Nyhedsbrev - november 2025

Er der en voksen til stede? Ellers brug ”Toiletmetoden”

På en lederkonference for Væksthus for Ledelse for nylig genbesøgte vi en gammel, men stadig skarp teori: transaktionsanalysen. Da vi spurgte lederne på konferencen, “Når du kommer under pres og ryger ud af voksenpositionen – hvor havner du da oftest?”, var svaret tydeligt:

 

De fleste svarede at de havnede i den kritiske forælder – de tager over, sætter retning og stiller krav. Nogle rykkede mod den omsorgsfulde forælderdel, som passer ekstra på medarbejderne. Færre blev til det tilpassede barn, der prøver at gøre det rigtige, og kun ganske få havnede i det frie barn, som bliver mere legende, impulsiv og måske ligefrem anarkistisk.

 

Kort sagt: Når tempoet stiger, tager forælderen over. Det er forståeligt – men også en påmindelse om, hvor hurtigt ansvaret og tempoet kan skubbe os væk fra nysgerrighed og ligeværd.

 

Hvad bringer os tilbage til den voksne position?

 

Da lederne blev spurgt, hvad der hjælper dem tilbage i voksenpositionen, lød svarene som et kollektivt suk af menneskelighed: “Tid”, “Sparring”, “At nogen lytter”, “En gåtur”, “En kop kaffe”, “Frisk luft og høj musik i bilen”, “En tur ved Vesterhavet”, ”Huske, det er OK ikke at være OK”, “Yoga”, og så endelig: 

 

”Brug toiletmetoden. Ingen undrer sig, hvis man (selv som leder) siger man skal tisse.”

 

Svaret var måske forskelligt i form – men ens i essens: Det, der bringer os tilbage til den voksne position, er tid, refleksion og relationer. Det er en vigtig påmindelse – ikke kun for ledere, men for alle, der arbejder i et felt, hvor tempoet og ansvaret let kan skubbe os ud af balance. For når vi tager os tid til at tænke, dele og lytte, er vi allerede på vej tilbage til den voksne position.

Denne måneds inspiration

Når presset stiger, tager forælderen let over På en lederkonference for Væksthus for Ledelse for nylig genbesøgte vi en gammel, men stadig skarp teori: transaktionsanalysen...

Book gratis kursusdemo

Med en demo får du mulighed for at se nærmere på de forskellige digitale gruppekurser, som er en del af FOREBYGGELSESHUSET.

>> Læs mere her

 

Fik du ikke læst vores seneste nyhedsbrev?

Find arkivet her.

Måske din leder, kollega eller ven også kunne have glæde af nyhedsbrevet?

Så del dette nyhedsbrev med dem og sig, at de nemt kan tilmelde sig i feltet herunder.

* indicates required
Din email