Kolleger samlet i en gruppe – second victim, når fagpersonen bliver ramt af en fejl

Second victim – når fagpersonen bliver det andet offer for en fejl

En sygeplejerske opdager efter vagten, at en patient har fået en forkert dosis medicin. Patienten kommer sig, men sygeplejersken kan ikke slippe det. Hun ligger vågen om natten og gennemgår vagten igen og igen. Hun tør ikke rigtig sige det til kollegerne, for hvad vil de tænke?

 

De fleste fagpersoner er samvittighedsfulde og gør deres bedste. Alligevel sker der fejl, på grund af travlhed, manglende viden eller omstændigheder, ingen havde styr på. Når en fejl går ud over et andet menneske, rammer den også den fagperson, der begik den. Her kan du læse, hvad second victim betyder, hvorfor arbejdspladsens reaktion er afgørende, og hvordan I kan håndtere fejl, så både mennesker og læring bliver taget alvorligt.

 

Second victim er et af de begreber, vi beskriver i vores Håndbok i psykologisk trygghet. Her ser vi på, hvordan arbejdspladser kan tale om fejl på en måde, der både beskytter fagpersonerne og styrker læringen.

Hvad betyder second victim?

Second victim betyder “det andet offer”. Det første offer er den patient, borger eller klient, som fejlen gik ud over. Det andet offer er den fagperson, der var involveret.

 

Begrebet bruges, fordi fagpersoner typisk er dybt rystede over at have lavet en fejl, der er gået ud over et andet menneskes ve og vel. Derfor skal fagpersonen også ses som en, der er ramt, og ikke kun som den, der har ansvaret.

 

Det betyder ikke, at fejlen er ligegyldig, eller at ingen har ansvar. Det betyder, at ansvaret skal placeres rigtigt, og at den ramte fagperson har brug for støtte.

Hvorfor rammer fejl så hårdt?

Fejl er sværere at leve med, når de har fået alvorlige konsekvenser for et andet menneske. Til det kommer en række forhold, der kan gøre belastningen større:

 

  • Skyld og selvbebrejdelser. Mange går og gennemgår hændelsen igen og igen og spørger sig selv, hvad de burde have gjort anderledes.
  • Frygten for, hvad andre tænker. De færreste synes, det er rart at indrømme en fejl. Mange skjuler den hellere, ligesom man efter en maveplasker sørger for at skjule det røde maveskind under tøjet.
  • Klager og sager. En formel klage er belastende, uanset om der reelt er sket en fejl. Lange sagsbehandlingstider gør det værre.
  • Frygten for at blive hængt ud. Tanken om at blive omtalt i pressen eller på nettet som en fagperson, der ikke kender sine grænser, kan være en stor belastning.

Second victim blaming: når organisationen gør det værre

Når vi ser andre fejle, er vi hurtige til at forklare det med deres personlighed eller manglende evner. Når vi selv fejler, forklarer vi det med omstændighederne. Psykologien kalder det den fundamentale attribueringsfejl. Den gælder også for organisationer.

 

Hvis arbejdspladsen kun ser på den person, der begik fejlen, og ikke på de forhold, der bidrog til den, sker der to ting. Arbejdspladsen mister muligheden for at lære af fejlen. Og den gør sig skyldig i det, der kaldes second victim blaming: Den ramte fagperson får skylden for noget, der også handlede om arbejdsgange, bemanding, travlhed og organisering. Det er en ekstra risikofaktor for den, der begik fejlen.

 

Bagklogskab spiller også ind. Bagefter er det let at se, hvad der burde have været gjort. Men mange af de valg, der førte til et dårligt resultat, var rigtige nok ud fra den viden, fagpersonen havde i situationen. Nogle gange er der slet ikke tale om en fejl, men om forhold, ingen havde indflydelse på. Det kan være lettere at føle skyld end at erkende, at man arbejder i en kompleks virkelighed, hvor meget ikke kan kontrolleres. Men så er man afmægtig, ikke skyldig.

Fra individ til hele teamet

Mange arbejdspladser har allerede flyttet blikket. En jordemoder beskriver det sådan: Tidligere så man på den enkelte jordemoder, der måske havde hørt forkert. I dag ser man på hele teamet og deres arbejdsgange.

