{"id":18574,"date":"2020-08-05T10:43:35","date_gmt":"2020-08-05T10:43:35","guid":{"rendered":"http:\/\/belastningspsykologi.dk\/?p=18574"},"modified":"2026-09-07T11:40:48","modified_gmt":"2026-09-07T11:40:48","slug":"medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/","title":{"rendered":"Medf\u00f8lelsestilfredshet i forhold til utvikling av sekund\u00e6r traumatisering"},"content":{"rendered":"
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Nietzsches ber\u00f8mte ord: “Den, der ved, hvorfor han lever, kan t\u00e5le n\u00e6sten et hvilket som helst hvordan”, kan i denne sammenh\u00e6ng omskrives til:<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
<\/i>
Den, der ved, hvorfor han eller hun arbejder, kan n\u00e6sten t\u00e5le et hvilket som helst hvordan.<\/h5><\/blockquote>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

For mange ansatte i en psykisk krevende jobb handler svaret p\u00e5 sp\u00f8rsm\u00e5let HVORFOR om opplevelsen av \u00e5 ha et meningsfylt arbeid. At det gir mening for en selv \u00e5 hjelpe andre mennesker, forsvare demokratiet, skape trygghet og sikkerhet, ta vare p\u00e5 kloden eller kanskje dokumentere de undertryktes historie.<\/p>\n

Ansatte med stor medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 ogs\u00e5 kaldt compassion satisfaction \u2013 og som er glade for deres arbejde med at hj\u00e6lpe andre mennesker, og som oplever, at de har succes med opgaverne, har en mindre risiko for at udvikle mentale arbejdsskader end dem, der har mindre tilfredshed. Og det til trods for at de l\u00f8ser tilsvarende sv\u00e6re eller tragiske opgaver og under samme forhold som de mindre tilfredse kolleger. Der kan v\u00e6re mange forklaringer p\u00e5 dette f\u00e6nomen, men at huske sig selv og hinanden p\u00e5 HVORFOR, man har valgt sit fag, er en effektiv m\u00e5de at forbinde sig med den overordnede gl\u00e6de, taknemmelighed og stolthed ved arbejdet.<\/p>\n

Mening og medf\u00f8lelsestilfredshed<\/h3>\n

H\u00f8jrisikojob er tit m\u00e6ttet med mening og vil for de ansatte ofte v\u00e6re forbundet med oplevelsen af at have et vigtigt job, hvor man g\u00f8r en forskel for andre mennesker eller for kloden. Det g\u00f8r p\u00e5 en gang den ansatte b\u00e5de st\u00e6rk og svag. St\u00e6rk, fordi meningsfuldhed giver mennesker kr\u00e6fter til at g\u00e5 en mil ekstra og ikke give op, n\u00e5r den f\u00f8rste modstand viser sig. Men man kan ogs\u00e5 blive svag. N\u00e5r man br\u00e6nder for sit fag, vil der automatisk altid v\u00e6re en s\u00e5rbarhed forbundet med at have et h\u00f8jrisikojob. Man kan risikere at blive meget selvkritisk, hvis man f\u00f8ler, man ikke personligt slog til i en situation, eller man kan f\u00e5 faglig moralsk stress, hvis man st\u00e5r i en situation, hvor det, man kan tilbyde den anden, ikke er fagligt optimalt eller m\u00e5ske bare fagligt tilstr\u00e6kkeligt. Bagsiden af faglig stolthed er faglig skam, som er et s\u00e6rdeles \u00f8mt\u00e5leligt emne, hvis man har et arbejde, hvor ens indsats har direkte konsekvens for et andet menneskes trivsel og\/eller liv.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt i indledningen har forskning vist, at de ansatte, der er tilfredse med at arbejde med andre mennesker og f\u00f8ler, at de har succes med deres opgaver, har en mindre risiko for at f\u00e5 mental slagside. Ogs\u00e5 selvom de som deres mindre tilfredse kolleger l\u00f8ser meget vanskelige opgaver og under m\u00e5ske ganske vanskelige vilk\u00e5r. Man taler om det som medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 ogs\u00e5 kaldt compassion satisfaction. Det er et tankev\u00e6kkende forhold, som det er v\u00e6rd at dv\u00e6le lidt ved. For hvad skal der til for, at man som den professionelle \u2013 til trods for tragedien, brutaliteten, fortvivlelsen og til trods for at man m\u00e5ske l\u00f8ser opgaverne under n\u00e6rmest forarmede vilk\u00e5r \u2013 vil v\u00e6re tilfreds med sit arbejde og f\u00f8le, at ens indsats er en succes, omend den i den store sammenh\u00e6ng m\u00e5ske er ganske ydmyg? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er et v\u00e6sentligt forebyggende sp\u00f8rgsm\u00e5l at reflektere over selv og sammen med sine kolleger, sin supervisor, mentor eller coach.<\/p>\n

