Til dig, der faciliterer:
Du kan indlede øvelsen sådan: “Vi kommer alle til at stå i situationer, hvor vi ikke kan gøre det, vi egentlig synes er det rigtige. Det, vi skal i dag, er ikke at finde de rigtige løsninger – men at undersøge de situationer lidt nærmere sammen.”
Skab et trygt rum, hvor fokus er på at forstå – ikke vurdere. Hjælp gruppen med at blive i refleksionen og undgå at gå for hurtigt til løsninger. Vær særligt opmærksom på trin 5, hvor situationens kompleksitet og vilkår kan blive tydeligere.
Tidsramme:
Ca. 20–30 minutter i små grupper (3–5 personer)
Øvelsen:
1. Tænk på en situation
Tænk på en konkret situation, hvor du ikke kunne gøre det, du mente var det rigtige.
2. Sæt temperatur på
På en skala fra 1–10: Hvor stærk var følelsen af afmagt?
- Hvad gjorde, at temperaturen blev så høj?
- Hvad kunne have gjort den lavere?
3. Undersøg situationen
- Hvad gjorde situationen svær?
- Hvad var på spil – fagligt, menneskeligt eller etisk?
4. Hvad gjorde du?
- Hvad gjorde du i situationen?
- Forsøgte du at handle, være til stede – eller begge dele?
5. Et øjeblik af skyldsfrihed
Se tilbage på situationen:
- Stod du i en situation, hvor du reelt ikke vidste, hvad du skulle gøre? Fx om du skulle gå videre til næste borger/elev/patient – eller blive, hvor du var?
I nogle situationer er der ikke én rigtig handling, men flere muligheder, som alle har en pris. I det øjeblik, hvor man oprigtigt ikke ved, hvad man skal gøre, kan der opstå en lille lomme af skyldsfrihed – fordi man heller ikke gør noget forkert. Efterfølgende kan vi let komme til at forstå situationen, som om vi burde have handlet anderledes.
6. Se på din egen fortælling
- Hvad sagde du til dig selv bagefter?
- Hvad ville du sige til en kollega i samme situation?
7. Del og lær sammen
- Hvad hjælper, når afmagten er høj?
- Hvad har I brug for fra hinanden i de situationer?
Afslutning:
Afslut gerne med, at hver deltager formulerer én ting, de tager med sig videre i arbejdet. Når der ikke er mere at gøre, er der stadig noget at være – sammen.