{"id":18581,"date":"2020-08-05T10:48:25","date_gmt":"2020-08-05T10:48:25","guid":{"rendered":"http:\/\/belastningspsykologi.dk\/?p=18581"},"modified":"2026-09-07T11:40:29","modified_gmt":"2026-09-07T11:40:29","slug":"primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/","title":{"rendered":"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering: Risikofaktorer og varselsignaler"},"content":{"rendered":"
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Erhverv, hvor man dagligt eller regelm\u00e6ssigt arbejder med traumer, d\u00f8d, lidelse, vold, omsorgssvigt eller trusler, stiller s\u00e6rlige krav til de ansatte og uds\u00e6tter dem for en potentiel negativ belastning. Det g\u00e6lder b\u00e5de de ansatte, der arbejder ude p\u00e5 hospitalsstuerne, i institutionerne og behandlingslokalerne, p\u00e5 f\u00e6ngselsgangene eller i felten og de ansatte, der gennem kontorarbejde og for eksempel journalskrivning ogs\u00e5 f\u00e5r indblik i sygdomme, lidelse eller overgreb. Man kan dele de ansatte ind i 1. og 2. linjehj\u00e6lpere.<\/p>

1. linjehj\u00e6lpere er dem, der bliver udsat for en direkte traumeeksponering, da deres arbejde foreg\u00e5r p\u00e5 ulykkes- eller gerningsstedet, i krigszonen eller i et n\u00f8dhj\u00e6lpsomr\u00e5de. Ved ulykker er der ofte tale om politi, brandv\u00e6sen og ambulancefolk, og i krigs- og n\u00f8dhj\u00e6lpsomr\u00e5der kan det dreje sig om soldater, l\u00e6ger, sygeplejersker, psykologer og andre n\u00f8dhj\u00e6lpsarbejdere. Ansatte p\u00e5 vagtcentraler og andre, der har til opgave at koordinere eller overv\u00e5ge det akutte arbejde t\u00e6ller ogs\u00e5 med i f\u00f8rste linje. Mange journalister og fotografer arbejder ogs\u00e5 i f\u00f8rste linje. 1. linjehj\u00e6lpere er p\u00e5 stedet og oplever derfor h\u00e6ndelsen med alle deres sanser, hvilket kan v\u00e6re en st\u00e6rk p\u00e5virkning, b\u00e5de hvad ang\u00e5r lyd, lugt og syn.<\/p>

2. linjehj\u00e6lpere er dem, der bliver udsat for en indirekte traumeeksponering gennem det efterf\u00f8lgende samv\u00e6r med den traumatiserede. De er ikke selv p\u00e5 for eksempel uhelds- eller gerningsstedet, men kan v\u00e6re dem, som f\u00f8rste linjen s\u00e5 at sige afleverer til. Det kan dreje sig om f.eks. sundhedsprofessionelle og socialarbejdere. For journalister og fotografers vedkommende er anden linje dem hjemme p\u00e5 redaktionen. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re tale om terapeuter, der arbejder med traumer, der ligger mange \u00e5r tilbage, som det kan v\u00e6re tilf\u00e6ldet i visse sager vedr\u00f8rende behandling af seksuelle overgreb i barndommen. 2. linjehj\u00e6lpere kan igen deles ind i to grupper: Dem, der ansigt til ansigt arbejder med og m\u00f8der den traumatiserede, og dem, der som administrativt ansatte arbejder med h\u00e6ndelsen gennem journal- eller rapportskrivning.\u00a0<\/p>

Traumeeksponering vil p\u00e5virke alle i organisationen, b\u00e5de medarbejdere, ledere og ogs\u00e5 organisationens kultur, hvilket b\u00e5de i hverdagen og under pres vil kunne forringe alles evne til at t\u00e6nke og handle klart og agere professionelt.<\/p>