Personlige erfaringer<\/h3>\n

Der ligger for mange ansatte i et h\u00f8jrisikojob en personlig historie bag valget af fag. Det kan v\u00e6re historien om en moster eller en anden i omgangskredsen, som man s\u00e5 op til, der netop var socialr\u00e5dgiver, p\u00e6dagog, sygeplejerske eller l\u00e6rer. Den personlige historie bag valget af fag og speciale kan ogs\u00e5 dreje sig om, at man har personlige erfaringer med omr\u00e5det. Man har som barn eller ung m\u00e5ske selv lidt af en spiseforstyrrelse, mistet en for\u00e6lder eller selv vokset op i et hjem med alkoholproblemer og vold. Og m\u00e5ske man den gang f\u00f8lte sig n\u00e6sten \u201dreddet\u201d af en virkelig god psykolog, l\u00e6rer, p\u00e6dagog eller socialr\u00e5dgiver og derfor nu \u00f8nsker at bruge den erfaring til at hj\u00e6lpe andre b\u00f8rn og unge, der st\u00e5r i samme situation. Eller m\u00e5ske man den gang netop ikke blev \u201dreddet\u201d af nogen og derfor nu vil g\u00f8re alt for, at andre b\u00f8rn og unge ikke skal opleve det samme.<\/p>\n

<\/p>\n

Et t\u00e6t b\u00e5nd mellem arbejde og personlig historie kan betyde, at man potentielt kan tilf\u00f8re faget vigtig viden, da man som \u201dkender\u201d vil kunne forbinde sig mere direkte med arbejdsopgaven. Ingen kan selvf\u00f8lgelig g\u00e5 i andres sko, men man kan have en god f\u00f8ling med, hvordan turen er og f\u00f8les, ser ud, lugter og lyder, hvis man selv en gang har g\u00e5et en tilsvarende tur i et besl\u00e6gtet landskab. Personlig erfaring kan p\u00e5 grund af den livshistoriske resonans dog samtidig v\u00e6re ensbetydende med, at de sv\u00e6re h\u00e6ndelser p\u00e5 arbejdet g\u00f8r st\u00f8rre indtryk p\u00e5 \u00e9n end for andre. Man vil derfor kunne komme i risiko for at blive s\u00e5 overv\u00e6ldet af en patient\/klient\/borgers situation og enten begynde at overinvolvere sig \u2013 i et m\u00e5ske ubevidst \u00f8nske om at \u201dredde\u201d den anden \u2013 eller i forsvar at underinvolvere sig for at holde ekkoet af fortidens smertefulde f\u00f8lelser p\u00e5 afstand.<\/p>\n

\u201dJeg havde som l\u00e6ge arbejdet med alvorligt syge og d\u00f8ende i mange \u00e5r, da det p\u00e5 et tidspunkt gik op for mig, at jeg brugte alle mine kr\u00e6fter p\u00e5 at lindre patienternes smerte og lidelse for ikke at f\u00f8le min egen.\u201d<\/em><\/p>\n

