Den individuelle løsningsmodel insinuerer og kommunikerer nemlig, at det er den enkelte, der er ”problemet”. Det er DIG kære medarbejder eller DIG kære leder, som ikke kan klare mosten, og derfor skal ”rebootes”, når belastningerne bliver for store. Det giver, hvad endnu værre er, næring til myten om de ”usårlige” fagpersoner, som bare ikke bryder sammen og vedbliver med at holde til presset – og myten om de almægtige ledere, som udover aldrig selv at bryde sammen altid skal kunne forvalte deres magt så elegant, at de – trods evt. besparelser og personalemangel – kan løse kerneopgaverne perfekt med et team i ryggen, som er i evig trivsel.