Social støtte på arbejdspladsen – en af de vigtigste beskyttende faktorer
En journalist har dækket en busulykke med mange døde, heraf flere børn. Tidligt om morgenen kører journalisten hjem, lammet af indtrykkene. Så tikker der en sms ind fra en ældre kollega: “Jeg har lige hørt om ulykken og tænker på, hvordan du har det. Jeg har engang også prøvet sådan en ulykke og syntes, det var vanvittig hårdt. Ring, hvis du vil.” Journalisten har aldrig følt sig så forstået.
Det er social støtte. Den kræver sjældent meget, men den betyder meget. Her kan du læse, hvad social støtte på arbejdspladsen er, hvilke former den kan have, og hvordan arbejdspladsen kan gøre den til en fast del af hverdagen.
Hvad er social støtte?
Social støtte er den hjælp, opbakning og forståelse, man får fra andre. På arbejdspladsen kommer den fra kolleger, fra lederen og fra organisationen. Sammen med oplevelsen af at høre til i et fællesskab er social støtte en af de mest centrale beskyttende faktorer i psykisk krævende arbejde.
Forskningen peger i samme retning. Undersøgelser af soldater, der har været udsendt, viser, at godt kammeratskab og samhørighed hænger sammen med færre symptomer på belastning. Den uformelle kontakt og sparring i hverdagen ser også ud til at beskytte. Omvendt er manglende støtte på arbejdet en risikofaktor for sekundær traumatisering.
Fire former for social støtte
Social støtte kan gives på fire måder. De supplerer hinanden, og de fleste arbejdspladser har brug for dem alle.
Følelsesmæssig støtte
Følelsesmæssig støtte er at være til stede, lytte og vise, at man forstår. Kolleger kan give en særlig form for støtte, som andre ikke kan, hvor gerne de end vil. Den, der selv har siddet over for en ung mor, der skal dø, ved uden forklaring, hvordan det føles. Det kan ophæve den ensomhed, der ellers kan følge med at opleve voldsomme ting på arbejdet.
Det behøver ikke være en lang samtale. Nogle arbejdspladser mødes fast på en “fiskerbænk”, hvor man på skift fortæller om noget, der har gjort indtryk, og de andre blot lytter. Formålet er ikke at løse noget, men at dele det.
Feedback
Feedback er at hjælpe hinanden med at forstå, hvad der skete, og hvilken rolle man selv havde. Kollegerne er ofte dem, der ved bedst, hvordan opgaverne reelt bliver løst.
Måden, man siger det på, betyder meget. “Jeg kan se, du er rystet. Det må have været en hård sag, når en erfaren kollega som dig reagerer sådan” får den anden til at føle sig anerkendt. “Du er jo også ny i faget” får den anden til at føle sig svag og skyldig. Det handler om at holde fokus på hændelsen og ikke på personen.
Feedback kræver også ærlighed. I en gruppe, der står tæt, kan ønsket om at høre til blive stærkere end viljen til at sige fra, fx over for en hård tone om dem, man hjælper. Faste drøftelser af, hvad godt arbejde er, gør det lettere at sige det højt, når noget er skredet.
Faglig støtte og rådgivning
Faglig støtte er at dele viden. Det kan ske gennem intern undervisning, supervision eller ved at vende en svær sag med en kollega, før, under og efter opgaven. Det kan også ske ved at løse opgaver sammen, så erfarne kolleger viser, hvordan de gør. En erfaren læge siger det sådan: Selv efter mange år er der brug for at vende komplekse sager med kollegerne, og magtesløsheden er lettere at rumme, når de støtter og forstår.
Praktisk støtte
Praktisk støtte er at tage en opgave fra en kollega, der har brug for det. Alle er på skift ovenpå og i knæ, på grund af en skilsmisse, en syg forælder, en trussel på jobbet eller bare en uforudset travl periode. En midlertidig omfordeling af opgaver kan ofte gøres hurtigt. Den sender også et tydeligt signal til hele gruppen om, at man passer på hinanden.
I stedet for “pas nu godt på dig selv” kan man spørge: “Er der noget, jeg kan hjælpe dig med?”
Støtte fra kolleger, leder og organisation
Støtten kommer fra flere sider, og de har hver deres rolle.
Kollegerne er dem, man bruger mest tid med, og dem, der kender opgaven indefra. Gruppen har ikke det formelle ansvar. Det har lederen. Men kolleger har et medmenneskeligt ansvar for hinanden, fordi de har stor indflydelse på hinandens trivsel. Ikke alle har et stærkt privat netværk at trække på. For dem er kollegerne en helt central ressource.
