Tegning af tre fagpersoner ved et bord, der taler sammen – supervision i psykisk krævende arbejde

Supervision i psykisk krævende arbejde – refleksion, faglig støtte og forebyggelse

En socialrådgiver har i flere måneder fulgt en familie, hvor intet rigtig rykker. Hun er begyndt at tænke på sagen om aftenen og er usikker på, om hun er blevet for involveret eller er begyndt at holde for meget afstand. I supervisionen får hun mulighed for at sætte ord på det. Hun går derfra med et nyt blik på sagen og et mere realistisk billede af, hvad hun selv kan gøre.

 

Supervision er en af de beskyttende faktorer, vi beskriver i vores Grundbog i belastningspsykologi. Men supervision er ikke automatisk beskyttende. Det afhænger af, hvordan den bliver gjort. Her kan du læse, hvad supervision er, hvorfor den forebygger psykisk belastning, og hvad der skal til, for at den virker.

Hvad er supervision?

Supervision er en faglig lærings- og udviklingsmetode. Den bruges blandt psykologer og psykoterapeuter og i mange andre fag, der arbejder med mennesker, fx socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og læger.

 

I supervisionen får fagpersonen mulighed for at undersøge en sag og reflektere over den måde, sagen er grebet an på. En vigtig del af det handler om relationen til den borger, patient eller klient, man arbejder med:

 

  • Hvilke følelser vækker forløbet hos mig?
  • Oplever jeg at være i god kontakt?
  • Eller er jeg blevet for involveret eller holder for meget afstand?

 

Refleksionen fører ofte til nye måder at forstå opgaven på og til nye handlemuligheder.

 

Supervision er ikke det samme som en psykologisk debriefing. Supervision retter sig mod hverdagens belastninger, mens debriefing bruges efter en særligt voldsom hændelse.

Hvorfor beskytter supervision?

Regelmæssig supervision er en beskyttende faktor i psykisk krævende arbejde. Den beskytter på flere måder.

 

Den justerer forventningerne. Mange fagpersoner har høje forventninger til sig selv. Supervisionen kan hjælpe med at minde om, hvad der realistisk er muligt i den konkrete situation og med de rammer, man har.

 

Den holder balancen i relationen. I et psykisk krævende arbejde kan man komme til at trække for meget til den ene eller den anden side. Nogle kommer for tæt på og tager det hele med hjem. Andre lukker af og holder for stor afstand. Supervisionen er et sted, hvor man kan opdage det og finde tilbage til balancen.

 

Den mindsker ensomheden. I gruppesupervision bliver kolleger vidner til hinandens oplevelser. Det kan mindske den følelse af at stå alene, som mange oplever, især dem, der arbejder meget alene.

 

Forskningen støtter det. Flere studier har fundet en sammenhæng mellem supervision og færre symptomer på sekundær traumatisering. I et studie hængte stabil, ugentlig supervision sammen med et fald i symptomerne.

Det er kvaliteten, der tæller

Forskningen peger også på, at det ikke er nok, at supervisionen findes. Det er den kvalitet, fagpersonen selv oplever, der gør forskellen. Nogle forhold går igen, når supervision virker beskyttende:

 

En tryg atmosfære. For at få noget ud af supervisionen skal man ikke frygte at møde negativ eller ukonstruktiv kritik.

 

Belastningen bliver anerkendt. I psykisk krævende arbejde er det afgørende, at supervisor anerkender den belastning, fagpersonen oplever, og gør reaktionerne normale i stedet for at gøre dem til et tegn på svaghed.

 

Reaktionerne er en del af indholdet. Supervisionen skal ikke kun handle om sagen, men også om, hvordan sagen påvirker den, der arbejder med den.

 

Supervisor træder lidt ud af ekspertrollen. Studier peger på, at en relationsorienteret supervision hænger sammen med lavere niveauer af sekundær traumatisering. Her har supervisor en anerkendende tilgang og giver delvist slip på rollen som ekspert og autoritet til fordel for en mere åben position.

Gruppe eller individuel?

Supervision kan foregå både individuelt og i en gruppe.

 

Individuel supervision giver plads til at gå i dybden med en enkelt sag og med de reaktioner, den vækker. Gruppesupervision giver også mulighed for at høre, at kollegerne står med noget lignende, og for at lære af hinandens sager. Valget afhænger af opgaven, gruppen og det, den enkelte har brug for.

 

Supervision kan også suppleres af andre former for faglig støtte, fx løbende faglige drøftelser med kolleger før, under og efter en psykisk krævende opgave. Læs mere om social støtte på arbejdspladsen.

Supervision er et ledelsesansvar

Det er lederens ansvar, at medarbejderne regelmæssigt får supervision eller en anden form for faglig vejledning og feedback. Og den skal også handle om medarbejderens egne reaktioner på de belastninger, der følger med jobbet.

 

Det lyder enkelt, men det er let at glemme i en travl hverdag. Når presset er stort, er det fristende at aflyse supervisionen “lige denne gang”. Derfor skal supervision have en fast plads i kalenderen og ikke afhænge af, om der lige er tid. Det kan være en hjælp at holde øje med de gange, supervisionen ikke blev til noget, og undersøge hvorfor.

 

Ledere har også selv brug for supervision og sparring. De bærer ansvaret for både opgaven og medarbejderne og skal ikke stå alene med presset. Læs mere om lederstress og ansvarsstress.

 

Institut for Belastningspsykologi hjælper arbejdspladser med at bygge forebyggelsen ind i hverdagen, så den også holder, når der er travlt. Læs mere om vores arbejdsmiljøkurser.

Digitale implementeringskurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde

Grundkursus i Belastningspsykologi

til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.

Grundkursus i Psykisk Førstehjælp

til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.

Grundkursus i Psykologisk Tryghed

så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.

Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse

til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.

Q&A: Supervision

En faglig lærings- og udviklingsmetode, hvor fagpersonen reflekterer over sit arbejde og sine sager sammen med en supervisor. Den kan foregå individuelt eller i en gruppe.

Fordi regelmæssig supervision er en beskyttende faktor. Den kan justere forventningerne, hjælpe med at holde balancen i relationen til dem, man hjælper, og mindske følelsen af at stå alene. Studier har fundet en sammenhæng mellem supervision og færre symptomer på sekundær traumatisering.

En tryg atmosfære uden negativ kritik, en supervisor, der anerkender belastningen og gør reaktionerne normale, og plads til at tale om, hvordan sagerne påvirker en. Det er den kvalitet, fagpersonen selv oplever, der gør forskellen.

Supervision retter sig mod hverdagens belastninger og foregår regelmæssigt. Psykologisk debriefing er en struktureret gruppesamtale efter en særligt voldsom hændelse.

Lederen. Det er lederens ansvar, at medarbejderne regelmæssigt får supervision eller anden faglig vejledning, og at den også handler om deres egne reaktioner på arbejdet.