Psykologisk defusing – støtte umiddelbart efter en belastende hændelse
En beboer på et bosted har overfaldet en medarbejder. Tre kolleger var til stede, og en fjerde ringede efter hjælp. Nu er situationen under kontrol, og om to timer har de fri. Spørgsmålet er, om de skal gå hjem hver for sig, eller om de først skal samles.
Psykologisk defusing er en måde at samle dem på. Her kan du læse, hvad defusing er, hvornår og af hvem den bør bruges, og hvordan en defusing-samtale foregår trin for trin.
Hvad er psykologisk defusing?
Psykologisk defusing er en kort, struktureret gruppesamtale for de medarbejdere, der har været involveret i en voldsom hændelse. Samtalen finder sted kort efter hændelsen og helst, før medarbejderne går hjem.
Defusing har fem formål:
- At dele oplevelsen. Alle får mulighed for at fortælle, hvad de har oplevet, og sammen får gruppen et fælles overblik over, hvad der skete.
- At forebygge tvivl og uro. Ingen skal gå hjem med ubesvarede spørgsmål eller en halv forståelse af hændelsen. Usikkerhed giver bekymring og rygter. Viden og klarhed giver i de fleste tilfælde ro.
- At almengøre reaktionerne. Det er almindeligt at reagere på voldsomme hændelser. Når medarbejderne ved, hvad de kan forvente, bliver de mindre bekymrede, hvis det sker.
- At samle gruppen. Kollegerne kan støtte hinanden, så ingen står alene med oplevelsen. Uden den mulighed kan nogle trække sig fra fællesskabet.
- At vurdere, om nogen har brug for mere hjælp. Samtalen er et første skridt til at se, hvem der har brug for ekstra støtte fra kolleger og leder eller måske psykologhjælp.
Hvornår skal der defuses?
Samtalen bør ligge så hurtigt som muligt efter hændelsen og helst inden fyraften. Når folk først er gået hjem, er det sværere at samle dem igen. Og risikoen for, at bekymringer og uafklarede tanker vokser, bliver større.
Situationen skal dog være stabil først. Medarbejderne skal have haft et øjebliks ro, og de mest akutte opgaver skal være løst. Hvis hændelsen var meget voldsom, kan det være nødvendigt at vente nogle timer.
En defusing varer typisk mellem 15 og 60 minutter, afhængigt af hændelsen og gruppens størrelse. Den skal foregå et sted, hvor deltagerne kan tale uden afbrydelser. Planlæg derfor på forhånd, hvem der passer opgaverne imens.
Hvem leder samtalen, og hvem deltager?
Samtalen ledes typisk af en leder eller en fagperson, der har erfaring med metoden, og som medarbejderne har tillid til. Hvis lederen selv var en del af hændelsen, er det bedst, at en anden leder eller en udpeget kollega står for den. Den, der selv er påvirket, har sværere ved at bevare overblikket. Og lederen har måske selv brug for støtte.
Alle, der har været involveret, deltager, uanset faggruppe og afdeling. Det gælder de direkte involverede, vidnerne og dem, der havde en opgave i håndteringen bagefter. Hvis gruppen er stor, fx mere end ti personer, kan det være en fordel at dele den op, så alle kommer til orde.
Sådan foregår en defusing
En defusing har tre faser.
1. Introduktion
Den, der leder samtalen, forklarer formålet: at dele oplevelsen, skabe en fælles forståelse og forebygge unødig uro. Derefter rammen: hvor lang tid der er afsat, og at det måske er den første af flere samtaler.
Så gennemgås spillereglerne:
- Man taler kun om sine egne oplevelser.
- Samtalen er fortrolig.
- Der tages ikke referat. Der laves kun et kort notat om, hvem der deltog, og hvad der blev aftalt.
- Alle deltager på lige fod, og ingen har taletvang.
- Der holdes ikke pauser, og gruppen bliver ikke forstyrret.
- Der gives ikke kritik af forløbet. Udgangspunktet er, at alle gjorde det bedste, de kunne, ud fra det, de vidste.
Ingen må bagatellisere andres oplevelser. Nogle reagerer stærkere end andre, fx fordi hændelsen minder om noget, de har oplevet før, eller fordi de kender den, det gik ud over.