Lederen giver støtte ved at tage initiativ til en samtale, når en medarbejder har haft en svær oplevelse, og ved at vise oprigtig interesse. Det er også en beskyttende faktor, når lederen er tilfreds med ens arbejde og husker at sige det.
Organisationen sætter rammerne. Den kan give tid og plads til støtte, fx ved at nogle arbejdspladser har en ordning, hvor en kollega på skift holder den sidste time af dagen fri til at lytte til dem, der har brug for at dele noget, før de går hjem.
Det, der kan spænde ben for støtten
Social støtte kommer ikke af sig selv. Nogle ting kan gøre det sværere:
At læsse af på hinanden. Det er godt at dele sine oplevelser, men kolleger kan også komme til at belaste hinanden. Den, der deler en voldsom historie, bør spørge, om den anden har tid, og begynde lidt udefra, så den anden kan nå at forberede sig.
At isolere sig som gruppe. Voldsomme oplevelser knytter kolleger sammen, og det er godt. Men det må ikke betyde, at man lukker sig af over for andre, både fagligt og privat.
Sort humor som eneste svar. Humor kan give et pusterum og styrke sammenholdet. Men hvis den bliver den eneste måde at håndtere det svære på, kan gruppen blive tykhudet. Og den kan såre nye kolleger, der ikke har samme baggrund for at forstå den.
En kultur, hvor man ikke siger til. Hvis det ikke er i orden at sige, at man en dag ikke har så meget overskud, kan kollegerne ikke hjælpe.
Sådan bygger arbejdspladsen social støtte ind i hverdagen
Social støtte virker bedst, når den er en del af hverdagen og ikke kun noget, der sættes i gang, når det er gået galt. Nogle spørgsmål, I kan stille jer selv:
- Hvem tager initiativ til at kontakte en kollega efter en svær hændelse?
- Har vi faste steder, hvor vi kan dele det, der har gjort indtryk?
- Kan vi hurtigt omfordele opgaver, når en kollega har brug for det?
- Taler vi om, hvad godt arbejde er, så vi kan sige til, når noget er skredet?
- Ved lederen, hvem der har haft svære sager, og tager han eller hun en samtale?
Nogle arbejdspladser uddanner udvalgte medarbejdere i psykisk førstehjælp, så der altid er nogen, der ved, hvad man gør, når en kollega har brug for støtte. Professionel hjælp er et vigtigt supplement, når der er brug for det, men den erstatter ikke støtten fra dem, man arbejder sammen med hver dag.
Konsulenten går hjem. Kollegerne bliver. Institut for Belastningspsykologi hjælper arbejdspladser med at styrke den støtte, de kan give hinanden. Læs mere om vores arbejdsmiljøkurser.
Digitale implementeringskurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde
Grundkursus i Belastningspsykologi
til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.
Grundkursus i Psykisk Førstehjælp
til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.
Grundkursus i Psykologisk Tryghed
så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.
Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse
til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.
Q&A: Social støtte på arbejdspladsen
Hvad er social støtte på arbejdspladsen?
Den hjælp, opbakning og forståelse, man får fra kolleger, leder og organisation. Den kan være følelsesmæssig, feedback, faglig støtte og rådgivning eller praktisk hjælp med opgaverne.
Hvorfor er social støtte vigtig?
Fordi den er en af de mest centrale beskyttende faktorer i psykisk krævende arbejde. Den kan ikke fjerne belastningen, men den kan mildne den. Manglende støtte er omvendt en risikofaktor.
Hvad er forskellen på social støtte og kollegial støtte?
Kollegial støtte er den del af den sociale støtte, der kommer fra kollegerne. Social støtte omfatter også støtten fra lederen og de rammer, organisationen sætter.
Hvad kan en leder gøre for at give social støtte?
Tage initiativ til en samtale efter svære oplevelser, vise oprigtig interesse, sige det, når arbejdet er godt, og sørge for, at der er tid og rammer til, at kollegerne kan støtte hinanden.
Kan man give for meget støtte?
Støtte kan gives på en måde, der ikke hjælper, fx ved at komme med gode råd, når den anden bare har brug for at blive lyttet til. Og kolleger kan komme til at belaste hinanden, hvis de deler voldsomme oplevelser uden at tage hensyn til den, der lytter.