Sekundær traumatisering – når andres traumer påvirker
Sekundær traumatisering kan beskrives som den psykiske belastning, der opstår, når man over tid bliver vidne til eller arbejder tæt på andres traumer, uden tilstrækkelige muligheder for regulering, fælles bearbejdning og faglig støtte.
I belastningspsykologien forstås sekundær traumatisering ikke som en individuel sårbarhed, men som et fænomen, der opstår i samspillet mellem arbejdets krav, den følelsesmæssige eksponering og de organisatoriske rammer, arbejdet udføres under.
Sekundær traumatisering er ikke det samme som primær traumatisering. Den opstår ikke, fordi man selv har været udsat for traumatiske hændelser, men fordi man professionelt forholder sig til andres traumer igen og igen – ofte med ansvar for at hjælpe, rumme og handle korrekt.
At forebygge sekundær traumatisering er en central del af det samlede arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.
Hvordan udvikler sekundær traumatisering sig?
Sekundær traumatisering opstår sjældent pludseligt. Det udvikler sig gradvist, ofte ubemærket, og kan over tid ændre den måde, man oplever sit arbejde, sine relationer og sig selv på.
Belastningen opstår, når:
- Eksponeringen for andres traumer er hyppig og vedvarende.
- Der mangler fælles sprog for belastning.
- Bearbejdning bliver privat frem for fælles.
- Ansvaret individualiseres.
- Restitution og regulering ikke er en integreret del af arbejdets rammer.
Når belastningen ikke reguleres kollektivt, kan den sætte sig som indre slid – følelsesmæssigt, kognitivt og relationelt.
Typiske tegn på sekundær traumatisering
Sekundær traumatisering ses særligt i arbejde med mennesker, hvor fagprofessionelle kontinuerligt møder andres lidelse, frygt, sorg eller traumatiske fortællinger. Det gælder fx inden for socialt arbejde, sundhed, psykiatri, beredskab, undervisning og andre relationelle professioner, hvor indlevelse og ansvar er en del af kerneopgaven.
Det viser sig sjældent som ét entydigt symptom. Ofte ses en række gradvise forandringer hos både den enkelte og i teamet, fx:
- Følelsesmæssig udmattelse eller afstandstagen.
- Øget irritabilitet, kynisme eller nedsat empati.
- Ændret syn på mennesker, verden eller arbejdet.
- Øget alarmberedskab eller følelsesmæssig afkobling.
- Udfordringer med at slippe arbejdet mentalt.
- Svækket refleksion og dømmekraft under pres.
Disse reaktioner er ikke udtryk for manglende faglighed – men kan være udtryk for en belastning, der er blevet for stor og for ensom.
Forebyggelse af sekundær traumatisering i praksis
Når organisationer ønsker at arbejde systematisk med forebyggelse af sekundær traumatisering, kræver det fælles viden, et fælles fagligt sprog og strukturer, der kan fungere i praksis.
Det forudsætter, at ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøfunktioner har en fælles forståelse for, hvad sekundær traumatisering er, hvordan det opstår, og hvilke betingelser der enten forstærker eller dæmper belastningen i det daglige arbejde. Samtidig kræver det klare rammer for ansvar, rollefordeling og faglig refleksion – også når tempoet er højt, og opgaverne er følelsesmæssigt krævende.
Derfor arbejder Institut for Belastningspsykologi med digitale implementeringskurser, der er udviklet til psykisk krævende arbejde og gennemføres i arbejdsgrupper. Kurserne skaber et fælles fagligt fundament og giver konkrete redskaber til at forebygge sekundær traumatisering som en integreret del af arbejdets rammer – ikke som et individuelt ansvar, men som et fælles arbejdsmiljøanliggende.
Digitale implementeringskurs for fagpersoner med psykisk krevende arbeid
Grunnkurs i belastningspsykologi
for en helhetlig håndtering av hverdagens store følelsesmessige krav og eksponering for traumer.
Grunnkurs i Psykisk førstehjelp
for å sikre en felles krisehåndtering når ulykken er et faktum, og man som gruppe må takle en ekstraordinær psykisk belastning.
Grunnkurs i Psykologisk trygghet
slik at alle verktøy og metoder faktisk vil fungere i praksis og ikke bare forbli tomme ord i ulike retningslinjer og beredskapsplaner.
Grunnkurs i Psykososial forebygging
for å skape en felles forståelse av hva proaktiv, kollektiv forebygging innebærer i praksis.
Sekundær traumatisering og andre belastningsfænomener
- Omsorgstrøtthet, når følelsesmessig engasjement overstiger restitusjon.
- Forråelse, når uregulert belastning fører til distansering og kynisme.
- Utbrenthet, når belastningen blir langvarig, og meningsbærende strukturer bryter sammen.
Disse fenomenene oppstår ikke isolert, men i samspill mellom krav, rammer og kultur. Hør mer om hva det innebærer å ha en jobb med høy grad av følelsesmessig belastning i denne korte videoen.
Vi samarbeider med
FRA 98 KOMMUNER
70
REGIONER
5
Fagpersoner og ledere på alle nivåer har i dag kunnskap om belastningspsykologi.
100000
…samt en lang rekke statlige og private organisasjoner.
Et utvalg av noen av dem vi allerede hjelper:
Et team av eksperter
...som er nær deg
Når du bestiller en foreleser fra Institutt for belastningspsykologi, møter du en engasjert og erfaren foreleser som brenner for faget sitt.
Våre konsulenter formidler kompleks kunnskap om stresspsykologi med både energi, nærvær og faglig tyngde – alltid med utgangspunkt i en helhetlig tilnærming.
Nyhetsbrev
La oss holde kontakten
Meld deg på og hold deg oppdatert om faglige trender og arrangementer