L\u00e6ge p\u00e5 et palliativt afsnit<\/em><\/p>\n

Mangel p\u00e5 personlig erfaring med det omr\u00e5de, man arbejder inden for, kan p\u00e5 den ene side begr\u00e6nse ens udsyn og indsigt, men vil p\u00e5 den anden side ofte give den professionelle en st\u00f8rre mental styrke i m\u00f8det, da man ikke er bange for at f\u00e5 trigget egen smerte gennem den andens smerte.<\/p>\n

Det arbejdsm\u00e6ssige HVORFOR og det private HVORFOR<\/h3>\n

Lige som man kan tale om et arbejdsm\u00e6ssigt HVORFOR, kan man tale om et privat HVORFOR. Det private HVORFOR handler om, hvilke v\u00e6rdier man som menneske generelt tror p\u00e5 og efterstr\u00e6ber at leve efter. Det er de v\u00e6rdier, man opdrager sine b\u00f8rn ud fra og dem, man bruger at sigte efter i stort som sm\u00e5t. Der vil tit v\u00e6re et stort overlap mellem ens arbejdsm\u00e6ssige og private v\u00e6rdier, og de vil tit stamme fra helt tidligere oplevelser i ens liv. Man taler nogle gange om ens kernev\u00e6rdier, som er de, der bliver grundlagt helt tidligt i livet. Svaret p\u00e5 det private HVORFOR kan virke h\u00f8jtravende, hvis sp\u00f8rgsm\u00e5let formuleres som \u201dHvorfor lever du?\u201d, og det kan f\u00e5 \u00e9n til at blokere for svarene. Det kan v\u00e6re lettere at f\u00e5 fat i svarene ved at sp\u00f8rge sig selv: \u201dHvis jeg fik en livstruende sygdom, hvorfor er det s\u00e5 vigtigt at overleve den?\u201d Svaret p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l vil v\u00e6re forskelligt fra menneske til menneske, men vil for det meste kredse omkring k\u00e6rligheden til, og m\u00e5ske ogs\u00e5 ansvaret for, bestemte mennesker i ens liv, gl\u00e6den ved bestemte steder eller aktiviteter og lysten til at opleve endnu mere.<\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For mange ansatte i en psykisk krevende jobb handler svaret p\u00e5 sp\u00f8rsm\u00e5let HVORFOR om opplevelsen av \u00e5 ha et meningsfylt arbeid. At det gir mening for en selv \u00e5 hjelpe andre mennesker, forsvare demokratiet, skape trygghet og sikkerhet, ta vare p\u00e5 kloden eller kanskje dokumentere de undertryktes historie.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":19054,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[248,251],"tags":[],"post_folder":[],"class_list":["post-18574","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-egneartikler","category-forskningogfagligviden"],"yoast_head":"\nMedf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 et v\u00e6rn mod sekund\u00e6r traumatisering<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Medf\u00f8lelsestilfredshed kan beskytte mod sekund\u00e6r traumatisering i psykisk kr\u00e6vende arbejde. L\u00e6s om mening, faglig stolthed og forebyggelse.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"nb_NO\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 et v\u00e6rn mod sekund\u00e6r traumatisering\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Medf\u00f8lelsestilfredshed kan beskytte mod sekund\u00e6r traumatisering i psykisk kr\u00e6vende arbejde. L\u00e6s om mening, faglig stolthed og forebyggelse.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Institut for Belastningspsykologi\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2020-08-05T10:43:35+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-07T11:40:48+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Hvorfor.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1200\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"655\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet av\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Ansl. lesetid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"7 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"\",\"@id\":\"\"},\"headline\":\"Medf\u00f8lelsestilfredshed ift. udvikling af sekund\u00e6r traumatisering\",\"datePublished\":\"2020-08-05T10:43:35+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-07T11:40:48+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/\"},\"wordCount\":1254,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Hvorfor.jpg\",\"articleSection\":[\"Egneartikler\",\"Forskningogfagligviden\"],\"inLanguage\":\"nb-NO\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/\",\"name\":\"Medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 et v\u00e6rn mod sekund\u00e6r traumatisering\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Hvorfor.jpg\",\"datePublished\":\"2020-08-05T10:43:35+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-07T11:40:48+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"\"},\"description\":\"Medf\u00f8lelsestilfredshed kan beskytte mod sekund\u00e6r traumatisering i psykisk kr\u00e6vende arbejde. L\u00e6s om mening, faglig stolthed og forebyggelse.