Den ydre h\u00e6ndelse<\/h3>

Hvor kraftig en p\u00e5virkning den potentielt traumatiserende h\u00e6ndelse har p\u00e5 de involverede afh\u00e6nger prim\u00e6rt af selve h\u00e6ndelsen. Som jeg var inde p\u00e5 i den f\u00f8rste artikel i serien har alle mennesker et \u2019breaking point\u2019 \u2013 det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om intensitet og frekvens af p\u00e5virkningen. Der kan b\u00e5de v\u00e6re tale om enkeltst\u00e5ende voldsomme h\u00e6ndelser eller om mange mindre, men langvarige, h\u00e6ndelser. Sidstn\u00e6vnte kan p\u00e5 grund af b\u00e5de organisatorisk og individuel tilv\u00e6nning udg\u00f8re en s\u00e6rlig trussel for, at man ikke opdager slagsiden rettidigt og dermed har mulighed for at f\u00e5 rettet forholdene op.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
<\/i>
Jeg har gennem \u00e5rene som leder l\u00e6rt at kigge bedre efter dem, der bare sivebl\u00f8der stille og roligt uden det store drama. Dem skal man ogs\u00e5 have blik for.<\/h5><\/blockquote>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Selve h\u00e6ndelsens karakter vil have betydning. Naturskabte h\u00e6ndelser er for eksempel mindre belastende end menneskeskabte h\u00e6ndelser, ligesom h\u00e6ndelser, der involverer voksne, udg\u00f8r en mindre belastning, end hvis ofrene for h\u00e6ndelsen er b\u00f8rn. Ogs\u00e5 forhold som, hvorvidt h\u00e6ndelsen var varslet eller ej, vil have betydning. H\u00e6ndelser, der er varslede, fordi de sker i et h\u00f8jrisikoomr\u00e5de eller i situationer med klienter\/patienter, man godt ved, er udadreagerende, er i sig selv mindre psykisk belastende end uforudsigelige og pludseligt opst\u00e5ede h\u00e6ndelser, der m\u00e5ske ydermere sker et ellers normalt trygt og fredeligt sted. Varslinger giver mulighed for at have de psykologiske parader oppe og v\u00e6re klar til at handle hurtigt og hensigtsm\u00e6ssigt i situationen.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
<\/i>
Jeg blev virkelig vred. Kraftedeme. Jeg havde arbejdet i krigszoner i hele verden og havde nu s\u00f8gt fred og ro i fredelige Norge. Jeg havde bevidst fjernet mig fra h\u00f8jeksplosive omr\u00e5der for at f\u00e5 lidt kontrol. Og s\u00e5 stod jeg der i Oslo med knuste ruder p\u00e5 kontoret.<\/h5><\/blockquote>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

H\u00e5ndteringen af den ydre h\u00e6ndelse<\/h3>

Udover selve h\u00e6ndelsen er der ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke organisatoriske forhold, der har betydning for, hvor stor en risiko de ansatte l\u00f8ber. Der er her tale om forhold som f.eks. traumeuddannelse og supervision, kulturen p\u00e5 arbejdspladsen, h\u00f8j opgavebevidsthed og klare roller, arbejdets organisering mm. To forskellige organisationer vil kunne h\u00e5ndtere \u00e9n og samme h\u00e6ndelse p\u00e5 to ret forskellige m\u00e5der afh\u00e6ngig af, hvor beredte og hvor bevidste de er p\u00e5 p\u00e5virkningen. Endelig er der ogs\u00e5 en r\u00e6kke individuelle forhold knyttet til b\u00e5de opgavel\u00f8sningen og til den ansattes liv i det hele taget, som ogs\u00e5 har betydning for risikoen for at udvikle mental slagside. Var personen f.eks. aktiv i h\u00e6ndelsen eller tvunget til at forholde sig passivt? Hvordan evaluerer personen selv sin indsats bagefter, og hvor i arbejdslivet i \u00f8vrigt befinder han eller hun sig? Er der tale om en junior eller senior?<\/p>

