Belastningspsykologien var på arbejde i Norge

Konferencen ”Når jobben blir for mye” i Oslo den 18. og 19. marts blev en stor succes med omkring 700 deltagere. Som lederen af Unio, Ragnhild Lied, sagde: ”Nu blæser der en psykosocial vind over Norge”.

Digital modenhed i Norge

Det var en ny og spændende oplevelse at sidde til en konference, hvor vi var godt 100 fysisk i rummet, og hele 600 der deltog online. I Norge er man langt fremme digitalt, hvilket viser sig ved et tårnhøjt engagement – ikke kun fra dem i rummet, men også de mange deltagere, som både sammen og hver for sig fulgte med via streaming.

Mentimeter-metoden byggede bro mellem fysiske og online deltagere, hvor alle delte deres erfaringer om de høje følelsesmæssige krav, om deres mentale slagsider og ikke mindst om, hvordan vi sammen kan forebygge mental slitage. Billedet viser den første MentiMeter-måling, hvor du kan se at der var hele 682 MentiMeter-besvarelser. Lagt sammen bliver det til over 12.000 års erfaring!

Ressourcerne fra Stavanger

Seksjonssjef Eivor Iversen Bø og Bedriftssykepleier Maren Mykletun fra Bedriftshelsetjenesten i Stavanger kommune har arbejdet med belastningspsykologien i to pilotprojekter på henholdsvis en skole og i en psykiatrigruppe. På konferencen fortalte de i et åbent interview med instituttets implementeringsansvarlige psykolog Rikke Sørensen om, hvordan belastningspsykologien havde skabt en dialog til at risikovurdere de følelsesmæssige krav i arbejdet og givet dem et fælles sprog om belastninger i medarbejdergruppen, men også i dialogen mellem leder og medarbejdere. Fantastisk med gode fagpersoner, som bidrager til at sætte belastningspsykologien på arbejde.

Arbejdstilsynet og lovgivningen

Under overskriften ”Verneudstyr til emotionelt belastende arbejde” fortalte Ingrid Littelskare fra Arbeidstilsynet om arbejdet med at få anerkendt de belastninger som udspringer af det, man i Norge kalder relationelle fag.

Ingrid havde en masse gode pointer: At 34 % af fraværet på norske arbejdspladser er knyttet til forhold på arbejdspladsen. At vi skal huske, at de faggrupper, som har de højeste emotionelle krav i arbejdet, også er dem, som er toptrænede og eksperter i at møde mennesker i krise, sygdom eller bestemte aldersgrupper. At mennesker kan lide krav i arbejdet, men at for høje krav – og særligt, hvis de forekommer sammen med manglende kontrol – er et problem. Hun spurgte, hvad der skal til for at vi tåler de emotionelle situationer og pegede på udfordringen med at skaffe ”hænder” nok fremover, og sluttede med at konstatere, at der er brug for mere systematisk forebyggelse af de følelsesmæssige belastninger.

I det norske lovmateriale hedder følelsesmæssige krav i øvrigt nu ”uheldige belastninger fra kontakt med andre”.