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"nb-NO\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"nb-NO\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Hvorfor.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/08\\\/Hvorfor.jpg\",\"width\":1200,\"height\":655,\"caption\":\"Medf\u00f8lelsestilfredshed\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Medf\u00f8lelsestilfredshed ift. udvikling af sekund\u00e6r traumatisering\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/\",\"name\":\"Institut for Belastningspsykologi\",\"description\":\"Vi udvikler og formidler viden om mentale h\u00f8jrisikojob\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"nb-NO\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"\",\"url\":\"https:\\\/\\\/belastningspsykologi.dk\\\/nb\\\/author\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 et v\u00e6rn mod sekund\u00e6r traumatisering","description":"Medf\u00f8lelsestilfredshed kan beskytte mod sekund\u00e6r traumatisering i psykisk kr\u00e6vende arbejde. L\u00e6s om mening, faglig stolthed og forebyggelse.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/","og_locale":"nb_NO","og_type":"article","og_title":"Medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 et v\u00e6rn mod sekund\u00e6r traumatisering","og_description":"Medf\u00f8lelsestilfredshed kan beskytte mod sekund\u00e6r traumatisering i psykisk kr\u00e6vende arbejde. L\u00e6s om mening, faglig stolthed og forebyggelse.","og_url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/","og_site_name":"Institut for Belastningspsykologi","article_published_time":"2020-08-05T10:43:35+00:00","article_modified_time":"2026-09-07T11:40:48+00:00","og_image":[{"width":1200,"height":655,"url":"http:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Hvorfor.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet av":"","Ansl. lesetid":"7 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/"},"author":{"name":"","@id":""},"headline":"Medf\u00f8lelsestilfredshed ift. udvikling af sekund\u00e6r traumatisering","datePublished":"2020-08-05T10:43:35+00:00","dateModified":"2026-09-07T11:40:48+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/"},"wordCount":1254,"image":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Hvorfor.jpg","articleSection":["Egneartikler","Forskningogfagligviden"],"inLanguage":"nb-NO"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/","name":"Medf\u00f8lelsestilfredshed \u2013 et v\u00e6rn mod sekund\u00e6r traumatisering","isPartOf":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Hvorfor.jpg","datePublished":"2020-08-05T10:43:35+00:00","dateModified":"2026-09-07T11:40:48+00:00","author":{"@id":""},"description":"Medf\u00f8lelsestilfredshed kan beskytte mod sekund\u00e6r traumatisering i psykisk kr\u00e6vende arbejde. L\u00e6s om mening, faglig stolthed og forebyggelse.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#breadcrumb"},"inLanguage":"nb-NO","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"nb-NO","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#primaryimage","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Hvorfor.jpg","contentUrl":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/Hvorfor.jpg","width":1200,"height":655,"caption":"Medf\u00f8lelsestilfredshed"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/medfolelsestilfredshed-ift-udvikling-af-sekundaer-traumatisering\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Medf\u00f8lelsestilfredshed ift. udvikling af sekund\u00e6r traumatisering"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/#website","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/","name":"Institutt for stresspsykologi","description":"Vi utvikler og formidler kunnskap om yrker med h\u00f8y psykisk risiko","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"nb-NO"},{"@type":"Person","@id":"","url":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/author\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18574","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18574"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18574\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19054"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18574"},{"taxonomy":"post_folder","embeddable":true,"href":"https:\/\/belastningspsykologi.dk\/nb\/wp-json\/wp\/v2\/post_folder?post=18574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}