Formål: At skabe fælles opmærksomhed på de forestillinger, der kan få pauser til at føles risikable – fx frygten for at fremstå doven eller useriøs – og som kan føre til højt tempo uden naturlige stop og i værste fald – at man bliver en hovedløs høne.

(Metaforen “hovedløs høne” bygger på, at en høne uden hoved stadig kan løbe rundt i et stykke tid. Der er masser af bevægelse – men ingen retning. I arbejdslivet bruger vi billedet om dage, hvor tempoet er højt, opgaverne mange, og der mangler stop, overgange og pauser, som hjælper os med at orientere os.)

Tid: 15–20 minutter
Materialer: Post-its og tusch

Sådan gør i:

1. Hvornår bliver man en hovedløs høne?

Tal kort sammen om, hvornår arbejdsdagen begynder at føles hektisk og uoverskuelig. Fx når der er mange skift, få overgange, møder der ligger tæt, eller dagen slutter uden afrunding.

2. Pause-fordomme på bordet
Alle skriver 1–2 post-its, der fuldender sætningen: “Hvis jeg holder pause, kan jeg frygte at blive opfattet som …” Fx doven, useriøs, ikke engageret, ikke travl nok, en der ikke tager sit arbejde alvorligt. Saml svarene og bemærk, hvor genkendelige de er.

3. Hvem har lært os det?

Tal sammen om, hvor disse forestillinger kan stamme fra. Fx fra skoletiden, studiet, tidligere arbejdspladser eller brancher, hvor travlhed gav status.

4. Fra hovedløse til kloge høns

Aftal én fælles sætning, der beskriver, hvad pauser betyder hos jer. Fx: “Hos os er pauser en del af arbejdet.” eller “Pauser hjælper os med at arbejde klogere – ikke mindre.”

Afslut med et fælles spørgsmål:

5. Hvilken konkret lille ting vil kunne gøre pauser mere legitime hos os?