Sådan undgås det at strategien spiser kulturen til morgenmad
Hvis strukturen ændres, skal fællesskaber beskyttes og genopbygges
Kære læser
Det er blevet hverdag, at “hverdagen” med den chef, de kollegaer og den opgaveportefølje, man kender og føler sig tryg ved, kun eksisterer på lånt tid. Danmark er blevet europamester i organisationsforandringer – som Phd.forsker Johan Høy Jensen og organisationspykolog Malene Friis Andersen konkluderer i denne artikel. Reformer (ikke mindst den kommende sundhedsreform), fusioner, omstruktureringer og fyringsrunder opstår stadig hyppigere og skaber ofte utryghed, samt en følelse af magtesløshed, ude på arbejdspladserne.
Alle bliver påvirkede af situationen og det kan i en periode ende med at blive en farlig cocktail bestående af en stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare og modsatrettede krav. Især i de tilfælde hvor det også kombineres med roller, der stiller høje følelsesmæssige krav, kan bægeret hurtigt flyde over. Det er veldokumenteret at omvæltningerne, I værste fald kan få varige mentale og fysiske konsekvenser for den enkelte – samt øge presset på ledelse og kollegaer.
Men sådan behøver det ikke at være. Forandringer kan være slet og ret nødvendige for en organisations agilitet og overlevelse. Det, der dog kan og bør optimeres, er måden forandringer implementeres på. Forebyggelse og psykologisk tryghed er nøglen til at kunne genskabe tillid og sammenhængskraft. Et godt sted at starte, er at afprøve denne måneds forebygger-værktøj i teamet. Værktøjet er med til at gøre det psykologisk trygt at være fagligt uenige.
Læs mere om Insitututtets tilgang og værktøjer til at sikre bæredygtige organisationsforandringer her.
Mange hilsner
Institut for Belastningspsykologi
Månedens forebygger-værktøj: Djævelens advokat
Djævelens advokat er en dialogøvelse der sikrer at alle, også de vigtige men upopulære, perspektiver, bliver hørt og taget alvorligt.
Voldsomme episoder opstår alt for ofte på tværs af uddannelseslandskabet. Derfor mødtes Mette Jensen fra Uddannelsesforbundet med Instituttets stifter Rikke Høgsted og administrerende direktør Mette Obelitz, for at vidensdele ifm en kommende artikel til forbundets magain, som vi også glæder os til at dele med jer, i et kommende nyhedsbrev.
Podcast: “Kort fortalt” om Psykisk Førstehjælp
I Socialpædagogernes podcast fortæller Rikke Høgsted om, hvordan kollegaer bedst kan støtte hinanden efter kriser og voldsomme episoder.