10 sep Ansigter på instituttet: En unik kombination af viden om psykologi, økonomi, sociologi og antropologi
Posted at 09:58h
in Uncategorized
Mette har været organisations- og erhvervspsykolog i mere end 20 år. Siden oktober 2023 har hun været administrerende direktør i Institut for Belastningspsykologi, hvor hun blandt andet har ansvaret for forretningsudvikling og udvikling af partnerskaber. Mette har som markedsanalytiker og forretningsudvikler erfaringer fra mange forskellige organisationer.
”Jeg har arbejdet med alle typer af organisationer – fra de meget kommercielle til NGO’er og offentlige virksomheder, hvor det er bedst mulig kvalitet inden for rammerne, der tæller. Uanset hvilken organisation, har jeg arbejdet med, har jeg lært, at der altid findes en løsning – og at de bedste løsninger findes der, hvor vi på tværs af fagligheder, rang og anciennitet går åbent ind i opgaverne.”
”Jeg bliver begejstret, når jeg er sammen med en masse forskellige, dygtige mennesker, og vi sammen står overfor en svær opgave, hvor løsningen ikke ligger lige for. Der, hvor vi alle skal byde ind med hvert vores perspektiv og får puslespilsbrikkerne til at falde på plads. Når det store billede så tegner sig, vi tester det, og det virker, så får jeg en dyb tilfredsstillelse og stolthed over, hvad vi sammen kan.”