Tegning af en ledergruppe, hvor lederne smiler udadtil, men er bekymrede indeni – ledertrivsel
Utseendet forteller ikke alltid hele historien!

Ledertrivsel – hvorfor lederens trivsel er en sag for hele arbejdspladsen

På de fleste arbejdspladser er det lederen, der skal holde øje med trivslen. Lederen skal se, hvem der er presset, fordele de svære opgaver og samle trådene, når noget går galt. Hvordan lederen selv har det, bliver der sjældnere talt om.

 

Ledertrivsel handler om lederes trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke kun en sag for den enkelte leder, for når lederen er presset, mærker hele gruppen det. Her kan du læse, hvad der påvirker ledertrivslen, hvilke tegn der kan være på, at en leder er ved at miste balancen, og hvad organisationen kan gøre.

Hvad er ledertrivsel?

Ledertrivsel er et samlet udtryk for, hvordan ledere har det i deres arbejde. Ledere skal sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for andre, men de er også selv ansatte. De har brug for gode betingelser i deres arbejde for at kunne lede godt.

 

Samtalen om ledertrivsel handler ofte om den enkelte leder, fx om at finde balance og håndtere et stigende pres. Det er relevante temaer. Men lederens trivsel afhænger også af de betingelser, ledelsesopgaven udføres under: ansvaret, opgaverne, forventningerne fra flere sider og den støtte, der er at hente.

 

På arbejdspladser med psykisk krævende opgaver bliver det særligt tydeligt. Her har lederen ansvaret for både kvaliteten af arbejdet og medarbejdernes helbred, og nogle steder også for deres sikkerhed. Det er et stort mentalt pres at bære.

Hvorfor lederens trivsel påvirker hele gruppen

Lederes trivsel har afgørende betydning for medarbejdernes trivsel. En leder, der ikke trives eller er stresset, er derfor en risikofaktor for hele gruppen.

 

Det hænger blandt andet sammen med lederens dømmekraft. Den har stor betydning for, om gruppen kan løse opgaven godt og sikkert, både i hverdagen og når presset er størst. Og for, om medarbejderne bagefter er tilfredse med deres egen indsats. Den tilfredshed er i sig selv med til at beskytte dem mod belastning.

 

Det samme gælder op gennem organisationen. Hvis den øverste leder mistrives i længere tid, kan det som i et vandfald påvirke ledergruppen og derfra resten af medarbejderne. I vores Grundbog i belastningspsykologi står ledertrivsel derfor blandt de forhold, der påvirker, hvor belastet en arbejdsgruppe bliver.

Hvad belaster ledere?

Nogle forhold går igen, når man ser på, hvad der presser lederes trivsel:

 

  • Ansvaret for andres trivsel og helbred. Mange ledere er så optaget af medarbejdernes trivsel, at det skygger for, hvordan de selv har det.
  • Balancegangen mellem rammer og tillid. Medarbejdere i psykisk krævende fag har brug for klare rammer og prioriteringer. De har også brug for at blive mødt med tillid og få ansvar. En erfaren leder beskriver dilemmaet sådan: Går lederen tæt på for at hjælpe med at prioritere, lyder det, at lederen blander sig for meget. Trækker lederen sig, lyder det, at medarbejderne er blevet overladt til sig selv.
  • Pres oppefra. Den øverste ledelse er måske ikke tæt på de svære opgaver, men mærker til gengæld presset fra økonomien og fra fx politikere eller bestyrelse. Det udfordrer også lederens balance.
  • Ensomheden i rollen. De fleste medarbejdere har en ligestillet kollega at vende tingene med. En øverste leder sidder ofte med informationer, der ikke kan deles med andre i virksomheden. Det kan opleves meget ensomt.
  • En chef, der ikke tager trivsel alvorligt. Hvis lederens egen chef ikke tager trivsel alvorligt, kan lederen komme til at konkludere, at både egen og medarbejdernes trivsel er noget, man må klare selv. Eller at det ikke er så vigtigt.

 

Når noget voldsomt sker på arbejdspladsen, kommer der et ekstra lag på. Lederen skal træffe store beslutninger under pres og være den stabile faktor. Det kan du læse mere om i artiklen om lederstress og ansvarsstress.

Tegn på, at en leder er ved at miste balancen

En leder, der ikke har nogen at tale med om sin rolle, risikerer at hoppe på myten om den almægtige leder, der burde kunne klare alt. Det kan føre til tvivl på, om man er god nok som leder. Den usikkerhed kan sætte sig som en følelse af afmagt.

