Data kan gøre os klogere på det psykiske arbejdsmiljø

Skoleinspektør og forstander på Geelsgårdskolen Rasmus Rubæk deltog på video og fortalte om at bruge temperaturmålinger i forebyggelsen. Målingerne skal hjælpe med at opdage belastninger, før de vokser sig store, og gøre det tydeligt, hvad der fungerer: »Vi leder både efter det, der skaber begejstring og energi, og det, der udfordrer,« fortalte han.

Det er især udviklingen over tid, der er interessant, forklarede han. Målingerne giver anledning til at spørge ind og kan gøre opmærksom på noget, man ellers havde overset. De kan også udfordre det billede, man får, hvis det især er dem, der siger mest, der bliver hørt. Men tallene skal bruges med omtanke: »Data er aldrig en sandhed, men et signal,« pointerede han. »Man kan ikke måle sig til et godt arbejdsmiljø.«

Derfor lød rådet at begynde småt og beslutte, hvad svarene skal bruges til, inden man spørger: »Lad være med at samle flere medarbejderdata, som du ikke kan tage alvorligt og handle på.« Svarene skal hjælpe med at opdage problemer tidligere og finde ud af, hvad der skal ændres. Og sammenhængen med skolens opgave skal være tydelig, understregede han: »Det er ikke et HR-projekt ved siden af. Det skal kunne mærkes på børnene.«

På Geelsgårdskolen har man arbejdet med belastningspsykologi ad flere omgange. Det fælles sprog skal bruges og holdes ved lige, og målingerne skal følges op, efterhånden som hverdagen forandrer sig. Forebyggelse kræver, at man følger med, justerer og bliver ved. Som Rasmus sagde: »Og så sover vi i nat, og så gør vi det hele igen i morgen.«