22 Mar Humorens styrker og faldgruber, når den bruges til at tackle belastninger – og mange andre af livets vilkår
Humor er et vidunderligt fænomen og et stærkt virkemiddel. Nogle mennesker er dygtige til at afkode humorens kemi – fx Ricky Gervais, når han i stand-up showet “Humanity” skaber latter omkring absurde emner, som vi straks efter nærmest kan skamme os over at have grint af. Men det evner han at tage hånd om ved – på en lige så humoristisk, almenmenneskelig og genkendelig måde – at forklare, hvorfor vi er i stand til at grine af det. Og sådan binder han en fin sløjfe omkring humorens finurlige dynamikker og mekanismer, der på én og samme tid kan samle os, støde os, skabe dialog omkring tabubelagte emner og derigennem gøre os klogere på disse og hinanden.
Det følgende tekststykke er et uddrag af “Grundbog i Belastningspsykologi”, hvor humorens styrker og faldgruber belyses. For humor kan bruges konstruktivt, men den kan også blive destruktiv, og det bør man være opmærksom på, så humoren ikke risikerer at svække de selvsamme fællesskaber, den ellers så fint kan styrke.
“Humor giver ekstra energi og kan bruges til at bryde en tung eller anspændt stemning. Humor kan få en arbejdsgruppe til at smile og måske grine sammen og tilbyder de involverede en kortvarig distance til den måske tragiske situation, de står midt i. At grine sammen kan være forløsende og styrker arbejdsgruppens fællesskab, hvilket kan øge effektiviteten.
Man skal imidlertid være tilbageholdende med at bruge ironi og humor overfor kriseramte kolleger, da kriser øger vores følsomhed og gør ens tænkning mere konkret. Der er derfor en stor risiko for, at den kriseramte kollega enten ikke vil forstå den humoristiske bemærkning eller at han eller hun vil finde bemærkningen for upassende og måske ligefrem krænkende. En god tommelfingerregel er at være åben over for den kriseramtes humor omkring situationen og samtidig være tilbageholdende med sin egen.
Man skal derudover huske på, at humor er en meget kulturfølsom form for kommunikation, der kan blive misforstået af kolleger, der er opvokset i en anden kultur. Der kan være store kulturelle forskelle i humor for dem, der er vokset op i Indien eller i Danmark og for dem, der kommer fra vestkysten eller hovedstaden. Humor, også sort humor, kan være både konstruktiv og destruktiv.
Victor Frankl, en østrigsk læge og tidligere kz-fange under anden verdenskrig, ser humoren som sjælens våben i kampen for selvopholdelse, der gør det muligt at hæve sig op over enhver situation, om det så blot er i nogle få sekunder.
Destruktiv humor
Hvis et medlem af en arbejdsgruppe finder en vittighed eller humoristisk bemærkning upassende eller stødende, og dernæst eksempelvis bliver kaldt for fintfølende, når han eller hun gør opmærksom på det, er humoren destruktiv. Destruktiv humor er, når man som gruppemedlem ikke har reel mulighed for at sige til og fra og fortælle, hvad vittigheden eller den humoristiske bemærkning gør ved én følelsesmæssigt. At man måske faktisk bliver vred, ked af det eller forvirret over det sagte. Hvis sådan en udmelding ikke bliver mødt med et: ”Ups – undskyld, det var ikke min mening at krænke, såre eller forvirre dig”, men i stedet bliver mødt med kommentarer a la: ”Tag dig sammen og lær at klare mosten”, er der tale om destruktiv humor. Hvor en konstruktiv humor kan styrke sammenhængskraften i gruppen og gøre den mere effektiv, kan den destruktive humor modsat reducere sammenhængskraften og forringe gruppens arbejde.
Mennesker er et flokdyr, og vi går langt for at være en del af fællesskabet. Langt de fleste har derfor gennem tiden fundet sig selv i en situation, hvor man af frygt for at falde uden for gruppen grinede med over noget, man måske ikke rigtig forstod eller ikke syntes var sjovt eller ikke fandt okay at joke med. Sker det en enkelt gang, kan man hurtigt ryste det af sig og holde fast i sine egne værdier og følelser. Sker det mange gange, vil det imidlertid kunne rykke ved ens grænser og gøre én tykhudet. Og en dag hører man måske sig selv være den, der kommer med den grove vittighed og er ham eller hende, der bagefter anklager de andre for at være for fintfølende, hvis de ikke synes, det var sjovt!
Nogle vælger at bruge humor som en form for undskyldning og bagdør, hvis de bliver konfronteret med at have sagt noget, de alligevel ikke vil stå ved, ved at sige ”at det var da bare sagt i sjov”.”
Humor er skønt – og det er ikke til at forestille sig en verden uden. Så selv om man indimellem kan komme til at støde andre med sin humor, er det sundt at holde fast i den – blot med tanke på, at man også sommetider må reparere, hvis den rammer forkert. Det er et vilkår, når vi bruger humor, men samtidig også en nøgle til at finde større forståelse for hinanden og dermed styrke fællesskabet.
Hvis du er interesseret i at læse mere om humor, kan du med fordel læse denne artikel af Christina Hersom om, hvordan humor kan bruges til at opbygge psykologisk og mental kapacitet. Du kan også læse mere om blandt andet sort humor i “Grundbog i Belastningspsykologi“.