Japanerne har et begreb, kintsugi, der dækker over en teknik, hvor man bruger pulveriseret guld, sølv eller platin til at reparere keramik og porcelæn, der er gået i stykker. Det vil sige, at man ikke prøver at skjule skaden, men tværtimod søger at skabe et æstetisk vidnesbyrd om for eksempel vasens historie. Kintsugi er en del af en mere end 500 år gammel filosofitradition, Wabi sabi, som frit oversat betyder ’at finde skønheden i ødelagte eller gamle ting’. Filosofien peger på, at det ikke handler om det fejlfrie og perfekte, men om det ægte. Livet i sin perfekte uperfekthed.

Kunsten at klinke gruppens skår og konflikter med guld

Kan man som gruppe mon overføre denne kintsugi-teknik, når der opstår små revner i eller måske ligefrem bliver slået et helt skår af den psykologiske tryghed? Hvis ja – hvordan gør man det så helt konkret? Hvordan kan vi klinke skårene fra konflikter med guld og ære vores gruppers perfekte uperfekthed? Både de grupper, vi er en del af i vores private liv, og dem, vi er en del af på arbejdet.