Det enkelte menneskes svar på HVORFOR, man har valgt det job, man har, er helt centralt. Det er i det svar, meningen er gemt, og det er her, man vil kunne finde de værdier, der ligger bag det oprindelige uddannelsesvalg og senere valg af beskæftigelse.
Det kan handle om værdier som for eksempel retfærdighed, handlekraft, frihed, mod, tålmodighed, fleksibilitet, næstekærlighed, ansvar, solidaritet eller eventyrlyst. Ethvert menneske har sine grunde til at have valgt, som de har gjort, og det er de gode grunde, man løbende i sit arbejdsliv skal konsultere for til stadighed at sikre, at arbejdet på et værdimæssigt plan giver mening for en.
Derfor er Månedens Forebygger-værktøj en refleksionsøvelse, hvor du kan overveje, hvorvidt du er bevidst om dit HVORFOR? Prøv at svar på følgende spørgsmål, og tal eventuelt med dine kollegaer, ven, veninde eller partner om, hvor bevidste de er over deres HVORFOR?
God fornøjelse!