tryghed som forudsætning for den vellykkede specialiserede opgaveløsning og fremme af et godt arbejdsmiljø.

 

Louise underviser primært i Midt- og Sønderjylland, samt på Fyn.