Der var bogstaveligt talt mange gode grunde til at Institut for Belastningspsykologi valgte at sende en delegation afsted, til dette års Folkemøde på Bornholm. En undersøgelse udført af Infomedia for KForum, viste nemlig at der på dette års udgave af Folkemøde var en stor stigning i antallet af arrangementer der hørte under kategorien “sundhed, omsorg og forebyggelse”. Når man fysisk stod i Allinge var det da også tydeligt at se, at de begivenheder der fx handlede om arbejdsmiljø, mental sundhed eller relaterede tendenser indenfor ledelse, som oftest trak fulde huse (eller reelt set fulde telte) 

SÅDAN MINIMERES VOLD OG TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN 

Et af de meget velbesøgte arrangementer var Socialt Indbliks debat “Vold på arbejdspladsen – hvad gør vi?”. De havde inviteret instituttets konsulent Rikke Sørensen til at deltage i panelet.

Udover Rikke bestod panelet af Maria Klingsholm (fagpolitisk ordfører, FOA), Tanja Uldahl Laulund (social- og sundhedsassistent) og Eva Frydensberg Holm (journalist, Socialt Indblik). 

To vinkler på vold og trusler på arbejdspladsen 

Debatten kredsede igen og igen om behovet for, at ledere i højere grad ikke blot forbereder sig på, hvad der skal gøres, når en krisesituation opstår, men også i langt højere grad tænker proaktiv forebyggelse ind: Hvad skal der helt konkret til for at reducere risikoen for, at vold opstår eller eskalerer? 

Især en ting gjorde stort indtryk på Rikke: 

“En af de ting, der var virkelig interessant, var, at en af de andre panelister selv havde været udsat for arbejdsrelateret vold og trusler. Hun var kommet igennem det og var i arbejde igen, men havde betalt en høj pris for at have passet sit job og løst en samfundsvigtig opgave. Det var rørende, den måde hun beskrev, hvad hun havde været udsat for – men det, der havde gjort det hele værre, var den måde, hun ikke blev grebet på. 

Det var et pres, der havde stået på gennem lang tid. Hvis organisationen havde haft blik for, hvordan medarbejderen langsomt blev slidt ned af en tilbagevendende situation, og haft effektive metoder til forebyggelse implementeret, havde det ikke behøvet at ende, som det gjorde.” 

Publikum var opmærksomme og opsatte på, at “det her skal vi gøre noget ved”. En fagpolitisk deltager, Maria Klingsholm fra FOA, pegede på, at der skal gøres noget organisatorisk og ledelsesmæssigt. Institut for Belastningspsykologi arbejder på højtryk med at udvikle nye værktøjer netop til at håndtere netop det (hvilket vi vender vi tilbage til i et kommende nyhedsbrev). 

Rikkes vigtigste pointer fra debatten:

Risikovurder dig selv og/eller dine medarbejdere 

Hvis man er faldet over i det “røde eller blå felt” med reference til “Rød-Grøn-Blå-modellen”, bliver det langt sværere at håndtere de konflikter, der opstår. Risikoen for, at situationen eskalerer, øges. Får man sig placeret i det “grønne felt” har man langt bedre mulighed for at håndtere situationen og dermed forebygge volden og truslerne. Det “grønne felt” kræver redskaber til alle på arbejdspladsen herunder meningsfulde instrukser. Og alt sammen skal være indarbejdet godt og grundigt i praksis. 

Prioriter en proaktiv forebyggelse 

Gruppen skal i ‘fredstid’ generelt trænes i tænke: “Hvad kan jeg selv gøre, når jeg bliver presset?”, “Hvordan kan vi støtte hinanden som kolleger?” og “Hvad har jeg/vi brug for fra lederen/organisationen?”, så man får aktiveret hele holdet og ikke står tilbage magtesløs og alene. 

Sørg for en kollektiv krisehåndtering, når uheldet er ude 

Sørg for at alle ansatte ved, hvad der er deres rolle og ansvar. Det giver dem mulighed for at støtte godt og dermed være en del af løsningen med at håndtere og bearbejde. At bidrage aktivt har i sig selv en beskyttende effekt. Husk at bruge Hjælpepyramiden i opbygningen af hjælp.

Hjælpepyramiden

Arbejdspladsens Hjælpepyramide (som ses på plakaten herunder) viser, hvordan den interne kollektive krisehåndtering kan opbygges – fra selvhjælp og kollegastøtte, over psykisk førstehjælp og støtte fra nærmeste leder, til specialiseret psykologisk krisehjælp. Modellen understreger betydningen af et stærkt fællesskab, en aktiv og ansvarlig ledelse samt klare strukturer, der sikrer, at ingen ansatte står alene med de efterreaktioner, der kan opstå i kølvandet på belastende hændelser. Den mindre hjælpepyramide på plakaten, repræsenterer hele samfundets kollektive krisehåndteringsmekanismer).

Læs mere om modellen her.

Hjælpepyramiderne er udviklet med afsæt i bogen ”Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning. Forstå, forebyg og håndter psykiske kriser – lad fællesskabet hele”. 

Bestil Hjælpepyramiderne som A2-plakat og styrk den fælles forståelse og det fælles sprog i jeres team eller organisation.