Tegning af en arbejdsgruppe ved et bord, hvor alle taler med – psykologisk tryghed og ledelse

Lederens rolle i arbejdet med psykologisk tryghed – rammer, nysgerrighed og mod til at gribe ind

En nyansat læge opdager, at blodprøvesvar og EKG’er bliver overset i afdelingen. Kollegerne bekræfter, at det sker ofte. Lægen bruger sin fritid på at lave et forslag til en bedre arbejdsgang og sætter det på dagsordenen til personalemødet. Men lederen afbryder hurtigt: Der er allerede en arbejdsgang, så det var et kort punkt. Næste punkt.

 

Situationen tager under et minut, men den lærer alle i rummet noget om, hvad der sker, når man siger noget. Psykologisk trygghet er troen på, at man ikke bliver straffet eller ydmyget for at komme med idéer, spørgsmål, bekymringer eller fejl. Alle i en gruppe er med til at skabe den, men lederen har en særlig rolle. Her kan du læse, hvorfor ledelse har så stor betydning for psykologisk tryghed, og hvad lederen konkret kan gøre.

Hvorfor har lederen en særlig rolle i psykologisk tryghed?

Ledere er rollemodeller, uanset om de vil det eller ej. Psykologisk tryghed er noget, man gør, og ikke noget, man kan aftale sig frem til. Medarbejderne lægger mærke til, hvordan lederen reagerer, når nogen stiller et kritisk spørgsmål eller fortæller om en fejl.

 

En af de hurtigste veje til mere tryghed i en gruppe er en leder, der tør dele sin egen tvivl, uvidenhed og egne fejl. En chef fortæller om at gå til sin ledergruppe og sige: Jeg er gået for langt ned ad en forkert vej, og jeg har brug for jeres hjælp til at komme tilbage. Det blev en af de bedste processer, chefen har været med til.

 

For mange ledere kan det føles utrygt. De traditionelle lederværdier har været styrke, handlekraft og sikkerhed. I dag kombineres de i stigende grad med værdier som åbenhed, tvivl og nysgerrighed. I vores Håndbok i psykologisk trygghet kalder vi det hellere menneskelighed end sårbarhed, fordi det beskriver bedre, hvad det handler om: en leder, der hviler i, at ingen kan vide alt.

Faldgruben: "Her er jo så trygt"

Mange ledere overvurderer trygheden i deres gruppe. De oplever selv, at folk bare kan sige, hvad de tænker, og at der derfor ikke er brug for at invitere til mere. Men lederen vurderer trygheden ud fra sin egen oplevelse, og lederen er jo selv en del af det, der gør rummet mere eller mindre trygt for medarbejderne.

 

De fleste ledere har selv en leder. Tænk på et ledermøde, hvor du har følt dig utryg. Hvad kunne din egen leder have gjort, så det var lettere for dig at sige noget? Svaret siger ofte en del om, hvad dine egne medarbejdere har brug for.

Sæt rammen for arbejdet

Lederens opgaver kan samles i tre: at sætte rammen, at invitere til deltagelse og at reagere konstruktivt. Den første handler om, at alle ved, hvad der forventes, og hvad opgaven indebærer.

 

Afstem forventninger. Hvad er realistisk at nå med de ressourcer, der er? Hvad skal prioriteres ned ved sygdom og ubesatte stillinger? Det er et ansvar for hele ledelseskæden. Psykologisk tryghed kræver et realistisk forhold mellem ambitioner og ressourcer. Ellers er der risiko for moralsk stress, både hos medarbejdere og ledere.

 

Tal om risikoen ved opgaven. I psykisk krævende fag er det normalt at blive påvirket af arbejdet, og alle har et punkt, hvor det bliver for meget. Det skal siges igen og igen. En leder fortæller om at dele sin egen historie med medarbejdere, der har været helt ude af den efter hårde opgaver. Så kan de høre, at de ikke er de eneste, og at ingen behøver at være supermand.

 

Gør det normalt, at fejl kan ske. Enhver behandling, sagsbehandling eller udrykning kan gå galt. Når lederen jævnligt siger det højt, bliver det lettere at tale om fejl og lære af dem.

 

Husk gruppen på meningen. I perioder med ekstra højt pres kan det hjælpe at minde gruppen om, hvem den er der for, og hvorfor arbejdet er vigtigt. Meningen kan også bruges som rettesnor, når der skal prioriteres.

Invitér til deltagelse

Hvem har lyst til at foreslå noget til en leder, der virker, som om han eller hun ved alt? Den anden opgave handler om at gøre det let for alle at bidrage.

 

Vær nysgerrig. Åbne spørgsmål, der begynder med hvem, hvad, hvordan eller hvornår, giver længere og mere ærlige svar end spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej. En god regel, når man hører noget, man tror er forkert: Spørg dig selv, hvad hvis den anden har ret?

 

Lav faste strukturer. Talerunder, hvor alle siger noget på møderne, gør det lettere at bringe både idéer, bekymringer og små fejl frem, før de vokser sig store. Det kan også være en fast opsamling sidst på ugen, hvor man kan spørge om alt det, man har været i tvivl om.

