28 jun Nyhedsbrev #5 – Lad os nu få aflivet myten om de almægtige ledere og usårlige medarbejdere
Med Nykøbing Falster Sygehus som aktuelt foregangseksempel har vi brug for flere organisationer og virksomheder i Danmark, som gør arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø til en holdsport og dermed bryder med myterne om de usårlige hjælpere og almægtige ledere.
I maj blev Nykøbing Falster Sygehus udråbt til vinder af Arbejdsmiljøprisen 2022 i kategorien ’psykisk arbejdsmiljø’ på grund af deres omfattende indsats mod psykiske belastninger. Det er jeg mildest talt glad for. Dels har vi i Institut for Belastningspsykologi designet, planlagt og faciliteret projektet, som skal komme de problemer til livs, som Nykøbing Falster Sygehus har kæmpet med pga. højt sygefravær, pukkelafvikling, Corona og personalemangel.
Men mindst lige så vigtigt er det, at Nykøbing Falster Sygehus med sin massive indsats viser vejen for en tilgang, som gør arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø samt forebyggelsen af mental slitage til en holdsport. En tilgang, hvor alle niveauer i organisationen arbejder sammen og forstår deres rolle, ansvar og handlemuligheder. Under parolen ”Vi er hinandens arbejdsmiljø” er der på Nykøbing Falster Sygehus siden projektets begyndelse i 2020 sat ind med indsatser på alle niveauer – samtidigt – så både individ, gruppe og ledelse har fået et fælles blik på faresignalerne ved psykisk overbelastning og fælles viden og sprog for, hvordan man sammen kan sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
De usårlige hjælpere og almægtige ledere findes ikke
Nykøbing Falster Sygehus’ helhedsorienterede tilgang repræsenterer et vigtigt opgør med den udbredte tendens til at individualisere arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Der tilbydes nærmest alle steder kun individuelle løsninger målrettet den enkelte, som i min optik i bedste fald kun hjælper helt kortvarigt og i værste fald forværrer situationen og det psykiske arbejdsmiljø.
Den individuelle løsningsmodel insinuerer og kommunikerer nemlig, at det er den enkelte, der er ”problemet”. Det er DIG kære medarbejder eller DIG kære leder, som ikke kan klare mosten, og derfor skal ”rebootes”, når belastningerne bliver for store. Det giver, hvad endnu værre er, næring til myten om de ”usårlige” fagpersoner, som bare ikke bryder sammen og vedbliver med at holde til presset – og myten om de almægtige ledere, som udover aldrig selv at bryde sammen altid skal kunne forvalte deres magt så elegant, at de – trods evt. besparelser og personalemangel – kan løse kerneopgaverne perfekt med et team i ryggen, som er i evig trivsel.
Individualiseret tilgang kan føre til victim blaming
Inderst inde ved vi selvfølgelig godt, at det blot er myter, men alligevel gør den individualiserede tilgang, at vi nemt kommer til at forveksle dem med sandheder. Det betyder, at vi får medarbejdere og ledere i psykisk krævende jobs, som tager skylden på sig og påtager sig hele ansvaret, når de er presset og ude af stand til at gøre et godt stykke arbejde. Og vi får medarbejdere og ledere, som undlader at fortælle hinanden, hvordan de har det. Her kan der opstå afmagtsfølelser, som er så smertefulde at rumme, at man da hellere vil føle skyld over ikke selv at slå til. Og med skyld følger ofte en anden følelse – som for de fleste er endnu mere ubehagelig at rumme – nemlig skam.
Ved at individualisere arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø gennem fokus på individuelle løsninger ender vi ofte ufrivilligt med at ”victim blame” den psykisk belastede eller traumatiserede medarbejder, som dybest set ofte bare var uheldig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ham, der tilfældigvis kørte på vejsidebomben. Hende, som den psykotiske beboers vold gik ud over. Eller ham den nyuddannede, som tilfældigvis fik en sag, der viste sig at rumme stort omsorgssvigt, samtidig med, at den erfarne kollega, der ellers skulle hjælpe og støtte ham, var sygemeldt.
Kollektiv forebyggelse – som et orkester i harmoni
Heldigvis ser vi en bevægelse, hvor flere og flere organisationer vælger en kollektiv tilgang til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Hvor myter er erstattet af viden og operationelle løsninger i erkendelse af, at vi alle har et ”breaking point”, og at tilfældigheder også er en faktor.
Arbejdet med det gode psykiske arbejdsmiljø kan sammenlignes med dét at indgå i et orkester, hvor vi alle skal fungere i helheden med hvert vores instrument. Hvor vi kun kan lykkes – sammen – og hvor ingen kan stå alene.
Så lad os sprede de gode historier og lad os inspirere af Nykøbing Falster Sygehus og andre af de foregangsorganisationer og -virksomheder, som har fundet melodien!
Krisepsykolog Rikke Høgsted
Stifter og leder af Institut for Belastningspsykologi