Det skal for fuldst\u00e6ndighedens skyld ogs\u00e5 n\u00e6vnes, at eksterne forhold som arbejdets status, evt. klager og mediernes d\u00e6kning af en h\u00e6ndelse ogs\u00e5 kan have betydning for de involveredes risiko for mental slagside.<\/p>

Faresignaler om mental slagside<\/h3>

Begrebet mental slagside er et overordnet begreb for den psykologiske ubalance, man er i risiko for at udvikle i et mentalt h\u00f8jrisikojob. Ligesom et skib kan f\u00e5 fysisk slagside, hvis lasten ikke er rigtig balanceret, vil mennesker f\u00e5 psykisk slagside, hvis det mentalt kr\u00e6vende arbejde ikke er tilrettelagt p\u00e5 en balanceret og hensigtsm\u00e6ssig \u2013 det vil sige en b\u00e6redygtig \u2013 m\u00e5de. En lang r\u00e6kke symptomer eller faresignaler, kan v\u00e6re tegn p\u00e5, at den ansatte er ved at f\u00e5 eller allerede har f\u00e5et mental slagside. Faresignalerne kan b\u00e5de komme fra kroppen, fra hovedet, fra f\u00f8lelserne eller fra forholdet til andre.<\/p>

Opdager man ikke den mentale slagside i tide, vil den kunne blive s\u00e5 stor, at personen ender med at udvikle en belastningstilstand eller en traumatisk betinget psykisk lidelse. Des flere faresignaler, der er tilstede, des st\u00f8rre er risikoen for at k\u00e6ntre.<\/p>