 

Løs opgaver sammen. Mange ledere løser også selv faglige opgaver. Ved at tage en medarbejder med på opgaven viser lederen, at hun eller han har brug for medarbejderens viden.

 

Nogle sætninger, der gør det lettere for andre at bidrage:

 

  • “Hjælp mig med at få øje på det, jeg har overset.”
  • “Jeg er i tvivl om …” eller “Jeg tog fejl.”
  • “I ser bekymrede ud. Lad os tale det igennem, før vi beslutter noget.”
  • “Hvilke faglige bekymringer dukker op i forhold til …?”

Reagér konstruktivt

Den tredje opgave handler om, hvad lederen gør, når nogen faktisk siger noget. Lederen skal takke for alt input, også når det er dårligt nyt. Det gælder især, når nogen fortæller om en fejl med alvorlige konsekvenser. Så er der brug for en leder, der kan berolige, vise omsorg og se tingene i et større perspektiv. En medarbejder fortæller om en leder, der sagde: Hvis der bliver klaget over dig, bliver der også klaget over mig, for det er mig, der har det overordnede ansvar. Den sætning gjorde medarbejderen rolig. Læs også om second victim, når fagpersonen selv rammes af en fejl.

 

At reagere konstruktivt handler også om at gribe ind over for upassende adfærd, fx hvisken på møder, en nedladende tone eller manglende hjælp til kolleger. I instituttet bruger vi ofte denne sætning: Kulturen på en arbejdsplads er lig med den dårligste adfærd, som lederen lader passere.

 

Mange ledere synes, det er det sværeste ved lederrollen. Der er en gråzone, hvor man er i tvivl, om en kommentar var ment for sjov, og man kan være bange for den andens reaktion. Men det skaber tryghed, når lederen sørger for, at gruppens regler bliver overholdt. Det gør det utrygt, når lederen ser igennem fingre med det.

 

Når lederen griber ind, er det vigtigt at se på årsagen bag adfærden og ikke kun på personen. Upassende adfærd i psykisk krævende fag hænger ofte sammen med belastninger som stor arbejdsmængde, modstridende krav eller voldsomme oplevelser i arbejdet. Det kan også handle om manglende kompetencer, svage relationer i gruppen eller uklare værdier. Et roligt og udramatisk spørgsmål kan åbne for samtalen, fx: “Jeg ved, at det er vigtigt for dig at være en god kollega. Hvad oplever du, at du er oppe imod for tiden?”

Lederen har også brug for tryghed

Ledere reagerer som alle andre mennesker, når noget truer gruppen. En leder fortæller om at blive handlingslammet, da en medarbejder begyndte at udskamme en kollega på et møde. Hjernen nægtede simpelthen at forstå, hvad der skete.

 

Derfor kan ledere ikke skabe psykologisk tryghed alene. De har brug for forventninger, der passer til ressourcerne, en leder, der selv inviterer til deltagelse, og kolleger at vende de svære situationer med. Lederens egen tryghed og trivsel er en forudsætning for, at lederen kan skabe tryghed for andre. Læs mere om ledertrivsel, og om hvordan vi arbejder med ledertrivsel.

 

Vil du høre, hvordan en erfaren leder arbejder med det i praksis, så læs interviewet med Ann Rubæk-Nielsen, der har været leder af ledere i 15 år.

 

Institut for Belastningspsykologi hjælper ledere og arbejdsgrupper med at gøre psykologisk tryghed til en del af hverdagen. Læs mere om vores grunnkurs i psykologisk trygghet.

Digitale implementeringskurs for fagpersoner med psykisk krevende arbeid

Grunnkurs i belastningspsykologi

for en helhetlig håndtering av hverdagens store følelsesmessige krav og eksponering for traumer.

Grunnkurs i Psykisk førstehjelp

for å sikre en felles krisehåndtering når ulykken er et faktum, og man som gruppe må takle en ekstraordinær psykisk belastning.

Grunnkurs i Psykologisk trygghet

slik at alle verktøy og metoder faktisk vil fungere i praksis og ikke bare forbli tomme ord i ulike retningslinjer og beredskapsplaner.

Grunnkurs i Psykososial forebygging

for å skape en felles forståelse av hva proaktiv, kollektiv forebygging innebærer i praksis.

Q&A: Lederens rolle i psykologisk tryghed

Lederen er rollemodel og har tre centrale opgaver: at sætte rammen for arbejdet, at invitere alle til at bidrage og at reagere konstruktivt, når nogen kommer med idéer, bekymringer eller fejl.

Nej. Psykologisk tryghed kan ikke beordres. Den vokser frem gennem det, alle i gruppen gør over for hinanden. Men lederen har stor indflydelse, fordi medarbejderne lægger mærke til, hvordan lederen reagerer.

Det handler om menneskelighed. En leder, der deler sin tvivl og sine fejl og viser, at ingen kan vide alt, gør det lettere for andre at gøre det samme.

Fordi de vurderer trygheden ud fra deres egen oplevelse. For medarbejderne er lederen en del af det, der gør rummet mere eller mindre trygt.

Grib ind, også når du er i tvivl. Gør det roligt og uden at udstille nogen, og se på årsagen bag adfærden. Den hænger ofte sammen med belastninger i arbejdet eller uklare forventninger.