På intensiv på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital begynder arbejdet med psykologisk tryghed med at lære hinanden at kende. Oversygeplejerske Mette Uldbæk fortalte, hvordan hun har prioriteret at få indblik i medarbejdernes faglighed og livet uden for arbejdet: »Jeg har lært hver af medarbejderne at kende, privat og professionelt.« Det giver et bedre grundlag for at forstå både den enkelte og det, der sker mellem kollegerne i en krævende hverdag.

Men selve begrebet behøver ikke fylde i samtalerne. »Vi kan ikke lide de fancy begreber. Vi slår ikke på tromme for ordet psykologisk tryghed. Vi vil bare gøre det,« forklarede hun. Hun fortalte om det daglige relationsarbejde: at være opmærksom på stemningen, skabe gode rammer for drøftelser og have blik for, hvad den enkelte har brug for.

At lede erfarne fagpersoner kræver heller ikke, at man selv har alle svarene. »Det er let for mig ikke at være eksperten. De ved godt, at jeg kommer udefra,« fortalte hun om at bidrage med et andet perspektiv på afdelingen. Til gengæld skal der være sammenhæng mellem ord og handling: »Jeg gør meget ud af selv at gøre det, jeg siger.«

På spørgsmålet om et godt råd til andre ledere lød svaret: »Det er ikke en metode, man kan køre af. Det er der hele tiden.« Psykologisk tryghed er et arbejde, der fortsætter i de daglige møder mellem mennesker.