 

Det er det, der skal til. Når en kompleks fejl sker, er den sjældent én persons skyld. Den opstår typisk af et uheldigt sammenspil af mange forhold. Derfor rummer den også læring for hele organisationen, herunder arbejdsmiljøudvalget.

 

Held og uheld hører også med. God planlægning øger chancen for et godt resultat, men kan aldrig garantere det. En arbejdsgruppe, der husker det, undgår at forveksle uheld med manglende evner.

Sådan kan arbejdspladsen støtte

Når en fejl er sket, er der brug for to ting på samme tid: støtte til den ramte fagperson og en grundig undersøgelse af, hvad der skete.

 

Støt fagpersonen. Kolleger og leder kan give sig til kende, lytte og vise, at de forstår. Fagpersonen skal ikke stå alene med skylden. Læs mere om social støtte på arbejdspladsen.

 

Undersøg forholdene, ikke kun personen. Se på arbejdsgange, bemanding, information og samarbejde. Spørg, hvad der gjorde fejlen mulig, frem for hvem der lavede den.

 

Vær opmærksom på bagklogskab. Spørg, hvad fagpersonen vidste i situationen, og ikke kun hvad man ved nu.

 

Følg op over tid. En klagesag kan trække ud. Den ramte har brug for støtte, så længe sagen står på, og ikke kun i dagene efter.

 

Sørg for professionel hjælp, når der er brug for det. Hvis reaktionerne bliver ved eller bliver værre, kan der være brug for hjælp fra en psykolog. Læs mere om tegn på psykisk overbelastning.

Psykologisk tryghed gør det muligt at tale om fejl

Grupper, hvor det ikke er trygt at tale om fejl, har en tendens til at skjule og underrapportere dem. Så lærer de intet, og de, der har begået fejlene, står alene med dem.

 

I en gruppe med psykologisk trygghet er det muligt at sige: “Jeg har lavet en fejl.” Det er også muligt at dele sine små bekymringer tidligt, før de vokser sig store. Mange komplekse fejl kunne være undgået, hvis nogen havde sagt noget i tide.

 

En fejl kan ses som en investering, arbejdspladsen allerede har betalt for. Det ville være dumt ikke at høste læringen.

 

Institut for Belastningspsykologi hjælper arbejdspladser med at opbygge en kultur, hvor fejl kan håndteres åbent. Læs mere om vores arbejdsmiljøkurser.

Digitale implementeringskurs for fagpersoner med psykisk krevende arbeid

Grunnkurs i belastningspsykologi

for en helhetlig håndtering av hverdagens store følelsesmessige krav og eksponering for traumer.

Grunnkurs i Psykisk førstehjelp

for å sikre en felles krisehåndtering når ulykken er et faktum, og man som gruppe må takle en ekstraordinær psykisk belastning.

Grunnkurs i Psykologisk trygghet

slik at alle verktøy og metoder faktisk vil fungere i praksis og ikke bare forbli tomme ord i ulike retningslinjer og beredskapsplaner.

Grunnkurs i Psykososial forebygging

for å skape en felles forståelse av hva proaktiv, kollektiv forebygging innebærer i praksis.

Q&A: Second victim

Second victim betyder “det andet offer”. Det bruges om den fagperson, der har været involveret i en fejl, som er gået ud over en patient, borger eller klient. Fagpersonen er typisk dybt rystet og har også brug for støtte.

Når en organisation kun ser på den person, der begik fejlen, og ikke på de forhold, der bidrog til den. Det giver den ramte fagperson en ekstra belastning, og organisationen mister muligheden for at lære.

Alle fagpersoner, hvis arbejde har betydning for andre menneskers liv og helbred, fx sundhedspersonale, socialrådgivere, pædagoger og politifolk. Begrebet bruges især i sundhedsvæsenet.

Nej. Det betyder, at ansvaret skal placeres rigtigt. En fejl opstår sjældent alene på grund af én person. Arbejdsgange, bemanding og organisering har også betydning.

Give støtte, undersøge forholdene omkring fejlen frem for kun personen, være opmærksom på bagklogskab og følge op, så længe en eventuel klagesag står på.