Kolleger samlet om et bord efter en voldsom hændelse – psykologisk debriefing

Psykologisk debriefing – hvad er det, og hvornår skal det bruges?

Ordet debriefing bliver brugt om mange ting. Nogle kalder en hurtig snak efter en svær vagt for en debriefing. Andre bruger det om et møde, hvor man evaluerer et forløb. Men psykologisk debriefing er noget bestemt: en struktureret gruppesamtale efter en særligt voldsom hændelse, ledet af en fagperson med uddannelse i krisepsykologi.

 

Forskellen har betydning. Når samme ord bruges om meget forskellige former for støtte, bliver det svært at se, hvornår der er brug for hvad. Her kan du læse, hvad en psykologisk debriefing er, hvornår den bruges, hvordan den adskiller sig fra en defusing, og hvornår der er brug for anden professionel hjælp.

Hvad er psykologisk debriefing?

Psykologisk debriefing er en struktureret gruppesamtale for medarbejdere, der har været involveret i en voldsom eller meget belastende hændelse. Formålet er at skabe en tryg ramme, hvor deltagerne kan bearbejde oplevelsen sammen, og at forebygge traumatisering.

 

Debriefingen foregår typisk et par døgn efter hændelsen. Samtalen bevæger sig i tre trin:

 

  1. Hvad skete der? Deltagerne fortæller, hvad de oplevede: det konkrete forløb, hvad de så og hørte, og hvad de tænkte og gjorde. De andre lytter og supplerer.
  2. Hvordan påvirkede det os? Deltagerne taler om de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, de havde under hændelsen, og om hvordan de har det nu.
  3. Hvad tager vi med videre? Deltagerne får viden om de almindelige reaktioner, der kan komme i tiden efter, og om hvordan man håndterer dem. Samtalen slutter med, hvordan den enkelte og gruppen kommer videre og kan hjælpe hinanden.

 

Samtalen begynder altså med fakta, går derefter til det følelsesmæssige og slutter med fakta igen.

Hvem leder en debriefing?

En psykologisk debriefing er en kompleks gruppeproces. Den skal derfor ledes af en fagperson med uddannelse i psykologi og en særlig uddannelse i krisepsykologi, typisk en psykolog eller en psykiater. Lederen kan eventuelt få hjælp af en erfaren person fra samme fag som deltagerne.

 

Den, der leder samtalen, skal kunne styre den, så deltagerne ikke bliver overvældet af det, de hører og fortæller. Lederen bruger også samtalen til at se, om nogen har brug for mere hjælp.

Debriefing og defusing: hvad er forskellen?

De to samtaler bliver ofte blandet sammen, men de har forskellige roller.

 

DefusingPsykologisk debriefing
HvornårKort efter hændelsen, helst inden fyraftenTypisk et par døgn efter
Hvem lederEn leder eller kollega, der er trænet i metodenEn psykolog eller anden fagperson med krisepsykologisk uddannelse
Hvornår bruges denEfter voldsomme hændelser genereltEfter særligt voldsomme eller komplekse hændelser
FormålFælles overblik, ro og en første vurderingGrundigere bearbejdning og forebyggelse af traumatisering

 

En psykologisk defusing er ofte det første skridt. Her vurderes det blandt andet, om der senere er brug for en debriefing.

Hvad siger forskningen?

Forskningen i psykologisk debriefing er ikke entydig. Nogle studier sætter spørgsmålstegn ved metodens effekt og peger på, at den i visse tilfælde kan forværre reaktionerne. Andre peger på, at problemet opstår, når metoden bruges anderledes end beskrevet, fx som en individuel samtale i stedet for i en gruppe.

 

Erfaringer fra arbejdspladser viser samtidig, at medarbejdere, der har oplevet noget voldsomt sammen, ofte har brug for at samles og tale om det. En veltilrettelagt debriefing kan både give omsorg og vise, hvem der har brug for mere støtte.

 

Konklusionen er, at debriefing kan være værdifuld, når den udføres af en kvalificeret fagperson, og når arbejdspladsen sørger for opfølgning bagefter. Forkert brugt kan den gøre mere skade end gavn.