B\u00e6redygtig tilrettel\u00e6ggelse af arbejdet<\/h3>

Opbygning af modstandskraft og forebyggelse af mental slagside handler overordnet om at tilrettel\u00e6gge arbejdet p\u00e5 en b\u00e6redygtig m\u00e5de. B\u00e6redygtighed vil sige, at der er balance mellem udnyttelse og beskyttelse af ressourcerne. Ressourcer skal her forst\u00e5s bredt som tid, \u00f8konomi og ikke mindst den enkelte eller teamets faglige og menneskelige kompetencer. En organisation eller person, der blot udnytter ressourcerne uden at have \u00f8je for den b\u00e6redygtige balance, risikerer mistrivsel, stresssygemeldinger og en stor personaleoms\u00e6tning. Organisationer og personer, der kun har fokus p\u00e5 at beskytte ressourcerne uden at have \u00f8je for den b\u00e6redygtige balance, risikerer ogs\u00e5 mistrivsel, da de ansatte her sandsynligvis vil opleve, at de ikke bliver fagligt udfordret, og deres ressourcer ikke anvendt godt nok. Man vil som organisation derudover selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 risikere at blive udkonkurreret af andre i branchen, der har fundet en bedre balance.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Yrker der man daglig eller regelmessig arbeider med traumer, d\u00f8d, lidelse, vold, omsorgssvikt eller trusler, stiller s\u00e6rlige krav til de ansatte og utsettes dem for en potensiell negativ belastning. <\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":19050,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[248,251],"tags":[],"post_folder":[],"class_list":["post-18581","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-egneartikler","category-forskningogfagligviden"],"yoast_head":"\nPrim\u00e6re og sekund\u00e6r traumatisering \u2013 risikofaktorer<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Hvad er forskellen p\u00e5 prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering? L\u00e6s om risikofaktorer, advarselstegn og mental slagside i psykisk kr\u00e6vende arbejde.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"nb_NO\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Prim\u00e6re og sekund\u00e6r traumatisering \u2013 risikofaktorer\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hvad er forskellen p\u00e5 prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering? L\u00e6s om risikofaktorer, advarselstegn og mental slagside i psykisk kr\u00e6vende arbejde.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Institut for Belastningspsykologi\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2020-08-05T10:48:25+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-07T11:40:29+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Advarsel.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1200\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"665\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet av\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Ansl. lesetid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"6 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"\",\"@id\":\"\"},\"headline\":\"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering: Risikofaktorer og advarselstegn\",\"datePublished\":\"2020-08-05T10:48:25+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-07T11:40:29+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/\"},\"wordCount\":1225,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Advarsel.jpg\",\"articleSection\":[\"Egneartikler\",\"Forskningogfagligviden\"],\"inLanguage\":\"nb-NO\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/\",\"name\":\"Prim\u00e6re og sekund\u00e6r traumatisering \u2013 risikofaktorer\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Advarsel.jpg\",\"datePublished\":\"2020-08-05T10:48:25+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-07T11:40:29+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"\"},\"description\":\"Hvad er forskellen p\u00e5 prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering? L\u00e6s om risikofaktorer, advarselstegn og mental slagside i psykisk kr\u00e6vende arbejde.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"nb-NO\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"nb-NO\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Advarsel.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Advarsel.jpg\",\"width\":1200,\"height\":665,\"caption\":\"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering: Risikofaktorer og advarselstegn\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/\",\"name\":\"Institut for Belastningspsykologi\",\"description\":\"Vi udvikler og formidler viden om mentale h\u00f8jrisikojob\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"nb-NO\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/author\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Prim\u00e6re og sekund\u00e6r traumatisering \u2013 risikofaktorer","description":"Hvad er forskellen p\u00e5 prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering? L\u00e6s om risikofaktorer, advarselstegn og mental slagside i psykisk kr\u00e6vende arbejde.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/","og_locale":"nb_NO","og_type":"article","og_title":"Prim\u00e6re og sekund\u00e6r traumatisering \u2013 risikofaktorer","og_description":"Hvad er forskellen p\u00e5 prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering? L\u00e6s om risikofaktorer, advarselstegn og mental slagside i psykisk kr\u00e6vende arbejde.","og_url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/","og_site_name":"Institut for Belastningspsykologi","article_published_time":"2020-08-05T10:48:25+00:00","article_modified_time":"2026-09-07T11:40:29+00:00","og_image":[{"width":1200,"height":665,"url":"http:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Advarsel.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet av":"","Ansl. lesetid":"6 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/"},"author":{"name":"","@id":""},"headline":"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering: Risikofaktorer og advarselstegn","datePublished":"2020-08-05T10:48:25+00:00","dateModified":"2026-09-07T11:40:29+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/"},"wordCount":1225,"image":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Advarsel.jpg","articleSection":["Egneartikler","Forskningogfagligviden"],"inLanguage":"nb-NO"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/","name":"Prim\u00e6re og sekund\u00e6r traumatisering \u2013 risikofaktorer","isPartOf":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Advarsel.jpg","datePublished":"2020-08-05T10:48:25+00:00","dateModified":"2026-09-07T11:40:29+00:00","author":{"@id":""},"description":"Hvad er forskellen p\u00e5 prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering? L\u00e6s om risikofaktorer, advarselstegn og mental slagside i psykisk kr\u00e6vende arbejde.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#breadcrumb"},"inLanguage":"nb-NO","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"nb-NO","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#primaryimage","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Advarsel.jpg","contentUrl":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Advarsel.jpg","width":1200,"height":665,"caption":"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/primaer-og-sekundaer-traumatisering-risikofaktorer-og-advarselstegn\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Prim\u00e6r og sekund\u00e6r traumatisering: Risikofaktorer og advarselstegn"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/#website","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/","name":"Institutt for stresspsykologi","description":"Vi utvikler og formidler kunnskap om yrker med h\u00f8y psykisk risiko","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"nb-NO"},{"@type":"Person","@id":"","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/author\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18581"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18581\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19050"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18581"},{"taxonomy":"post_folder","embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/post_folder?post=18581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}