 

Under pres reagerer mange ledere på en af to måder. Nogle overinvolverer sig. De går for tæt på, påtager sig for meget og gør sig tilgængelige hele tiden. En leder fortæller, at næsten halvdelen af medarbejderne til sidst havde lederens private nummer og fik at vide, at de bare kunne ringe døgnet rundt. Andre underinvolverer sig. De trækker sig, bliver mere distancerede og får mindre tålmodighed. En leder fortæller, at hans eller hendes vigtigste personlige advarselstegn er en impuls til at bede medarbejderne om at tage sig sammen.

 

Det er en del af lederansvaret at være i kontakt med sig selv og sige til, hvis man er begyndt at mistrives. Men det er lettere at sige højt på en arbejdsplads, hvor det er forventet og muligt. Læs også om tegn på psykisk overbelastning og mental slagside.

Hvad kan organisationen gøre for ledertrivslen?

Ledertrivsel er et ansvar, der starter i toppen af organisationen. Ledere skal selv sige til, når de mistrives, men de skal også have rammer, der gør det muligt.

 

Lad den øverste ledelse gå forrest. Den øverste ledelse er rollemodel for kulturen, også når det gælder trivsel. Når topledelsen tager sin egen og de øvrige lederes trivsel alvorligt, viser den, at trivsel ikke er noget, den enkelte leder må klare alene.

 

Sørg for sparring. Ledere har brug for nogen at vende situationen med. Det kan være andre ledere eller faste sparringspartnere, der kan sige fra, hvis de løsninger, lederen peger på, ikke er holdbare.

 

Undersøg årsagen, før I handler. Mistrivsel kan have mange årsager. Tab af motivation, mangel på tillid, samarbejdsproblemer og udmattelse kan være tegn på belastninger i arbejdet, men behøver ikke være det. Tag jer tid til at finde årsagen, så I ikke sætter de forkerte tiltag i gang. Et kursus hjælper fx ikke, hvis problemet er, at personen er blevet slidt ned af arbejdet.

 

Giv rammer til at lede bæredygtigt. Organisationens personalepolitik skal gøre det muligt for lederen at fordele arbejdet, så der er balance mellem at bruge gruppens ressourcer og beskytte dem.

 

Hav en plan for kriser. En beredskabsplan giver ledelsen noget at lede ud fra, når noget voldsomt sker. Ledere, der styrer en krise, kommer let til at overse deres egne faresignaler, fordi fokus er på opgaven og de ansatte.

 

Institut for Belastningspsykologi arbejder med ledertrivsel ud fra et arbejdsmiljøperspektiv, hvor både lederens handlemuligheder og betingelserne for ledelse er i fokus. Læs mere om, hvordan vi arbejder med ledertrivsel, og prøv dialogværktøjet Lederlandskabet.

Digitale implementeringskurs for fagpersoner med psykisk krevende arbeid

Grunnkurs i belastningspsykologi

for en helhetlig håndtering av hverdagens store følelsesmessige krav og eksponering for traumer.

Grunnkurs i Psykisk førstehjelp

for å sikre en felles krisehåndtering når ulykken er et faktum, og man som gruppe må takle en ekstraordinær psykisk belastning.

Grunnkurs i Psykologisk trygghet

slik at alle verktøy og metoder faktisk vil fungere i praksis og ikke bare forbli tomme ord i ulike retningslinjer og beredskapsplaner.

Grunnkurs i Psykososial forebygging

for å skape en felles forståelse av hva proaktiv, kollektiv forebygging innebærer i praksis.

Q&A: Ledertrivsel

Ledertrivsel er et samlet udtryk for, hvordan ledere har det i deres arbejde. Det handler både om den enkelte leder og om de betingelser, ledelsesopgaven udføres under, fx ansvar, forventninger og adgang til støtte.

Lederes trivsel har afgørende betydning for medarbejdernes trivsel. En presset leder har sværere ved at bevare dømmekraften, og det påvirker gruppens muligheder for at løse opgaven godt og sikkert.

Organisationen og den øverste ledelse har ansvaret for, at ledere har rammer, der gør det muligt at lede bæredygtigt. Den enkelte leder har ansvaret for at sige til, hvis han eller hun er begyndt at mistrives.

Typiske tegn er tvivl på, om man er god nok, en følelse af ensomhed og afmagt og en tendens til enten at overinvolvere sig og påtage sig for meget eller til at trække sig og blive mere distanceret.

Lade den øverste ledelse gå forrest, sikre sparring for ledere, undersøge årsagen til mistrivsel grundigt, før der sættes ind, og have en beredskabsplan, så lederne ikke står alene, når noget voldsomt sker.