2. Udforskning
Gruppen genskaber hændelsen i rækkefølge. Den, der leder samtalen, stiller konkrete spørgsmål:
- Hvem var den første, der opdagede, at noget var anderledes end normalt?
- Hvor var du, da du opdagede det?
- Hvad hørte eller så du derfra?
- Hvad var din rolle?
- Hvilke tanker røg igennem hovedet på dig?
Det kan hjælpe at tegne forløbet på et stort ark papir midt på bordet. Nogle har lettere ved at fortælle, når de kan pege og tegne i stedet for at se de andre i øjnene.
Hvis det giver mening, kan deltagerne også fortælle, hvordan de oplevede at blive støttet af hinanden undervejs.
3. Information og afslutning
Den, der leder samtalen, gennemgår de almindelige reaktioner efter en voldsom hændelse. Det kan være uro, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær, påtrængende tanker, angst, skyld eller irritabilitet. Nogle føler sig følelsesløse, andre overvældede, og mange svinger mellem de to.
Så vurderes det, om nogen har brug for mere hjælp. Hvis der er tvivl, kan gruppen mødes kort igen dagen efter. Den, der virker særligt påvirket, kan blive bedt om at blive lidt efter til en kort samtale på tomandshånd.
Til sidst får deltagerne at vide, hvilke støttemuligheder der er, og hvem de kan kontakte. Aftalerne skrives i et kort notat, som gerne læses højt, så alle har hørt det samme.
Når gruppesamtalen ikke passer
Ikke alle har det godt med at tale i en gruppe kort efter en voldsom hændelse. For nogle, fx medarbejdere med neurodivergens, kan mange indtryk og kravet om at sætte ord på det hele med det samme være svært. Tilbyd en samtale på tomandshånd i stedet: “Vil du hellere tale om det senere?”
Defusing er et første skridt
Defusing er en enkel metode, men den står sjældent alene. Nogle gange er der brug for opfølgende samtaler med lederen, en psykologisk debriefing eller professionel krisehjælp. Defusing er en del af den støtte, der kan komme efter en voldsom hændelse. Læs mere om psykisk førstehjelp og social støtte på arbejdspladsen.
Defusing virker bedst, når den er planlagt på forhånd: Hvem leder samtalen? Hvor foregår den? Hvem tager over imens? Institut for Belastningspsykologi underviser ledere og nøglepersoner i at lede defusing-samtaler. Læs mere om vores arbejdsmiljøkurser.
Digitale implementeringskurs for fagpersoner med psykisk krevende arbeid
Grunnkurs i belastningspsykologi
for en helhetlig håndtering av hverdagens store følelsesmessige krav og eksponering for traumer.
Grunnkurs i Psykisk førstehjelp
for å sikre en felles krisehåndtering når ulykken er et faktum, og man som gruppe må takle en ekstraordinær psykisk belastning.
Grunnkurs i Psykologisk trygghet
slik at alle verktøy og metoder faktisk vil fungere i praksis og ikke bare forbli tomme ord i ulike retningslinjer og beredskapsplaner.
Grunnkurs i Psykososial forebygging
for å skape en felles forståelse av hva proaktiv, kollektiv forebygging innebærer i praksis.
Q&A: Psykologisk defusing
Hvad er psykologisk defusing?
En kort, struktureret gruppesamtale for de medarbejdere, der har været involveret i en voldsom hændelse. Den finder sted kort efter hændelsen og helst inden fyraften.
Hvad er forskellen på defusing og debriefing?
Defusing er en kort samtale lige efter hændelsen, typisk ledet af en leder eller en erfaren kollega. Psykologisk debriefing er en grundigere gennemgang, som ledes af en professionel eller en særligt uddannet person og bruges efter særligt voldsomme eller komplekse hændelser.
Hvor lang tid tager en defusing?
Typisk mellem 15 og 60 minutter, afhængigt af hændelsen og hvor mange der deltager.
Hvem kan lede en defusing?
En leder eller en fagperson, der har erfaring med metoden, og som medarbejderne har tillid til. Hvis lederen selv var involveret, bør en anden stå for samtalen.
Skal alle deltage?
Alle, der har været involveret, bør inviteres, også vidner og dem, der håndterede opgaver bagefter. Ingen har taletvang. Den, der ikke har det godt med at tale i gruppe, kan tilbydes en samtale på tomandshånd.