Ole Sønder, politisk ansvarlig for arbejdsmiljø, Politiforbundet 

Hvad er særligt vigtigt for dig i arbejdet med forebyggelse? 

Det er vigtigt, at man tør række hånden op, både som leder, men også som medarbejder. Og egentlig kan vi jo godt spænde rigtig mange sikkerhedsnet ud. Men det kræver også noget af den enkelte. Og hvis ikke rammen er der til, at den enkelte tør række hånden op og sige “Det her rørte mig faktisk et eller andet sted” eller “Der skete noget med mig”, ja, så kan alt det her i min optik være lige meget. Så den psykologiske tryghed er rigtig vigtig. Og så det her med de høje følelsesmæssige krav – at vi får et fælles sprog for det. Det tror jeg næsten er det vigtigste. 

Hvordan ser du det i forhold til jeres arbejde i politiet? 

Når man er i et højrisikojob som vores, er man jo nødt til at have en vis accept af, at der kommer belastninger hele tiden. Men så skal vi finde måden, hvor sandet stille og roligt fordeler sig ned gennem sien, anerkende, at der kommer nogle reaktioner, og håndtere det sammen. Vi kan ikke forhindre alle belastninger, men vi kan hjælpes om at håndtere dem, så de stille og roligt kommer igennem systemet og ikke hober sig op. For det er jo dér, det bliver farligt – i hvert fald dér, hvor jeg kommer fra.