Debriefing er en del af en større plan

Psykologisk debriefing ligger øverst i den støtte, en arbejdsplads kan give efter en voldsom hændelse. Det meste af støtten kommer først fra kollegerne, lederen og den psykiske førstehjælp. Debriefing er et supplement til den støtte og ikke en erstatning for den.

 

I vores Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering beskriver vi de forskellige former for støtte som en pyramide. Nederst er den støtte, alle på arbejdspladsen kan give hinanden, og øverst er debriefing og professionel krisehjælp.

 

I en god beredskabsplan er det aftalt på forhånd, hvem der tager stilling til, om der skal holdes en debriefing, og hvem arbejdspladsen kan tilkalde. Typisk følger lederen op dagen efter hændelsen og sætter en debriefing i gang, hvis der er behov. Mange arbejdspladser har en sundhedsordning, der dækker psykologisk krisehjælp, fx efter vold og trusler eller pludselige dødsfald på arbejdspladsen.

Hvornår er der brug for anden professionel hjælp?

De fleste kommer sig efter en voldsom hændelse med støtte fra kolleger og ledelse. Men hvis reaktionerne bliver ved eller bliver værre, kan der være brug for individuel hjælp fra en psykolog, fx gennem arbejdspladsens sundhedsordning eller egen læge. Det kan være, hvis man:

 

  • har søvnproblemer eller mareridt, der ikke forsvinder
  • bliver mere irritabel eller ukoncentreret
  • får mere og mere selvkritik eller skyldfølelse
  • trækker sig fra andre og føler sig alene
  • bruger alkohol eller medicin for at klare sig
  • møder bekymring fra sine nærmeste

 

Hvis en kollega får tanker om at skade sig selv eller ikke længere kan se en mening med livet, skal der handles med det samme. Kontakt egen læge, en psykolog, en krisetelefon eller den nærmeste psykiatriske skadestue.

 

Læs også om tegn på psykisk overbelastning.

 

Institut for Belastningspsykologi hjælper arbejdspladser med at planlægge, hvad der skal ske efter en voldsom hændelse. Læs mere om vores arbejdsmiljøkurser.

Digitale implementeringskurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde

Grundkursus i Belastningspsykologi

til en helhedsorienteret håndtering af hverdagens høje følelsesmæssige krav og traumeeksponering.

Grundkursus i Psykisk Førstehjælp

til en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude, og man som gruppe skal håndtere en ekstraordinær psykisk belastning.

Grundkursus i Psykologisk Tryghed

så alle værktøjer og metoder reelt vil virke i praksis og ikke blot leve et stille liv som flotte ord i diverse politikker og beredskabsplaner.

Grundkursus i Psykosocial Forebyggelse

til at skabe en fælles forståelse af, hvad en proaktiv, kollektiv forebyggelse vil sige i praksis.

Q&A: Psykologisk debriefing

En struktureret gruppesamtale for medarbejdere, der har været involveret i en voldsom eller meget belastende hændelse. Den ledes af en fagperson med krisepsykologisk uddannelse og foregår typisk et par døgn efter hændelsen.

Defusing er en kort samtale lige efter hændelsen, ledet af en trænet leder eller kollega. Debriefing er en grundigere bearbejdning et par døgn efter, ledet af en psykolog eller anden fagperson med krisepsykologisk uddannelse.

En fagperson med uddannelse i psykologi og en særlig uddannelse i krisepsykologi, typisk en psykolog eller psykiater.

Forskningen er ikke entydig. Nogle studier peger på, at metoden kan forværre reaktionerne. Andre peger på, at problemerne opstår, når den bruges forkert. Udført af en kvalificeret fagperson og fulgt op bagefter kan debriefing være værdifuld.

Nej. Ordet bruges ofte om evaluering og opsamling efter en opgave. En psykologisk debriefing handler om at bearbejde en voldsom oplevelse og forebygge traumatisering, ikke om at evaluere, hvad der gik godt eller skidt.