“Når medarbejderne selv bliver drivkraften”

Lars Paludan-Müller, Chef for Sundhed Erhverv i Velliv 

Hvad tog du især med fra konferencen? 

Det, jeg især tog med fra konferencen, var de mange gode bud på hvordan fx trivsel, psykologisk tryghed og relationskompetencer kan forankres som en naturlig del af kulturen. Når medarbejderne selv bliver drivkraften i læring og implementering, så kommer udviklingen indefra frem for ovenfra. Det lyder enkelt, men vi, der har arbejdet med sundhed på arbejdspladser i mange år, ved, hvor svært det faktisk er at skabe varige forandringer, der forankres og breder sig i hele organisationen. 

Hvad hæftede du dig ved i forhold til opfølgningen? 

 

Samtidig hæftede jeg mig ved værdien af de løbende temperaturmålinger, som giver indsigt i, hvordan det går undervejs. Det skaber mulighed for at lære, justere og fastholde retningen.

 

Hvilken betydning har koblingen til kerneopgaven? 


Derudover blev det meget tydeligt, hvor effektivt det er, når gode samarbejdsrelationer, trivsel og psykologisk tryghed integreres i kerneopgaven og understøtter organisationens mål, frem for at være noget, der trænes ved siden af. Her bliver kurserne ikke et ekstra initiativ på sidelinjen. De bliver en integreret del af hverdagen, kerneopgaven, fagligheden og den kultur, man ønsker at skabe. Det er netop dér, de gør den største forskel. 

en_GBEnglish